En stille lørdag før jul, fyldt med et godt grin

Dagen er blevet brugt til alt og ingenting. Da vi fik ny fryser, måtte vi give afkald på den lyskilde vi havde på væggen, fordi der ikke var plads til begge stik i kontakten. Fryserens stik fyldte for meget, og det kan må vi ikke ændre på og stikket skal direkte i en kontakt iflg. loven. I den mørke tid, mangler vi så lidt lys i den afdeling. Allan har ledt med lys og lygte, alle steder, efter en lampe magen til de andre to vi har i gangen, men dem har han ikke kunne opdrive nogen steder. Vi fandt en der lignede, som han i dag har sat op. Til gengæld ødelagde han en lille “guldclips” på en af de andre lamper, så glaskuplen ikke kan sættes fast igen. Måske ender det med vi skal købe to nye lamper, så de alle tre er ens. Tiden vil vise om vi kan få en reserveclips.  Vi har prøvet at lime, men det holder ikke.
Jeg har fået gjort huset rent, og fået lavet og skrevet de julekort, der stadig skal skrives. Det er noget der, med fuldt overlæg fra min side, indskrænker sig mere og mere, men der er stadig 8 tilbage på listen.
Dosmersedlen, til juleindkøbene blev skrevet, så jeg kan sende Allan ud og handle det meste ind til juleaften og 1. juledag. Jeg skal nemlig arbejde den 23. med, men ved dog at der bliver ting jeg selv skal tage mig af.
 
Foråret er allerede godt i gang ude i haven, opdagede jeg i eftermiddags, da jeg gik en runde derude. Jeg opdagede at både krokus, påskeblomster, citronmelisse og estragon er kommet et godt stykke op over jorden. Vintergækker og erantis så jeg derimod intet til.

I får lige en sjov historie leveret af min mor. Da jeg talte i telefon med hende i formiddags, sagde hun: “Ved du hvor jeg skal drikke min formiddagskaffe?” Det vidste jeg selvfølgelig ikke, mens jeg tænkte, hvem der mon havde inviteret hende. Nede på gulvet, sagde hun. Der skal jeg ligge og slikke det op, og så var hun ved at eksplodere af grin. Jeg tænkte straks, sikke et svineri, hun har fået lavet sig, men så fortalte hun, at hun havde sat kaffen over, men glemt at sætte kolben og tragten med bønnerne ind under, så det rene vand var løbet ud over bordet og lige ned på gulvet. Det er da den mest tyndbenede kaffe jeg har hørt om, men det er selvfølgelig også en måde at spare på, sagde jeg til hende. Hold k… hvor kan man lave nogle skøre ting, siger hun. Den slags, eller lignende sker for os alle, og har intet med hendes sygdom at gøre. Hun havde fået tørret op, og ville forsøge sig med en ny portion, men hun ville bare lige dele oplevelsen med nogen. Vi fik da også grint godt, og nu sørger jeg for at historien bliver distribueret videre.
I denne uge var jeg begyndt at længes efter risengrød. Det var meget længe siden vi havde fået det, så det kom på menuen i torsdags, og jeg sørgede for at lave så meget, at der ville blive en rest til en portion klatkager. Der blev til en pæn portion klatkager, så der både var til eftermiddags- og aftenkaffen til Allan og mig.