onsdag den 18. maj 2016

Paraplyhat og bjergetapen til Monte

Madeira søndag den 17. april
Der er kommet så meget regn, at de går og fejer vandet væk fra områderne foran restauranterne. Jeg  fik igen øje på manden, som vi havde lagt mærke til flere steder rundt omkring hver dag. Han gik altid rundt og fotograferede blomster. Under det grønne omslag havde han en masse kameraudstyr. Nu måtte jeg altså have opklaret, hvor man kunne få fat i sådan en paraplyhat, for smart det var det. Måske ikke kønt, men praktisk. Jeg var altså nødt til at få svar på et par spørgsmål, så jeg henvendte mig til manden, som smilende stort og venligt og vi fik os en lille snak om den ret specielle hovedbeklædning. Han var tysker og havde købt hatten i sit hjemland og havde ikke set den andre steder. Nettet vrimler med den slags til næsten ingen penge, men de er større og mere farvestrålende eller klovneagtige.  P1100942
Et par gange havde jeg spurgt Allan, om vi skulle prøve en slædetur i Monte. Vi kunne enten tage bussen, svævebanen, eller prøve om vi kunne gå derop. Men han skulle ikke ud på nogen slædetur, og om jeg var ude på at tage livet af ham ved at foreslå at prøve at GÅ op til Monte, og hverken bussen eller svævebanen derop var interessant heller. Vi havde jo været der sidste år, og set det vi ville. Ideen blev derfor skrinlagt. I stedet gik vi bare ind til Funchal igen, igen.  
P1100952Vi fandt et godt sted, at indtage frokosten. Faktisk det samme sted som dagen i forvejen, fordi vi vidste det var godt. Her sad vi i tørvejr under en markise og kiggede lidt på det pulserende liv inden vi valgte at begive os ud i regnen igen. Allan ville ikke give nogen klar melding om, hvor han var på vej hen, men da vi kom mere og mere afsides, ville jeg gerne vide hvad han havde gang i. P1100958
Ville du ikke prøve at op til Monte, sagde han. Jo, men vi aner jo ikke hvor langt der er, og hvor hårdt det er. Jeg lover altså ikke noget, siger Allan. Nej, nej, det er fint med mig, så vi gik og gik. Fortovene, der hvor der var sådan nogle, var hamrende glatte, selv med vandrestøvler som man ellers skulle mene man stod godt fast med.
P1100959Vi prøvede at følge svævebanen i luften, men den forsvandt af og til i forskellige sving, for så at dukke op langt væk fra den asfalterede vej vi havde mulighed for at gå på.  P1100966




Endelig mødte vi skiltet med Monte. Så var der måske håb om, at vi snart kunne se toppen. Rundt om et par sving og en bjergtop dukkede op. Det måtte være der, men da vi kom dertil, kørte svævebanen til endnu en bjergtop. Den tog vi med også. P1100972
Ved næste sving og bjergtop var det nøjagtig det samme. Enden af svævebanen ville ikke indfinde sig. Vi havde nu gået 8,5 km (godt nok hjemmefra hotellet af) men en stor del af det havde i bogstaveligste forstand været op ad bakke. Allan meldte ud nu vendte han om, så det gjorde vi.P1100975a
Vi var højt oppe, og havde en fin udsigt, når bygningerne ikke lå i vejen. Som altid er det næsten værre at gå ned end op. Vi var udmærket klar over at vi skulle passe på ikke at skvatte på nedturen, for selv nede i byen med de, trods alt, mindre stigninger har vi flere gange mærket at fødderne er skredet under os, og detteP1100977 fald var noget større.
Det er en utrolig flot fortovsbelægning, der består af små bitte, bitte runde sten, der er glatte som brosten er det i regnvejr. De sten der er flade, er så glatte som fliserne på badeværelset, når de bliver fyldt med sæbe. Det lykkedes os heldigvis at komme ned uden at skvatte.
P1100941Vejrmæssigt, var det den allerværste dag på ferien. Den dag lukkede lufthavnen for al trafik. Ingen start og ingen landing. Det sker et par gange om året på Madeira, og det skete for os sidste år. Heldigvis var det ikke os, det gik ud over denne gang, men som nævnt her, var lufthavnen proppet med mennesker. Vi gik i kø uafbrudt i 2,5 time, men vi landede til tiden i Kastrup.
Ved hjemkomsten sagde min skridttæller 146.109 skridt. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Allan nåede ‘kun’ at gå 117.225, men det er nu meget godt gået med et dårligt knæ.

