søndag den 7. april 2013

Spirerne vokser støt og sikkert

Den nye videnskab siger, at man har et større behov for at sove, når man er i en fysisk og psykisk udviklingsfase. Den fase har jeg vist været i den sidste måned. Jeg er træt, som i meget træt, når arbejdsdagen er omme, så der er ikke meget aktivitet om aftenen fra min side. Jeg som plejer at sove 6 timer, sover nu både 7 og 8 timer. Et par gange er det endda blevet til 9 timer. Det må være alt det nye mit hoved skal rumme.  Forår i haven den 6. april 2013
Erantisserne fik vi ikke meget glæde af i år, de har mest stået under sneen, og nu er de halvvisne, men vintergækkerne har overlevet snedyngerne uden at knække halsen. Påskeliljerne står med store knopper. Rabarberne skyder op gennem sneen, og vi kan allerede nu få purløg på æggemaden. Ligesom estragonen og citronmelissen er fint på vej.  
Lørdag formiddag brugte jeg på at bage en masse til fryseren, mens Allan støvsugede huset og handlede ind. Om eftermiddagen var jeg i haven og fik klippet alt det visne af og fjernet alt ukrudtet fra bedkasserne. Drivhuset blev gjort helt klar. Jeg har sået akelejer, digitalis og studenternelliker af frø jeg har tiltusket mig fra sidste sæsons blomster, samt hokkaido fra sidste års egen høst. Jeg har jo først lige brugt de sidste. Det hele står nu på terrassen, da det endnu er frostvejr i drivhuset om natten. Kartoflerne er lagt til spirring, så det kan ikke vare længe før jeg skal i gang for alvor både i drivhuset og i haven. Det kribler for at komme i planteskolen og købe tomatplanter og andet. 
Ramsløg P1090600
Lørdag var vejret helt fantastisk, så efter aftensmaden, gik vi en dejlig lang tur. Jeg ville blandt andet se om jeg kunne finde ramsløgene. Allan mente det var alt for tidligt, men jeg vidste de ville være der, hvis altså bare sneen var forsvundet. Der var næsten ingen sne i den skov, så der var masser af ramsløg, selvom de ikke er så langt fremme som sidste år. Nu starter høsten allerede af både det ene og det andet, og det hele går sin gang, nøjagtigt som alle de foregående år.
P1090475 Jeg skrev før påske, at der var meget i mit liv der ulmede. Nu er jeg for alvor kommet i gang på mit nye job. Der er opstillet en computer til mig og installeret internetforbindelse. Regnskabsprogrammet har jeg også fået gang i, så jeg har kastet mig frygtløs ud i hele molevitten. Det er en branche jeg absolut intet kender til, så der er meget nyt at forholde sig. For hver dag der går bliver jeg mere og mere bevidst om hvad virksomhederne i det hele taget indeholder.
På den arbejdsplads jeg har haft i 24 år, har jeg også fået et par nye opgaver. Jeg har sagt ja til at deltage i møde, foreløbig kun en gang om måneden i en virksomhed, som chefen er medejer af. Deraf følger så også lidt arbejde til mig, som jeg så skal udfakturere. Måske have flere timer? Den virksomhed er også en helt anden branche, så det snurrede noget i hovedet, med alt det jeg hørte under mit første møde. Noget af det behøver jeg heldigvis ikke beskæftige mig med, men det hele hænger jo sammen på en eller anden måde.P1090492 Nu forstår jeg hvad chefen mener, når han taler om problematikken i den slags virksomhed. Efter flere års hårdt arbejde er den lille lokale virksomhed i god vækst, så derfor er jeg blevet involveret på et par områder.
Den opringning jeg fortalte om, jeg fik, er jeg blevet en lille smule klogere på, men der er ikke landet noget hos mig endnu. Jeg kan fortælle at det har med legater at gøre, og den mand der har passet det i 100 år, nå okay, så et sted mellem 25 og 50 år, er meget syg, så dialogen går igennem flere led. Det hele skal være klar til engang i maj måned. Datoen kender jeg ikke, og hvor meget arbejde der er i det ved jeg stadig ikke, og lønnen tja…. Manden der har passet det, har mest gjort det for egen fornøjelses skyld, men et eller andet beløb vil jeg få ud af det. Alt dette betyder, at jeg her efter påske har meldt mig ud af cirkuset, selvom jeg sammenlagt kun får løn for 32½ time pr. måned. Man kan nemlig ikke få supplerende understøttelse, når man arbejder mere end 29,6 time, og det betyder, at jeg stadig i systemet er arbejdsløs og forpligtiget til at søge fuldtidsjob, samt forlade begge mine arbejdspladser senest til sommer. Hvordan min situation ser ud, når jeg har fået kørt “min nye virksomhed” i rette stilling, og finder ud af hvad mine reelle arbejdstimer bliver ved jeg ikke, men så må jeg jo melde mig ind i cirkuset igen, hvis ikke vi kan leve og eksistere  for den løn.  
P1090497
I dag har det sneet, det slog senere over i regn, så formiddagen er gået med at få læst op på en masse blogindlæg, og selv skrive dette indlæg. Lige over middag kørte vi en tur ud i det blå. Turen gik til Næstved, hvor vi ville undersøge en skov, men det er en helt anden historie. Billederne af statuerne er dog alle taget i Oslo. 
På tirsdag har Allan fødselsdag, så bliver jeg pludselig gift med en pensionist. Det bliver dog næppe den store forandring, ud over den månedlige indtægt. De sidste 3 år har han været efterlønner. Fødselsdagen fejrer vi først weekenden efter, hvor vi får samlet ungerne.  
Der vil stadig være lidt stille fra min side, men jeg vil prøve at følge med, hos jer der trofast lægger en kommentar hos mig. Jeg satser også på at kunne smide en kommentar hos jer ind imellem, hvis jeg altså ikke sover.

