Tredie runde af ABC er lige startet hos
Ilhja. Jeg prøver at hoppe med på legen.
Da min mormor døde i december 1990, skulle huset tømmes. Mor og moster, som var de eneste børn, havde taget hvad de ville have. Derefter blev alle vi børnebørn spurgt, om der var noget vi kunne tænke os, inden der blev ringet til den lokale gymnastikforening, så de kunne afhente resten som loppeeffekter. Der var ikke den store rift om tingene, så det gik ganske gnidningsløst. Når vi, i min barndom, var på besøg hos mormor, var der ikke noget mere spændende end at gå på opdagelse i hendes kommode. Den var nemlig fyldt med mange spændende ting, som vi gerne måtte kigge på og lege med. Tingene havde dog ikke helt samme betydning i mit voksne liv, men kommoden, ville jeg gerne have.
Til kommoden hørte også et klædeskab. Det var jeg dog ikke interesseret i, fordi vi ikke havde plads til det. Hvis ikke min fætter tog det, så er det endt på loppemarkedet. Begge dele kommer fra min morfars barndomshjem. Morfar fik
det klædeskabet af sine
forældre, da han skulle ud og tjene. Om kommoden på det tidspunkt også var morfars, er jeg ikke helt klar over. Jeg har aldrig hørt andet end, at det var Mormors kommode. Måske har morfar foræret den til mormor, da de fik deres første barn, der boede de nemlig ikke sammen. Eller mormor har måske først fået den af sine svigerforældre, da hun og morfar stiftede hjem. Det må stå hen i det uvisse.
Da jeg arvede kommoden, var den malet i en fimset lysegul farve med brune og grønne kanter.
I øvrigt malet af min far, efter mormors ønske. Vi mente kommoden var ren fyrretræ, og havde en idé om at vi kunne afsyre den, så
vi Allan gik i gang med kautisk soda, og det ene lag maling efter det andet kom til syne. Til sidst nåede
vi han endelig ind til det rene træ. Desværre var det kun kommodens “ramme”, ben og fronten på skufferne, der var af massivt fyrretræ. Bagbeklædning, toppen og siderne var kun finér, og især benene var ormædte. Nu havde Allan brugt så meget krudt på at få den afsyret, så den blev slebet fint, hvorefter vi fyldte en engangssprøjte med terpentin, og sprøjtede ormhullerne godt og grundigt, inden vi fyldte dem op med det fine slibestøv. Jeg malede møbelknopper og låsetøj sort, og så kunne den få lov at stå sådan en tid. Min plan har været, at den en dag skulle males hvid, fordi den trods alt vil være pænest med maling. Den dag er endnu ikke kommet. Kommoden står i soveværelset, hvor ingen andre end os ser den.
Jeg synes, at din kommode er rigtig fin. Også uden maling... Og sjovt er det da, at den fortæller lidt af familiens historie.
SvarSletSusanne... Skufferne er det flotteste på den kommode. Hvis du klikker billedet større, vil du kunne se farvestof og udfyldte ormehuller :-) Jeg kan også godt lide historien :-)
SvarSletHej! Denna kommod var en fin sak ! Vi tycker om gamla saker och gamla ting. Idag så skall vi åka och julhandla mat och julsaker. Ha en fin dag !
SvarSletJanne.... Kommoden har en affektionsværdi for mig.
SvarSletHåber I har fået handlet julesagerne :-)
Jeg synes også din kommode er rigtig fin og sikke et arbejde i har lagt i den. Herlig hstorie der følger med den:-)
SvarSletPrikker.... Ja, den kostede os nogle arbejdstimer :-)Det er også historien der gør kommoden interessant for mig :-)
SvarSletKommoden ser fin ud, og den har trods alt tilhørt mormor.
SvarSletOldie... Tak, det er nemlig det den har :-)
SvarSletDet er en flot kommode
SvarSletIlhja... Jeg er også glad for den :-)
SvarSlet