På arbejdet har jeg i mange år taget lokalavisen med hjem, så vi kan følge lidt med i, hvad der rører sig i lokalsamfundet på den anden side af Storstrømmen.I avisen faldt jeg over et godt tilbud. Det lød næsten for godt til at være sandt, men det skulle afprøves. Hvis vi begge ville nyde den foreslåede vinmenu til middagen, måtte der en overnatning til fra fredag til lørdag.
Vi har jævnligt været på Bogø, men det har været oppe i byen, som i dag kun indeholder en Brugs, så vi kendte intet til Café Stalden, men bestilte både bord og overnatning. Jeg havde set for mig, at vi selvfølgelig sad ved vort eget lille bord, Allan og jeg, men der var dækket op til 47 personer ved tre langborde, som ved en stor familiefest, så kunne man ellers bare finde sig en plads. Ved en lille ‘velkomsttale’ bød en ‘tjener’ os velkommen. På en god og humoristisk måde fortalte han lidt om stedet og sagde at vi befandt os i kostalden, samt at aftenens foredragsholder Hans Jakobsen også kaldet Jakob, skulle servere for os, men at han ikke selv var klar over, at det var en del af den kontrakt de havde indgået med ham.
I samme øjeblik champagnesuppen blev serveret for os, blev der hældt en pæn slat champagne i hver portion, det nåede jeg ikke lige at få et billede af. Suppen smagte virkelig dejlig, og de var bestemt ikke nærrige med drikkevarer. Både hvidvinsglas og rødvinsglas blev fyldt godt op. De indeholdt i hvert fald mere end en genstand.
Hovedretten var rådyrfilet, også portionsanrettet. Dog kom kartofler, både helt almindelig hvide skrællekartofler og krydderkartofler ind at stå på bordet, så man bare kunne tage selv. På min tallerken mangler en lille ‘pose’ med svampe i filodej. Det var en smutter på min og naboens tallerken, men vi fik det lidt senere. Hovedretten blev serveret to gange. Anden gang blev det dog fra fad, som gik rundt på afslappet vis, fra hånd til hånd.
Under middagen fik jeg talt med ‘naboerne’ til min side, samt ‘genboerne’ lige overfor. Begge nogle vældig søde ægtepar. Det viste sig, at den ene kvinde havde været ansat på kontoret i samme bilfirma, hvor Mads var arbejdsdreng for 20 år siden.
Desserten var baba med appelsin-syltede svesker. En meget sød og bastant kage. Ikke lige noget for mig, så jeg spiste bare frugten efter at have smagt på kagen. Det blev tid til at forlade kostalden og trække ovenpå til foredrag med indlagt kaffepause. Her kom vi til at sidde ved et andet ægtepar, som kendte til Allans farbror og tante, som har boet på Bogø. Det var et godt foredrag, krydret med helt private billeder fra 42 års arbejde i kongehuset, både som chauffør og jæger. Hans eller Jakob, om man vil, er en mand der taler stærkt og uafbrudt. Han er i bevægelse uafbrudt, og bestemt ikke kedelig at høre på. Klokken var næsten midnat før arrangementet var slut. Det var dejligt bare at kunne gå nogle få skridt og lægge sig til at sove til klaprende tagplader i den stærke blæst.
Vi afsluttede opholdet med et stort morgenbord lørdag morgen, sammen med to meget spændende unge herrer, som vi talte lidt med. De kørte i en stor flot Land-Rover, så Allan spurgte om de også arbejdede i kongehuset. Nej det gjorde de ikke, men så noget security, siger Allan. Njaaa, de arbejdede indenfor en slags politi. Lidt mystisk og kryptisk svar. Vi så de ankom til stedet midt under vores middag, men de holdt dem for dem selv og boede dør om dør med os. Vi var de eneste fire der overnattede på stedet. Under morgenens samtale, fortalte de, at de havde kørt rundt i området om aftenen, og inden vi gik til morgenbordet så vi de igen var ude at køre. Jeg har set PET-folk arbejde, og det de foretog dem lignede på en prik dette arbejde. De var i kontakt med nogen næsten hele tiden pr. telefon. Mysteriet er uopklaret, og det bliver det vist ved med at være for os.
Vi har nu erfaret at Café Stalden er et rigtigt godt sted at spise. De går ind for god mad med gode råvarer, men man skal også kunne blive mæt, siger de, og det skal jeg love for man bliver. Der mangler intet. Serveringen foregår på et afslappet niveau, der passer fint til stedet. Det er absolut et besøg værd, men husk at bestille bord, der er rift om stedet. De skulle have 43 personer til spisning kl. 12:00 så de var allerede i gang igen, mens vi spise vores morgenmad.
Det lyder da rigtig lækkert. Det er en god måde at forkæle jer selv på.
