lørdag den 26. november 2011

Julen kommer til Nysted

Nysted er en gammel, men særdeles hyggelig lille by, med gamle skæve huse, og små gader. Så da jeg så denne overskrift i den lille lokale avis, for et par dage siden, og læste hvad der skulle foregå, blev vi enige om at tage derud. Jeg ringede til mor, og spurgte om hun ville med. Egentlig et ret dumt spørgsmål, for han vil altid med. Man skal ikke spørge hende, hvis ikke man vil trækkes med hende. Den talemåde bruger både hun og vi, så der er ikke noget forgjort i, at skrive det her. Klokken ti, hentede vi mor.
Nysted Nysted
Vi skulle se julemanden komme sejlende ind i Nysted havn, og mens vi stod der og kiggede over på Ålholm Slot, kom der nogen forbi, og sagde, at julemanden havde ændret planer og aflyst sejlturen, fordi det blæste for meget. Hvis vi skulle se julemanden, foregik det oppe i byen. Vi fandt ham kørende rundt på en gammel Nimbus med sidevogn, hvor han kørte og uddelte en pose slik til alle børn.
Aalholm Slot P1010148
Byen var invaderet af nisser, og fyldt med juleboder i hver en lille smøge. De gamle vikinger havde også indtaget byen. De ristede bl.a. pølser over et osende åbent ildsted, så dem var vi nød til at skulle smage. Brødet blev skåret med en gammel, ikke rusten, men sort sløv kniv, fra samme tid. Pølserne var store og meget tykke, og fejlede bestemt ikke noget. De var ikke fra vikingetiden, men formentlig henne fra byens slagter. I øvrigt en fantastisk god slagter, hvor vi somme tider handler.
P1010145 P1010143 P1010144
Der var mulighed for at blive kørt gemmen byen med hestekøretøj. Hjemmeværnets Tamburkorps gik gennem byens gader. Der var i det hele taget mange former for musikalsk, og anden underholdning i den lille by.
P1010159
             


P1010151 P1010155
Mange berømte personer har haft bopæl i Nysted. Herunder ses Støvlet-Cathrines hus.
Støvlet-Catrines hus P1010141
Den berømte digter og læge Emil Aarestrups hus, var åbent i dagens anledning. Vi gik ind og fik et par historier med på vejen.
P1010162  Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus
 Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus  Emil Aarestrups hus
Bagebog Emil Aarestrups Emil Aarestrups ske Brev fra Marie Aarestrup
Vi sluttede af hos mor, som gav kaffe og norske klejner, som tak for en rigtig dejlig dag. Jeg har det godt med, at jeg har glædet hende, og vores dag blev jo ikke forringet af at hun var med. Det hele foregik bare i et noget langsommere tempo. Vi kørte hjem til os selv, og indtog aftensmaden, som bestod af en enkelt spinatbolle, og nu skal jeg ind og se vild med dans, det nåede jeg ikke i går.

10 kommentarer:

  1. Ihh hvor det lyder som en dejlig dag Pia, vi har også været omgivet af nisser og julerier i dag, og man kommer jo lidt i julestemning selv om vejret heldigvis stadig bare er efterår.. :-) Hilsen til jer begge herfra skoven.

    SvarSlet
  2. Inge...Det var en dejlig dag, og vi juler videre i efterårsstormen i morgen :-)
    Tak, og det samme herfra til jer :-)

    SvarSlet
  3. Sikke en masse julestemning, du serverer for os her på bloggen.
    Det lyder som en rigtig hyggelig dag.

    SvarSlet
  4. Betty... Den julepynt på bloggen, er så også det eneste der er kommet frem, endnu :-) Dagen har været rigtig hyggelig.

    SvarSlet
  5. Det var en skjønn dag. Takk for at du tok meg med.
    håper søndagen blir god

    SvarSlet
  6. det er bare så hyggeligt med jul i gamle gader og stræder og så få lidt historie med på vejen...Og dejligt at I kunne glæde din mor samtidig...God søndag til jer..;D

    SvarSlet
  7. Mormor... Det var det og velbekomme :-) Tak, jeg vil give denne stormende søndag lidt kulør :-)

    SvarSlet
  8. Annemarie.... Nemlig, det bliver mere gammeldags jul i en gammel by :-) Heldigvis er mor let at glæde. Tak og god søndag til jer.

    SvarSlet
  9. Sikke en dejlig fotoserie fra Nysted, og hvor hyggelig en måde byen starter juleriet på :)
    Rimkogeren og jeg har besøgt byen flere gange og havde regnet med nok et besøg på den tid, hvor jeg så desværre blev ramt af en virus! Vi ville medbringe vores cykler, så at vi kunne komme vidt omkring i de smalle gader og stræder, for i bil du'r det ikke at standse i tide og utide for at tage fotos, men det ved I selvfølgelig godt ;-)
    Næste år tager vi revance!
    Rigtig god fornøjelse med fototogten i dag; husk at holde godt fast i hat, briller og kamera :-D

    SvarSlet
  10. Anjoe... Nysted gør vist altid meget i forbindelse med julen. Selve byen var spærret for bilkørsel, så det skulle foregå til fods. Håber du er kommet af med din virus.
    Det gjaldt om at holde fast i alt i dag.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)