onsdag den 21. december 2011

Juleklynk

Der er lidt dødt her på bloggen i disse dage. Som altid på denne årstid, er jeg mere end rigeligt begravet i arbejde. Ikke i vores eget lille hjem, men på jobbene er jeg godt presset. Jeg er heldigvis indrettet sådan, at så snart jeg forlader kontoret, så har jeg, de allerfleste af årets dage, allerede lukket af og spekulerer ikke på mine arbejdsopgaver. Jeg lever livet lige der hvor jeg befinder mig. Dog er der nogle få dage om året, hvor jeg gerne ville kunne nulstille alle de tal jeg har i hovedet, ligesom når jeg slukker for strømmen til regnemaskinen. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er glad for mine jobs, men når jeg i disse dage endelig kommer hjem fra arbejdet, så er mit hovede så tungt, og fyldt med mere end det kan rumme. Sådan føles det i hvert fald. Derfor har jeg brug for minimal hjerneaktivitet. Dans, frisk luft og strik er det meste af fritiden gået med.
Her er et par dårlige billeder af den julepyntede by med de smukke røde lamper.
P1020221 P1020224

Det er rigtig, rigtigt mange år siden vi sidst har været i biografen. Faktisk skal vi helt tilbage til 1993 da vi så Mrs. Doubtfire sammen med børnene. Derfor har vi heller aldrig oplevet den nye biograf indvendigt, selvom den blev bygget allerede i 2000. Jeg har altid syntes, at det er direkte ubehageligt at gå i biografen p.g.a. af den høje lyd, men i sommers vandt jeg jo disse biografbilletter, så i aften har vi været inde og se Niceville. Jeg havde medbragt vat til ørerne. Det var en rigtig god film, både alvorlig, rørende og morsom. Inden filmen startede nød vi et glas rødvin under det julepyntede 200 år gamle oliventræ i biografen. 
P1020234 Oliventræ  
I vores familie er det slet ikke jul, hvis ikke vi starter med grønlangkål juleaften, inden vi ryger på andestegen. For mange år siden, prøvede vi at bytte grønkålen ud med en god gammeldags oksekødsuppe, og selvom suppen smagte skønt, så var alle enige om at det ikke var rigtig jul. Så fredag aften skal jeg koge medister, flæsk og hamburgerryg samt lave risalamande. Lørdag kommer Camilla og Sune hjem med de to “børn” og de bliver alle fire et par dage. S…. holder dog juleaften hos sin mormor på Falster, men tropper op her senere. Mads kommer også hjem, alene, fordi Charlotte holder jul hos sin far. C og Mads mødes dog senere, men om det bliver her eller der, har jeg ikke tjek på. Det er efterhånden snart mange år siden jeg nægtede at holde jul for mere end 20 mennesker, så derfor skal vi i år bare være os fire, og det glæder vi os allesammen til. Vi har prøvet det før, og ved det bliver en stille, rolig og meget hyggelig juleaften.
Første juledag er børn og svigerbørn her, og min søster kommer med mor. Mark og kæresten støder også til, så der skal vi hygge alle 9 med en julefrokost. Efter planen forlader de sidste først vores hjem igen 2. juledag, så der vil stadig være lidt stille her på bloggen indtil da.
De næste to dage står på masser af kontorarbejde. Jeg arbejder nemlig stadig på at kunne holde et par feriedage mellem jul og nytår. 
Rigtig glædelig jul til alle jer der læser med 

26 kommentarer:

  1. Glædelig jul, Pia, herfra til dig og dine.
    Håber du når arbejdet, så du kan holde fri nogle dage.

    SvarSlet
  2. Puha der er fart på, håber du bliver færdig så du kan få et par velfortjente fridage....En glædelig jul til dig og din familie..Knus..

    SvarSlet
  3. Det er en fantastisk evne at kunne tømme hovedet og lukke ned, når du går fra arbejde, det ville jeg ønske jeg kunne. :-)
    I ønskes begge en rigtig glædelig jul sammen med alle jeres kære :-)

    SvarSlet
  4. God Jul och Gott Nytt År önskar Janne o Lilly !

