Udfordringer krydres med fornøjelser

Vi prøver stadig at blande så mange fornøjelser ind i hverdage og weekender, som vi har mulighed for. Vi gør stadig de samme ting. Der er bare længere imellem det hele nu. Udfordringer kan være sjove og spændende, men også irriterende og nærmest håbløse at se sig ud af. Dette indlæg er en lille blanding af det hele.
Sidste weekend var det min tur til at holde den årlige fætter-kusine-kom-sammen på mors side. Datoen blev fastsat allerede sidste år. Vi er kun 12 fætre og kusiner inklusive ægtefæller og mor, så vi kan sagtens være i vore private hjem. Alle vores børn holder vi udenfor, i modsætning til på fars side. Jeg kunne med nød og næppe nå slagteren efter arbejde for at handle ind til middagen. Da jeg skulle betale, kunne ekspedienten ikke få dankortterminalen og mit kort til at arbejde sammen. Efter 4 forsøg, spurgte hun, om der var noget galt med mit kort. Det mente jeg bestemt ikke. Vi prøvede en gang mere uden held. Jeg har ingen kontanter, siger jeg. Kan jeg betale med MobilePay? Det kunne jeg til alt held. Jeg smuttede ud i bilen og hentede min telefon. Jeg havde været noget på den, hvis jeg ikke kunne få mit kød med hjem, da det var umuligt at nå at handle mere, når jeg også skulle have menuen, og hvad der ellers hører sig til, klar til gæsterne kom om lørdagen. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi snakkede og hyggede i mange timer. Det blev langt over midnat inden gæsterne brød op.
Efter 4 timers nattesøvn stod vi op, drak morgenkaffe og tog turen til København, med den i forvejen læssede trailer, i øs-pjask regnvejr. Vi havde lovet at give C et nap med at sætte lejligheden i stand. Hun selv var kommet hjem fra hundeudstilling i Holland aftenen før, med endnu en fin placering, dog uden pokaler i denne omgang. Det første arbejde, vi lagde ud med, gik som en leg og var hurtigt overstået, mens andet blev ved med at drille, og endte med at blive udsat til et senere tidspunkt.
I denne uge fik jeg, efter flere ugers venten, endelig svar fra Ankestyrelsen. Det var blot en bekræftelse på at de nu havde modtaget klagen, men at de manglede en underskrift fra mor på en fuldmagt til mig. De ville ikke foretage sig noget, før de havde den. Hvis ikke de fik den i inden 14 dage, ville der ikke ske mere i dagen. Altså for filan. Mor KAN ikke skrive under. Hun har som de fleste af os, ikke lært at skrive med hverken mund eller tæer. Hun har givet mundtlig og telefonisk fuldmagt til alle os 4 børn hos kommunen, læger, sygehuse og alle steder hvor det er nødvendigt. Det står højt og tydeligt i det fremsendte materiale fra kommunen. Når Ankestyrelsen havde fået fuldmagten ville de bestræbe sig på at afklare sagen inden 7 måneder. S.Y.V. måneder. Foreløbig har det varet 2½ måned uden at vi er kommet nogen vegne. Det er f.... ikke nemt at komme videre med noget som helst.
Der er også blevet meget længere mellem min lange gåture. Der er langt fra plads til, at jeg kan rive 2 timer ud et par gange om ugen eller mere, for at gå mine 5-10 km, og bare pleje mig selv. I fredags, havde jeg afsat nogle timer til ren selvforkælelse. Det blev til 7 km, som jeg nød, kun i mit eget selskab.  
I går fyldte Camilla 33, så i dag havde hun inviteret til fødselsdag på Café 3kanten, efter konceptet ‘vælg selv din frokost og drikkevarer med efterfølgende kaffe fra menukortet’. Det blev til nogle hyggelige timer sammen med de allernærmeste familiemedlemmer.