Denne uges tema hos
Ilhja er B, og mit valg faldt på bøger, men nogle helt bestemte bøger.
Da Mads, som det første barnebarn, blev født, valgte min mor at forære ham en bog omkring juletid.
Meningen foreslaget var, at der hvert år skulle skrives ind hvilke gaver han fik, og af hvem. Samtidig skulle der indsættet årets julemærke. Mor må have talt bladene i bogen, for hun skrev, at der var til 160 år, og at Mads evt. kunne lade bogen gå videre til næste generation.
Efterhånden som der kom flere børnebørn til, fik de alle hver en bog. Nu er Mads ikke en skrivende person, så jeg har troligt skrevet i hans bog siden 1978, og da bogen indeholdt så mange blade, valgte jeg at skrive i den både til jul og fødselsdag, samt når der skete ekstraordinære ting, som indlæggelser på sygehuset, da kørekortet kom i hus eller en uddannelse eller eksamen var overstået. I år blev det sidste blad i Mads´ bog udfyldt.
| |
Camilla har nogle gange selv skrevet i sin bog, andre gange har jeg. Hendes bog er selvfølgelig udfyldt helt i samme stil. I begge bøgerne, kan man også læse lidt om hvordan vejret var juleaften, og på selve fødselsdagen. Nogle år finder man også navne på gæsterne, eller hvorfor andre måske ikke deltog. Disse bøger kan afklare mange spørgsmål om hvem der fik mandelgaven, om vi havde vi hvid jul, og meget andet, som f.eks. i 1982 hvor Mads havde skoldkopper,1999 hvor jeg havde høj feber, og stod for juleaften, eller 2006 som var den varmeste jul i 29 år, eller 1988, hvor det tordnede, regnede og stormede, og vi skulle spare på strømmen, fordi et søkabel til el var gået. Gåsen blev derfor stegt om formiddagen, kartoflerne kogt, det hele blev lavet til så det blot skulle varmes. Hellere opvarmet eller kold mad end blot et stykke rugbrød. Der var julen 2009, som var den første landsdækkende hvide jul i 14 år. Sidste år husker vi vist alle.
Der er stadig blanke sider tilbage i Camillas bog, så vi kan holde styr på vejret to gange om året nogle år endnu.
Det er en rigtig fin ide. Jeg har fået barnets bog til mine, men jeg må med skam indrømme, at de ikke er blevet passet.
SvarSletDet er sjovt for jer alle med de bøger, og sikke en masse historier de kan fortælle til den næste generation.
SvarSletSusanne.... Vores børn har også barnets bog, den er både fyldt og udfyldt. Jeg kunne have brugt mange flere sider. Min egen, og mine søskendes barnets bog var helt blanke. Jeg har selv udflyldt min som teenager, med det mor kunne huske. Det samme skulle ikke ske for mine børn :-)
SvarSletInge.... Ja, idéen var ikke så tosset og vi synes alle det er sjov læsning.
SvarSletDet er en god ide med disse "dagbøger", men har aldrig selv praktiseret det. På et tidspunkt begyndte jeg at skrive dagbog, men så glemte jeg lige pludselig alt om det ;-D
SvarSletGitte.... At skrive "dagbog" 2 gange årligt er overkommeligt :-) Jeg har dog også selv skrevet rigtige dagbøger, nu kommer noget i stedet på bloggen :-)
SvarSletNu skriver du godt nok lige, at to gange om året er til at overkomme, men alle vi andre ved jo godt, hvor svært selv dette er at overkomme... jeg synes det er imponerende, at du har været så konsekvent, og jeg er sikker på, at både dine to børn og generationerne derefter vil synes, det er smadderinteressant og vedkommende læsning. Plus at bøgerne vil kunne afgøre en hulens bunke væddemål ;-)
SvarSletJeg læste også dit forrige indlæg - hjemmelavet nutella havde jeg nu alligevel aldrig hørt om før :-)
Hold fast det er en god ide :) Hvor må det være hyggeligt at kunne se tilbage på hva der er sket i årene.
SvarSletSuper flot at du har husket at få skrevet i den i alle de år !
Ellen..... Det skal bare gøres med det samme, ellers kan man ikke huske det der skulle skrives. Jeg tror det er der det smutter for de fleste. Børnene synes bøgerne er sjove, og alle mine notater hist og pist afklarer mange diskussioner, mest mellem Allan og mig :-)
SvarSletHjemmelavet nutella, er langt billigere end den købe, og så kan den laves uden nødder og æg, som Mads ikke kan/kunne tåle :-)
Basuna... Jeg var også straks med på idéen :-) Tak, jeg elsker at have styr på livet :-)
SvarSlet