Dekorationer til bord og kirkegård

Hold da op, hvor har det regnet og tordnet her i nat. Først blev jeg vækket af tyverialarmen, og da jeg endelig havde fået tjek på den, og var ved at blunde hen, blev jeg vækket af en ordentlig gang tordenvejr. Allan har intet hørt eller set, men bare sovet sin skønhedssøvn.

Min plan i dag, var at pynte lidt op til jul, men jeg skulle lige lave et par dekorationer til kirkegården først. Far har nemlig fødselsdag i den uge vi kommer ind i, så hvis jeg skulle nå at få det klaret, så var det nu. Jeg havde besluttet mig for, at det i år ikke skulle være de mere traditionelle kranse, kors og puder af gran, mos eller blade. Derfor havde jeg indkøbt nogle gule roser, men det var også alt, hvad jeg var i besiddelse af. Jeg ringede til mor, for at høre om hun selv havde fået lagt noget på kirkegården, det havde hun, men hun skulle lave et par juledekorationer, som skulle bruges til juleafslutningen i strikkeklubben Røde Kors i morgen, og det vidste hun ikke lige om hun helt havde taget på mere. Vi aftalte at jeg kom derop med det jeg havde. Jeg ud i haven for at se hvad jeg kunne finde der. Lidt grønne grene og et par kviste gran blev klippet af, så ellers afsted ud i regn, slud og storm, med rosensaksen, for at se hvad jeg kunne finde i naturen. Jeg pakkede hele molevitten i bilen, og drog afsted. Det hele blev spredt ud på på bryggersgulvet, hvor jeg satte mig, mens mor fik bordet og gik i gang med sin opgave.
Mor har lavet utroligt meget af den slags før i tiden, så hun havde alt hvad hun skulle bruge. Hun havde bare ikke håndelag for det mere, kunne hun både mærke og se. Vi hyggede mens vi arbejdede. Jeg fik bundet en buket til far, og så ville jeg lave endnu en til min svigermors gravsted. Det sidste gran kunne der lige blive en lille buket af, til at lægge på en af de mange andre familiegravsteder. der findes på kirkegården i Tårs.
Mor klarede sine to dekorationer næsten helt selv. Jeg måtte bare sætte sløjfen, og dække et par små bare lerpletter med gran. De dekorationer kan hun godt være bekendt at have med til strik.
Min søster har været fuldt beskæftiget med at rette, rette og rette strikketøj, stoppe ender ind, og sy sammen de sidste 14 dage for mor. Ofte mener mor, at en eller anden fejl, nok går, men søster er kritisk og trevler op. Det er også berettiget, og mor ved det godt. Hun kan jo godt se hun har lavet det forkert, men kan bare ikke rette det selv. Arbejdet skal være i orden, ellers får man det bare retur af Røde Kors, det ved hun fra før i tiden, at mange andre har fået. De mange fejl i den sidste tid, har nu bevirket, at mor mente, hun var nød til at have noget meget let strikketøj, et tæppe, hvor hun udelukkende skulle strikke ret, uden ind- og udtagning, for så kunne hun strikke på det når hjernen skulle koble fra, hvis hun skulle se tv eller snakke samtidig. Mor har altid kunne begge dele uden problemer, så det kan man vel stadig, mener hun. Dette tæppe viste mor mig med ordene: “Prøv at se hvad jeg har lavet her, men det må altså være som det er,” siger hun. Hmmm…hvad siger søster? Hun har ikke set det, for hun har haft rigeligt at se til, med alle de andre fejl, jeg har lavet, så det turde jeg slet ikke vise hende. Jeg skyndte mig bare at gemme det væk, siger hun. Mor det kan du altså ikke aflevere. Hun havde fået strikket lidt glatstrikning ca. 10 cm fra arbejdets begyndelse, og hun havde strikket 3 gange så langt efter fejlen. Hvorfor ikke, jeg vender bare vrangsiden nedad. Jamen nu er der jo ikke rigtigt ret og vrang på et tæppe.
Vi talte lidt om det, og hun sagde, hvis du kan ordne det, så værsgo. Jeg klippede de første 10 cm af strikkearbejdet, samlede maskerne op og lukkede af.  Så siger mor, hvis din søster spørger, hvorfor der er så mange ender at stoppe ind der, så siger jeg bare: “Spørg Pia” og så grinede hun. Mor har også gang i en rigtig fin sort sweater, og der var ingen fejl. Vi fik en tår eftermiddagskaffe, mens vi fik planlagt lidt til senere på ugen, men det må I høre om en anden dag. Jeg kørte på kirkegården og lagde buketten hos far, og sendte Allan afsted til Tingsted kirke med den anden buket, mens jeg fortsatte mit juleri herhjemme.
De fire bloklys jeg havde indkøbt, er der aldrig kommet ild i. De ligger til en anden god gang. Indtil i dag har vi ikke haft andet julelys, end et ganske almindeligt bloklys, helt uden julepynt. Adventskrans, eller det kan man jo ikke kalde den, fordi det netop ikke er en krans i år. Nogle gange er det en gammeldags adventskrans, andre gange noget helt, helt andet. Det er fler år siden jeg sidst brugte disse stager, så det var på tide at få dem frem i lyset igen, mente jeg. Det blev lige til en enkelt dekoration mere, inden det blev tid at få gang i aftensmaden. Hende her, har i den seneste tid fået mig til at savle et par gange, så menuen bestod i aften af stegeflæsk med persillesovs.