    SvarSlet
  5. Pyh, troede et øjeblik, at du var blevet syg lige op til jul. Men du har heldigvis 'bare' travlt. Det kan også være slemt nok. Og jeg kender godt det der med, at man i december skal nå mindst lige så meget som i de andre 11 måneder. Man har bare kun 3 uger til det. (Sådan er det i hvert fald på min pind). Men kan du tømme hoevedet, når du går hjem, er du jo godt rustet til at klare det :-)
    Glædelig jul og godt nytår!!

    SvarSlet
  6. De allerbedste ønsker om en dejlig jul til dig og sine og helt fri for stress :-)

    SvarSlet
  7. Når man har den bedste "opskrift" på julemenuen, er der ingen grund til at ændre den! Må juledagene blive så hyggelige som forventet for Jer alle ;-)

    SvarSlet
  8. Kisser.... Tak, det lysner :-)

    SvarSlet
  9. Annemarie... Tak :-) Jeg må indrømme, det har kørt i højeste gear hele ugen, men nu er der to fridage hjemme :-)

    SvarSlet
  10. Inge... Tak :-) Jeg er også glad for den evne, ellers ville jeg jo arbejde alle døgnets timer :-)

    SvarSlet
  11. Fruen... Tak :-) Jeg har prøvet at have 40 i feber og skulle holde jul for 20 pers. Det var ikke sjovt, men jeg kom da igennem det.
    På arbejdet er der mange ekstra opgaver der kun hører denne tid til, og desværre kan de ikke laves i forvejen. Hovedet er knapt så tungt i dag :-)

    SvarSlet
  12. Rimkoger... Stress vil jeg ikke have indenfor døren, men tak :-)

    SvarSlet
  13. Anjoe... Tak :-) Nej vi skal ikke have pillet mere ved vores "gamle jul" :-)

    SvarSlet
  14. Jeg vil ønske dig en rigtig glædelig jul. Håber du når det hele inden.

    SvarSlet
  15. Anette.... Tak :-) Det herhjemme skal jeg nok nå, men jeg ved jeg skal arbejde mellem jul og nytår, men jeg vil gerne minimere dagene :-)

    SvarSlet
  16. Jeg vil ønske dig og din familie en rigtig dejlig og hyggelig jul hvor du kan slappe og bare nyde det, knus:-)

    SvarSlet
  17. Også glædelig jul til dig.

    Jeg forstår sandelig godt, at du holder af de "små" juleaftener. Dem holder jeg også mest af. Men grønlangkål juelaften ?? Den gik ikke her, selvom din grønlangkål er god :)

    SvarSlet
  18. Du må gerne juleklynke - det hjælper :-)
    Den grønlangkål inden anden - er det lollandsk? Mor har aldrig talt om det. Eller også gjorde hun, inden jeg blev født, men fars familie nedlagde veto? Hvem ved? Det får vi aldrig at vide nu...
    En rigtig god jul til dig og Allan skal lyde herfra. Og også til dem, I er sammen med, selvfølglig :-D Hils hele bundtet første juledag...

    SvarSlet
  19. Prikker... Tak, jeg vil nyde hvert minut :-)

    SvarSlet
  20. Frøskuffen.... Tak. Ja, de store juleaftener er jeg blevet mættet af :-)
    Her går det slet ikke UDEN grønlangkål :-) (jo, selvfølgelig ville det gå, men det er nu højdepunktet)

    SvarSlet
  21. Ellen... Tak og det gjorde det :-)
    Måske er det lollandsk, jeg ved det ikke. Mener jeg har spurgt mor om det tidligere, uden at blive klogere! Vi er opvokset med den tradition, om det er fra MIN mormors side, som stammer fra Sverige, eller det er fra min morfars side som stammer fra Lolland, ved jeg ikke, men jeg mener det alene stammer fra mors aner.
    Tak, tak det skal jeg gøre :-)

    SvarSlet
  22. :-)
    "Glædelig og god jul til dig!"
    siger Rimkogeren, som er mig :-)

    SvarSlet
  23. Kære Pia tak for din dejlige blog. Du og din familie ønskes en glædelig jul.

    SvarSlet
  24. Rimkoger.. Tak, julen har været god ved mig og mine, håber det samme gælder for dig og dine :-)

    SvarSlet
  25. Kære Lotte... Velbekomme og tak :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)