Gærklejner, julefrokost med? og middelalderen

Lidt julebag skal der til, men da jeg ikke selv spiser småkager, har jeg ikke bagt nogen de sidste 10 år, tror jeg. Allan er tilfreds med dem der kan købes, og det er meget nemmere. Til julen hører også både æbleskiver og klejner. Dem spiser jeg til gengæld meget gerne, så jeg fik lavet gammeldags gærklejner i lørdags, inden jeg skulle mødes med kollegaerne og chefen, når de lukkede butikken.
Opskriften på klejnerne er meget gammel. Nogen gange laver jeg mega store klejner, på størrelse med de Norske klejner, men denne gang en noget mindre udgave. Bruger man klejnesporer bliver der ca. 140 stk. 

• 500 g mel
• 125 g margarine
• 50 g sukker
• 3 dl mælk
• 2-3 æg
• 50 g gær

Lad sukkeret smelte gæren, smelt margarinen, kom mælken deri, og bland det hele med gæren. Dejen hæver 1-1½ time eller i tupperwareskålen til låget springer af.. Rul tykt ud og vrid klejnerne, som igen hæver 20 min. inden de bages i fedt eller palmin.
__________________________________________________________________________






Chefen er altid meget hemmelighedsfuld om firmaets personalefester. I sommers havde han arrangeret dette. Denne gang havde chefen bare sagt, at vi skulle have træningstøj med. Det var alt hvad vi vidste. Vi gik alle ti fra butikken i samlet trop og var som altid meget spændt på hvad vi skulle kastes ud i. Turen stoppede foran en danseskole, og vi blev modtaget af en meget proffessionel danselærer. Ind og klæde om, og så fik vi at vide at vi skulle danse zumba en hel time. Mændene, som alle er fodboldnørder, blev beordret op foran, og så gik det ellers løs til musikken i et forrygende tempo, med arme og ben. Denne sport lå langt fra næsten alle ansattes interesser og motionsformer. Jeg var glad for at jeg havde dyrket aerobic i rigtigt mange år, for det kom mig i den grad tilgode nu. Vi fik rystet røv, balder og alt andet på plads. Hold op hvor var det sjovt. Benene havde jeg ikke de store problemer med at få til at makke ret, mens det var noget sværere, at få armene til at leve det liv de skulle, samtidig med at benene skulle lave noget helt andet.  Bestemt ikke kedeligt. Den sport kunne jeg godt forfalde til, det var der så andre der ikke kunne, også af pigerne. Vi skiltes sveddryppende, for at køre hjem og bade, klæde om og mødes til selve julefrokosten som foregik hos Ole Hviid. Hver eneste medarbejder får altid lov til selv at vælge sin egen menu. Vi får alt hvad vi kan spise og drikke, der mangler absolut ingenting. Vi sidder bare og snakker på kryds og tværs og hygger allesammen. Sådan som jeg allerbedst kan lide det. Allan hentede mig i nat, og vi var hjemme ved halv 3 tiden.















I dag gad vi ikke rigtigt foretage os noget, så vi kørte en tur i Middelaldercentret, hvor Allan har været men aldrig jeg, selvom vi bor rimelig tæt på. Det ligger et meget smukt sted, og i dag var der julemarked. Selvfølgelig var der også lidt juleting. Jeg synes godt om detaljerne i disse strømpenisser. Bemærk nissen der strammer korsettet med et ben i ryggen på konen.














Man kunne købe alt fra vin og øl, til småkager, marmelade, smykker og meget andet i de gamle huse. Ved ind- og udgangen var der en helt gaveforretning med et udvalg af forskellige gaveartikler, så man kunne købe lidt julegaver med hjem. Vi sluttede dagen af med at spise en sen frokost i Den Gyldne Svane, som udelukkende oplyses af stearinlys, så der er rimeligt mørkt derinde. 
Maden er lavet af friske råvarer. Mange opskrifter er fra middelaldertiden, og bliver serveret på gammeldags fade/tallerkener og krus. Altså intet glas og porcelæn. Allan og jeg bestilte en 3 retters platte. Man vælger helt selv hvilke tre retter man vil have på den platte.
Vi bestilte begge Varmrøget laks med urter og Bedstemors æbleflæsk. Som tredie ret valgte Allan Ribbensteg med rødkål, mens jeg bestilte en Moden brie med druer. Allan fik sig en middelalderøl, som jeg nippede lidt til. Jeg er ikke nogen øldrikker, men den øl her havde ikke den “grimme ølsmag”, som øl nu engang har, efter min smag. Det var rigtig god mad, og helt bestemt anbefalelsesværdigt. Ulempen er at man kun spiser med en minigrydeske af træ og en lille kniv. Gafler findes ikke.  Det skal man lige vænne sig til.

Allan er meget træt, han sad oppe og ventede hele natten på at jeg skulle ringe efter ham, så han kunne komme i seng, så vi skal vist tidligt i seng i aften.