En tom weekend i kalenderen

Ingen aftaler, ingen pligter, der nødvendigvis skal gennemføres, dem holder jeg rigtig meget af, altså ikke pligterne, men sådanne weekender. De ender jo alligevel med at blive fyldt ud med en masse godt, på eller anden måde. Lørdag morgen fik vi besøg af Mads til morgenkaffen, dvs. Mads´  morgenkaffe. For os blev det tidlig formiddagskaffe allerede ved halv ni tiden. Det blev til en dejlig hyggesnak med Mads om hans gøren og laden. Jeg fik knækket et helt fad nødder. Jeg har stadig en stor skål stående. En masse tøj er blevet vasket, og kom ud at hænge i det skønne vejr. .
Min søster har drivhus, og hun mente ikke hun fik flere røde tomater. Jeg aftager gerne de grønne, som nu er syltet. Der lå et par pakker gær i køleskabet, som skulle bruges. Derfor røg jeg ombord i en portion boller. Allan kørte op til mor, som havde brug for en hjælpende hånd og en værktøjskasse. Sien i blandigsbatteriet var tilkalket, og der skulle værktøj til at få den skilt ad. Ligeså med et par af hendes lamper, hvor pærene var sprunget. Allan ud og købe ind, skifte pærer, så der igen var lys over lejligheden.
Aftenen foregik med strikketøjet, mens jeg så tv-udsendelsen om madspild. Jeg havde hele ugen hørt om den udsendelse i radioen, så det skulle jeg se. Her på øerne, er der selvfølgelig også madspild. Men i de fleste butikker, også de store af slagsen, nedsættes prisen på varer til det halve, hvis emballagen er gået itu, eller varen nærmer sig sidste salgsdag. Sådanne varer forsvinder hurtigt fra butikkerne. De når slet ikke at blive gamle. Fordi der er kommet en anden pose udenom gulerødderne, kan jeg da sagtens bruge dem, når de kun koster det halve og Allan kan sagtens spise en pose småkager, selvom de stort set er knækket hver og en. Pålæg til halv pris, når der stadig er 3 uger til udløbsdato, ryger også i min indkøbskurv. Så længe skal det alligevel slet ikke ligge i vores køleskab.
Det er igen blevet sæson for indkøb af de store lakseørreder i Sortsø, hvor der hver weekend, den næste måned er åbent for salg. Vi kunne lige så godt få det overstået. Klokken 9 i formiddags, kørte vi afsted. Det var så tåget, at vi kun kunne køre 40 km i timen, stort set hele vejen derned. Ved Sortsø havn så der sådan ud.
På hjemturen havde tåget lettet flere steder, hvor solen var brudt igennem. Vi tog en lille omvej hjem, over Øster- og Vester Kippinge. I Vester Kippinge var der et tyndt lag is på hele gadekæret. 
Vi fortsatte turen til Valnæs og ud til Resle strand ved Vålse og hjem over Vålse Vig.
Vålse gadekær var også frosset. Måske er det derfor ænderne har søgt op på land! 
Hjemme ved middagstid, hvor de 6 kg ørreder blev parteret i passende stykker, og frosset ned, mens Allan hakkede en squasch, så jeg kunne få bagt en kage. Jeg fik kogt laksehovederne. Apropos madspild, så sidder der meget kød under hovedet. 

Jeg skulle have fat i nogle landæg, så vi drak en tår kaffe, og kørte ud i det blå.

Hvad er værd at vise frem på denne årstid! når vi næste weekend får besøg. Det hele tager sig nu en gang helt anderledes ud, når det er forår og sommer. Her har vi jo kun naturen. Der er højt til himlen, langt til naboen. Der er marker, roer, vand og skove. Jeg burde måske have ordnet haven, så den tager sig pænt ud, men ærlig talt, så var det andet sjovere, så haven får lov at se ud som den gør.

Det var længe siden vi havde været ved fuglereservatet i Majbølle. Der var nu ikke overvældende mange fugle. Vi kørte en tur til Kalø hvor jeg har boet de første 17 år af mit liv, inden jeg flyttede sammen med Allan i Sakskøbing.

Der er fuglereservater alle steder, også i Kalø og Tårs. Solen var ved at gå ned. Gad vide om man kunne se den omme i Tårs. Lidt kunne vi da se, men den ville gå ned bag skoven Maltrup Vænge. Hvordan mon solnedgangen så ud ved Oreby havn og Slot! Allan mente skoven igen ville være i vejen. Ja, måske, men derfor kunne vi vel nok opleve lidt af det. Kør musen over billederne, og det vil fremgå hvor du er.
Jeg fik mine æg. Vi jagtede solen, og kørte til Stenstrup, men det er langt ude på Lars T… marker, så solen var næsten forsvundet da vi kom frem. Jeg HAR billeder, men ikke noget der kan måle sig med dem ovenover. Vi listede hjem i tågen. Allans aftensmad bestod af resterne fra i går. Min bestod af en grov laksesandwich, fra de hoveder jeg havde kogt. Allan spiser ikke så “fint”
Sådan kan en hel tom kalender blive fyldt.