24 kommentarer:

  1. Hold da op! Jeg bliver også helt træt, når jeg læser om alt det nye, du skal forholde dig til :-)! Jeg håber, at du kan hive en løn i land, når du får det hele samlet sammen.
    I går lavede jeg den første omgang ramsløgspesto af små spæde blade fundet i den nærliggende kystskov! Uhmm! God søndag aften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville være dejligt hvis det kan komme til at hænge sammen økonomisk. Hvis der skulle blive et par ekstra ledige fritimer gær det ikke noget og vandgød en gang om ugen kan også gå :-)
      Jeg har stadig lidt i fryseren. Sidste år kunne jeg slet ikke få nok, og jeg skal selvfølgelig have suppleret i år, jeg skulle jo nødig løbe tør :-)

      Slet
  2. Jeg tror I har det lidt varmere dernede sydpå, så langt er mine planter ikke kommet.
    Det er da ikke spor mærkeligt at du er træt, Pia! Så sov endelig godt og gerne længe ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det siges at detver et mildere klima her på sydhavsøerne. Ikke desto mindre såede de roer i Slagelse i sidste uge, og vi kan tidligst komme i jorden denne uge, hvis det forbliver tøvejr.
      Nej detver nok naturligt. Jeg regnede heller ikke med jeg behøver at søge læge :) Længe kan jeg ikke sove, men jeg kan gå tidligt i seng, og det gør jeg, så jeg når min mange timer :-)

      Slet
  3. Du er så sej Pia, hvis nogen kan få så meget til at hænge sammen så er det dig, stor respekt herfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, du gør mig helt forlegen. Jeg tror i hvert fald stadig på det og troen og viljen gør jo en stor del.

      Slet
  4. Kan godt forstå at du bliver lidt ekstra træt, du har også meget om ørene. Jeg må snart ned i Åmosen og se og lugte om ramsløgene er dukket op der, der plejer at være masser af dem.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har munden... hmm.. Hovedet fuldt i denne tid.
      Det er for tidligt at finde ramsløg alene efter duften, så hvis du vil gå efter lugten, må du ned med næsen og op med rumen :-D

      Slet
  5. Jeg forstår til fulde din træthed. Det er benhårdt at være ny og at skulle sætte sig ind i nye produkter, nye systemer og nye kunder. Jeg tror, at de første tre måneder vil være rigtig hårde og derefter vil det gå den rigtige vej igen.

    Hold da op som du allerede har gang i haven. Den sidste sned falder stadig, men Pia hun er i gang. Det er godt gået.

    Jeg håber, du får styr på alle dine jobs og at du kan hive en fuldtidsløn hjem. Det er dejligt, at du er ude af cirkusset for nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et hårdt program at starte nyt job, men også sjovt og jeg har som sædvanlig ingen kollegaer, og chefen ser jeg ikke 10 min på en hel dag, han sidder et elt andet sted.
      Det sneede da ikke i går, da var det forår, men i dag har det været vintervejr.
      Jeg prøver at få styr på det :-) og er glad for at have forladt cirkusmanegen.

      Slet
  6. Py ha, søde Pia; det tror da pokker at du trænger til søvn. Jeg bli'r både træt og forpustet bare af at læse hvad du har gang i ;)
    Tillykke med manden på tirsdag; jeg er sikker på du forkæler ham til den store guldmedalje... ;)

    Kh Britta

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er godt brugt i hovedet hver dag, men det er jo også godt at holde gang i hjernecellerne og måske få vækket nogen der aldrig har været brugt :-)
      Tak... Denne gang bliver forkælelsen vist kun fremtryllesen af lille pakke til morgenkaffen.

