Royal aften i kostalden

På arbejdet har jeg i mange år taget lokalavisen med hjem, så vi kan følge lidt med i, hvad der rører sig i lokalsamfundet på den anden side af Storstrømmen.I avisen faldt jeg over et godt tilbud. Det lød næsten for godt til at være sandt, men det skulle afprøves. Hvis vi begge ville nyde den foreslåede vinmenu til middagen, måtte der en overnatning til fra fredag til lørdag.
Vi har jævnligt været på Bogø, men det har været oppe i byen, som i dag kun indeholder en Brugs, så vi kendte intet til Café Stalden, men bestilte både bord og overnatning. Jeg havde set for mig, at vi selvfølgelig sad ved vort eget lille bord, Allan og jeg, men der var dækket op til 47 personer ved tre langborde, som ved en stor familiefest, så kunne man ellers bare finde sig en plads. Ved en lille ‘velkomsttale’ bød en ‘tjener’ os velkommen. På en god og humoristisk måde fortalte han lidt om stedet og sagde at vi befandt os i kostalden, samt at aftenens foredragsholder Hans Jakobsen også kaldet Jakob, skulle servere for os, men at han ikke selv var klar over, at det var en del af den kontrakt de havde indgået med ham.

I samme øjeblik champagnesuppen blev serveret for os, blev der hældt en pæn slat champagne i hver portion, det nåede jeg ikke lige at få et billede af. Suppen smagte virkelig dejlig, og de var bestemt ikke nærrige med drikkevarer. Både hvidvinsglas og rødvinsglas blev fyldt godt op. De indeholdt i hvert fald mere end en genstand. 

Hovedretten var rådyrfilet, også portionsanrettet. Dog kom kartofler, både helt almindelig hvide skrællekartofler og krydderkartofler ind at stå på bordet, så man bare kunne tage selv. På min tallerken mangler en lille ‘pose’ med svampe i filodej. Det var en smutter på min og naboens tallerken, men vi fik det lidt senere. Hovedretten blev serveret to gange. Anden gang blev det dog fra fad, som gik rundt på afslappet vis, fra hånd til hånd. 
Under middagen fik jeg talt med ‘naboerne’ til min side, samt ‘genboerne’ lige overfor. Begge nogle vældig søde ægtepar. Det viste sig, at den ene kvinde havde været ansat på kontoret i samme bilfirma, hvor Mads var arbejdsdreng for 20 år siden.
Desserten var baba med appelsin-syltede svesker. En meget sød og bastant kage. Ikke lige noget for mig, så jeg spiste bare frugten efter at have smagt på kagen. Det blev tid til at forlade kostalden og trække ovenpå til foredrag med indlagt kaffepause. Her kom vi til at sidde ved et andet ægtepar, som kendte til Allans farbror og tante, som har boet på Bogø. Det var et godt foredrag, krydret med helt private billeder fra 42 års arbejde i kongehuset, både som chauffør og jæger. Hans eller Jakob, om man vil, er en mand der taler stærkt og uafbrudt. Han er i bevægelse uafbrudt, og bestemt ikke kedelig at høre på. Klokken var næsten midnat før arrangementet var slut. Det var dejligt bare at kunne gå nogle få skridt og lægge sig til at sove til klaprende tagplader i den stærke blæst. 
Vi afsluttede opholdet med et stort morgenbord lørdag morgen, sammen med to meget spændende unge herrer, som vi talte lidt med. De kørte i en stor flot Land-Rover, så Allan spurgte om de også arbejdede i kongehuset. Nej det gjorde de ikke, men så noget security, siger Allan. Njaaa, de arbejdede indenfor en slags politi. Lidt mystisk og kryptisk svar. Vi så de ankom til stedet midt under vores middag, men de holdt dem for dem selv og boede dør om dør med os. Vi var de eneste fire der overnattede på stedet. Under morgenens samtale, fortalte de, at de havde kørt rundt i området om aftenen, og inden vi gik til morgenbordet så vi de igen var ude at køre. Jeg har set PET-folk arbejde, og det de foretog dem lignede på en prik dette arbejde. De var i kontakt med nogen næsten hele tiden pr. telefon. Mysteriet er uopklaret, og det bliver det vist ved med at være for os.
Vi har nu erfaret at Café Stalden er et rigtigt godt sted at spise. De går ind for god mad med gode råvarer, men man skal også kunne blive mæt, siger de, og det skal jeg love for man bliver. Der mangler intet. Serveringen foregår på et afslappet niveau, der passer fint til stedet. Det er absolut et besøg værd, men husk at bestille bord, der er rift om stedet. De skulle have 43 personer til spisning kl. 12:00 så de var allerede i gang igen, mens vi spise vores morgenmad.