SvarSletDet synes vi også, og maden smagte skønt. De sætter en ære i at lave rigtig god mad, men også noget der kan betales og noget man bliver mæt af. De overholder alle tre ting.
SletMystik og lækker mad, så bliver det ikke meget bedre :-)
SvarSletDet gør det nemlig ikke :-)
SletGod mad, gode historier og måske ligefrem en hel lille spionaffære med i købet - spændende, spændende :-) - I har i hvert fald fået en masse ud af det arrangement - dejligt!
SvarSletNoget hemmeligt foregik der i hvert fald. Det havde været endnu sjovere, hvis vi havde fået lidt at vide om hvad det foretog dem, men de kiggede sig bare lidt omkring ;-) Vi fik fuld valuta for pengene.
SletDet lyser som et godt sted - og det ser ud til man kan møde spændende mennesker. Konceptet er egentlig ret sjovt fundet på.
SvarSletVi vil i hvert fald gerne spise der igen. Det er et eftertragtet sted, sagde de lokalkendte, så hvis man bare dumpede ind, var det ikke givet, der var nogle ledige pladser. Konceptet talte vist til ret mange også udenfor lokalområdet. :-)
SletJeg er allerede helt vild med Bogø, efter at have Google stedet :-) Og din beretning her gør det ikke mindre.
SvarSletDet lyder virkelig som en dejlig aften, og skønt at I kunne overnatte. Klaprende tagplader og mysterier - det hele er der til en spionroman :-)
Det er også sådan et lille samfund, som du selv er en del af, hvor alle kender alle. På Bogø er der bare også en broforbindelse, der gør det lettere at komme fra og til. Færgen Ida sejler nemlig kun i sommerhalvåret.
SletDet var en dejlig aften. Du må gerne skrive romanen :-)
super beretning, fyldt med god mad spænding og mystik,:-)
SvarSletMåske kan mystikken forklares med at der har været afholdt stort dansestævne i Stege med næsten 600 mennesker som tilskuere - også kendte.
SletDet lyder som en rigtig god oplevelse. Både godt til maven og gode beretninger og historie. En rigtig god kombi.
SvarSletDet var det også. En billist fik dog knap så god en oplevelse da bilen bakkede ud på en mark og sad fast og måtte trækkes fri. Hvordan det kunne lade sig gøre, er en gåde mere - for hele selskabet.
SletDet lyder som en dejlig oplevelse I har givet jer selv.. Øv at I ikke fik stillet jeres og min nysgerrighed.. :-)
SvarSletVi gjorde et par forsigtige forsøg, men de ville ikke ud med det, og vi ville ikke vride armen om på dem ;-)
SletFørst og fremmest, tillykke med dit nye arbejde, hvor er det godt at det lykkedes. Jeg er heller aldrig blevet budt velkommen med en flot buket, det kan kun blive godt efter den modtagelse.
SvarSletSikken en aften I har haft, hvor gør det godt at forkæle sig selv en gang i mellem, det har vi fortjent. Spændende hvad de 2 mænd egentlig lavede, men det får vi jo nok aldrig opklaret. Hvor er det en god ide, at I havde bestilt overnatning, det er så irriterende når man skal ud og køre efter en god middag, hvor den ene part så også må skåle i dansk vand, det er knap så spændende ☺. En god arbejdsuge til dig.
ak skal du have. Jeg tror stadig det er mest normalt, at man ikke at blive budt velkommen med en buket. Men det er en god arbejdsplads.
SletDet var en rigtig dejlig aften hele vejen rundt, krydret med lidt uopklaret mystik. Denne menu synes vi krævede de vine de ville foreslå, og alting er sjovere når det er ens for begge parter. Danskvand kan jeg slet ikke lide, så jeg vil helst skåle i vand fra hanen, hvis jeg ikke kan/må drikke vin. Det blev så ikke nødvendigt, udover lidt for selve tørstens skyld :-) Tak og god uge til dig også.
Hold da op, en lækker menu - og så af en karakter, så man bliver mæt... Det lyder helt fantastisk godt, men der er vist lidt for langt for os "nordboer"... ;) Sådan et foredrag må være rigtig spændende, ikke mindst når foredragsholderen formår at fange tilhørerne ;)
SvarSletNemlig og der var rigeligt til alle. Du må huske stedet hvis I kommet på disse kanter ;-) Det var et godt foredrag der også fik mange lattermuskler i funktion.
SletSikke et dejligt arrangement. Da jeg så billedet af "Jakob", kunne jeg pludselig kende ham fra tv - han er jo (?) en af dem, der plejer at stå bag Dronningen eller hendes gæster, når der er officielle middage.
SvarSletDet er han, eller var, for han er gået på pension og tager nu land og rige rundt og holder foredrag om det og viser sine helt private billeder frem.
Slet