      Slet
  7. Fornøjeligt er det at se det gror - og høre om dine gøremål. Sov godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ren fornøjelse, og sikke et vejr vi har i dag :-) Tak, jeg får vel udsovet på et tidspunkt :-)

      Slet
  8. Jeg er altså helt lettet over, at det kan lade sig gøre at køre selv Pia træt :-D
    Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men jeg tror (også) jeg ville foretrække de 32 timers løn frem for at være tvunget ind i cirkuset, som du kalder det. Det hjælper jo heller ikke noget at tvinge dig til at søge fuldtidsjob, hvis ikke der er nogen at få!
    Og så er der allerede ramsløg! Jeg må ud og have fat i nogen i næste weekend - vi fandt et supergodt sted sidste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne gang kan en enkelt god nattesøvn ikke klare trætheden. Jeg må bare tage dem jeg har brug for :-D
      Når det bliver hverdag igen, så får jeg ikke 32 timer, men jeg kan endnu ikke gennemskue om jeg lander på 20 eller 30, men vist næppe det sidste. Det hele afhænger jo også af den løn man får ;-) Men sammenlignet med hvad jeg får når kassen definitivt lukker, er lidt jo bedre end ingenting.
      Så ved du hvad en del af næste weekend skal gå med. Tjek lige om de er kommet op i Sverige, hvis I nåede at få sat løgene. Planteskolen sælger ramsløgplanter i år, så jeg i den omdelte reklame. Det tror jeg er noget nyt.

      Slet
    2. De kommer helt sikkert ikke op ... ramsløg kræver 'kystnære bøgeskove'; et kriterie, vi på ingen måde kan opfylde på ødegården :-)

      Slet
    3. Njoo... De vokser primært i skyggefulde våde løvskove, lunde og småkrat. Iflg. et ramsløgkort, der er opdateret i marts i år, findes ramsløg også inde midt i Jylland.
      Faktisk gror de også i køkkenhaver, og i Tyskland, hvor flere dog døde sidste år, fordi de samlede høsttidløg (eller liljekonvaller) som begge ligner til forveksling.
      Man skal vide hvad man samler, nøjagtig som med svampe. Ramsløg skulle altså ikke være umuligt at få til at gro i Sverige :-)

      Slet
  9. Som de foregående forstår jeg også din træthed. Det er da godt nok noget af en mundfuld. Ramsløg har jeg i haven ( jeg har hentet nogle få forrige år og plantet), men de er overhovedet ikke dukket frem endnu. Bor i nærheden af Næstved, så vil meget gerne høre mere fra din skovtur dér. Søvn skal der til - så sov godt.
    Hilsen Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er fyldt godt op på øverste etage :-)
      De kommer vel frem, ellers på du prøve en gang mere, eller nøjes med at høste i naturen.
      Jeg regner med at skrive lidt om turen om nogle dage. Vi kørte til Ny Præstøvej.
      Tak jeg sover videre om nogle få timer :-)

      Slet
  10. Du har godt nok meget om ørerne for tiden, men jeg synes godt nok, det må være rart for dig, at du ikke behøver være i dagpengesystemet længere - så er du da fri for at skal søge job og løbe til møder der.
    Du er da også rigtig kommet igang i haven - det er jo dejligt.
    Vi snakkede lige om, at det er lige før, at vi kan se påskeliljer og tulipan spirerne gro for tiden, de kommer godt nok stærkt frem nu, bare solen skinner en smule - men det er da også på tide :)
    Jeg skal da over og have kigget på min rababer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det dagpengeræs er jo også et arbejde der skal passes, så det er dejligt at slippe for.

      Jeg er i hvert fald startet i haven, og havde jeg ikke skulle passe mit arbejde, så havde jeg nok nusset rundt derude i dag i det skønne vejr. Det gror nemlig rigtigt stærkt når solen vil skinne lidt. De næste fridage er afsat til noget andet, så jeg kommer bagud, som sædvanlig, men jeg skal nok nå det inden efteråret kommer :-)

      Slet
  11. hold da op ,det må være frustrerende med flere arbejdspladser for at. nå op på en nogenlunde månedsløn ,og være gift med en pensionist , det blir man ikke rig af,,,,, tillykke med ham

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg ikke. Indenfor de sidste 24 år har jeg passet 7+3+1 virksomhed/regnskaber samtidig, og så tæller vi ikke de ulønnede med, men der har også været fusioneret solgt og købt igen, så der er plads til flere. Arbejder man i et revisionsselskab er der vist oftest flere at passe :-)
      Der er ingen penge i pensionister, i hvert fald ikke min, men nu er det ikke alt der skal gøres op i penge ;-) Tak.



      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)