onsdag den 16. november 2011

Kulturel aften og socialt samvær

Vores lille Grundejerforening har nogle få, men faste arrangementer hvert år. Der er den årlige cykeltur. Der er sommerfesten og generalforsamling med banko. Vi prøver også at holde fast på efterårsarrangementet, men det er ikke hvert år det lykkedes at få deltagere nok, med mindre det foregår i lokalområdet, hvor mulighederne er små, da vi ikke har penge i kassen. Folk springer fra hvis vi skal køre langt. Vi måtte hente folk udefra, da vi skulle have samlet deltagere nok til en rundvisning hos TV2 Øst i Vordingborg. Et meget spændende arrangement, hvor vi fik lov at overvære hele regionalprogrammets direkte udsendelse fra studiet.  
Arkivet Gotisk skrift
I går var vi en tur på Lokalhistorisk arkiv for at se gamle billeder og høre historier om vor lille by. Det var der stor tilslutning til. Vi er stadig kun en lille forening. 16 interesserede personer mødte op, også for at høre lidt om arkivet og hvordan det kan bruges. Arkivet er nu slet ikke nyt for mig, for det var der jeg startede min slægtsforskning for mere end 20 år siden. Det var dengang man ikke kunne finde noget på nettet, men sad og bladrede i de store gamle kirkebøger eller kiggede små microkort eller film. Det var der jeg virkelig lærte at læse gotisk skrift. En ting er at læse gotisk fra bogtrykkeren, men noget helt andet er personlige håndskrifter, som ikke altid er lige læsevenlige, samtidig med at sproget var meget anderledes, og man skulle lære hvad alle de nye gamle ord betød. Et eksempel på sygdommen “Vattersot” beskrevet på gotisk ovenover.
Tingsted kirke Bisættelse
I dag har vi været til ekssvogers bisættelse, med efterfølgende traktement med den nærmeste familie. “Svoger” tabte desværre kampen mod kræften. Han blev kun 56 år. Vi vil savne hans besøg, men han vil altid være i vores hjerter.
Jeg glæder mig i denne tid. Hele weekenden kommer også til at byde på socialt samvær, men det bliver af en helt anden kaliber. Lørdag og søndag får vi besøg af Inge, Hasse, Ellen og John. I morgen skal jeg lige lave de sidste indkøb, for fredag sneg der sig en meget uventet indbydelse ind af døren. En jeg ikke kunne sige nej til. Jeg skal ses med gamle kollegaer. Nogen af dem er det mere end 23 år siden jeg sidst så. Jeg har absolut ingen idé om, hvilket tidspunkt vi jeg har tænkt mig at bryde op på fredag aften eller nat. Jeg forventer det bliver hyggeligt at gense den lille flok. Bryder de tidligt op, så kan jeg nå at lave et indlæg inden de fire sjællændere når frem til Lolland. 
Weekend kom bare an. Jeg er klar.

12 kommentarer:

  1. Og vi er også klar Pia, og glæder os.. :-)

    Det er nu imponerende at jeres lille forening kan mestre indtil flere arrangementer hvert år, og få folk til at møde op.

    SvarSlet
  2. Inge.... Godt, så kan det da ikke gå galt :-)

    Det er vi faktisk også selv ret stolte af, og vi kæmper for at bevare det hele.

    SvarSlet
  3. Vi er efterhånden ret mange, der er klar :-)

    SvarSlet
  4. Jeg beundrer din energi Pia, det bliver en travl men dejlig weekend er jeg overbevist om, at gense gamle kollegaer er bare så hyggeligt.
    Lokalhistorisk arkiv er nostalgi så det vil noget, det er så spændende at gå rundt og blive ført tilbage i tiden.
    I kærlige tanker, god Torsdag.

    SvarSlet
  5. Gr mig ondt at høre om din ekssvoger♥ En tur til lokalhistorisk arkiv er nu rigtig spændende. Hvor skønt at I kan lave blogtræfs med mændene også. KNUS

    SvarSlet
  6. Det gør mig ondt at høre om din ekssvoger, det er alt for ung en alder at dø i, men det bestemmer vi jo desværre ikke selv.
    Hvor er det sjovt, at I skal have besøg af Inge, Hasse, Ellen og John, jeg synes det er så hyggeligt, når blogverdenen fører til bekendtskaber, selv om Ellen og du jo kendte hinanden i forvejen. Jeg håber, at I får det rigtig hyggeligt sammen.
    En tur på Lokalhistorisk arkiv er aldrig at foragte ☺ og jeg kan også godt forestille mig, at turen på loftet efter det gamle bilag har været guf for en slægtsforsker ☺ ☺ ☺.

    SvarSlet
  7. Michael.... Hmmm gør du! Ja, weekenden er fyldt pænt ud :-) Jeg gider ikke stresse over det, det må blive derefter. Jeg skal jo huske at leve livet mens jeg har det :-)
    Det er i det hele taget alt for meget spændende til den smule tid man har til rådighed :-)
    God aften til dig.

    SvarSlet
  8. Ellen.... Undskyld jeg lige glemte dig :-)
    Jamen hvor er det dejligt :-)

    SvarSlet
  9. Tina... Tak ♥ Der er meget godt gemt på sådan et arkiv.
    De mænd, skal da ikke holdes helt udenfor denne spændende blogverden.
    En dejlig aften til dig dernede.

    SvarSlet
  10. Annette... Enig, han var alt for ung, og desværre har vi intet at skulle have sagt.
    Tak, og jeg er sikker på det bliver hyggeligt :-)
    Arkiver er noget helt andet en at sidde ved computeren. Der er nu noget helt specielt ved at sidde med de gamle bøger :-) Loftet er spændende, og jeg melder mig ganske frivilligt, hvis der skal ryddes op :-)

    SvarSlet
  11. Jeg er rimelig god til at læse gotisk, men jeg har aldrig prøvet gotisk håndskrift - det må virkelig være en udfordring. Og samtidig var der ikke noget som hed retskrivning dengang. Der var faktisk ingen regler for hvordan man skulle stave. Jeg har lige læst en masse om hvordan vores skriftsprog har udviklet sig gennem 3-400 år og det skrivende folk var virkelig kreative - hvilket selvfølgelig var en stor udfordring for læserne. Når man har læst en lille smule om forholdene dengang, så sætter man virkelig pris på grammatik og dansk retskrivning..... :-D

    SvarSlet
  12. Jens.... Det er det også :-) Man ser tydeligt forskellen fra kirkesogn til kirkesogn. Man lærer jo at kende en persons håndskrift, hvis man har aner nok i sognet, men man kommer på den når der kommer ny præst eller pennefører i sognet.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)