Det var (endelig) sidste ferieindlæg i denne omgang.

19 kommentarer:

  1. Pyha, det var noget af en stroppetur! Og helt rigtigt: Man skal ikke undervurdere faren ved at gå på de glatte sten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var faktisk ikke så slemt, men det havde det nok været, hvis vi var fortsat. Nej, med den belægning kan man hurtigt komme på glatis.

      Slet
  2. Det var da imponerende at I tog turen og slap levende fra de glatte fortove! Men der er kommet nogle dejlige billeder ud af det.

    Jeg vil egentlig tro at man godt kunne nyde at se Funchal i flere omgange, se hvordan ting sker, se de samme mennesker igen. Men det var bedre at komme på "stroppetur"! :)

    Flot svævebane og enorme tårne - godt at de ikke støder ind i luftkablerne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Man går ikke helt så afslappet, når man kan stå på næsen hvert øjeblik det skal være.
      Vi var også inde i Funchal hver eneste dag, dog kun hurtig gennemkørsel de to dage vi havde bilen, men de andre dage gik vi rundt i gader og stræder og fik lidt at spise og drikke. Stroppeture eller ej, så kan vi bedst lide at være i bevægelse.

      Det kan godt se ud til sammenstød på billederne, men når man har siddet i svævebanen også, ved man at der er utroligt langt ned til noget som helst.

      Slet
  3. Der er ikke noget værre end at gå på et underlag, som man konstant føler vil skride under sig. Imponerende at I fik gået så mange skridt, selv om der var mange regnsvejrsdage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, man går lidt mere anspændt, og i længden er det ikke sundt for legemet.
      Vi har altid, uanset vejret, gået rigtigt meget, men de sidste mange år, har vi måttet tage hensyn til Allans knæ. Denne gang gik det rigtigt godt. Bedre end forventet, om vi nogensinde igen kan gå de daglige 20-30 km, er nok tvivlsomt, men mindre kan også gøre det.

      Slet
  4. Er det sådan, at vi skal overveje at give dig sådan et hat i fødselsdagsgave? Det er da en rigtig frisureødelægger, og resten af én bliver alligevel dyngvåd :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har jeg uhyre sjældent noget på hovedet, uanset hvordan vejret er. Airbags er nok til mig, men faktisk ødelægger denne hat ingen frisurer overhovedet, da den alene holdes fast af et pandebånd, så der er plads til opsat hår ;-) Det smarte er, at briller og høreapparater ikke bliver våde. Hvis vi havde taget sådan en hat på, havde vi selvfølgelig også regntøj på, og ville slet ikke blive våde ;-) Når det så er sagt, står paraplyhatten ikke på vores ønskeseddel ;-)

      Slet
  5. Tak for en dejlig artikel

    SvarSlet
  6. Uh, det må da have taget en krig at komme ned igen? For det første var der langt, og for det andet var der glat - rigtig kedelig kombination. Og tanken om at skride for nedadgående ville i hvert fald få mig til at gå som en gammel stivbenet kone. Jeg synes ikke, hatten er køn, men kan godt se dens praktiske funktion, hvis man skal fotografere i regnvejr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har det sikkert gjort, men vi havde ingen aftaler eller tider der skulle passes, så det går vi ikke så højt op i. Vi nyder bare at vi ikke skal nå noget til nogen bestemt tid. Det var små step, vi gik ned med, de steder hvor vi ikke kunne gå på asfalt, for det var der også mulighed for på steder.
      Hatten er ikke køn, det kan vi godt blive enige om, men på flere måder praktisk, især når man som Allan, har høreapparater, og når han må tage regnhætte på, så hyler apparaterne. Det ville han slippe for, så det var et øjeblik fristende at eje sådan en, men han ombestemte sig hurtigt.

      Slet
  7. Det er en fin løsning til fotografer og personer der bruger høreapparater, og brillerne bliver heller ikke våde ;-)
    Når ingen af os kan sidde stille ret længe ad gangen, så er det ikke så svært at få nogle skridt på kontoen.

    SvarSlet
  8. Paraplyhatten er godt nok spøjs.... jeg tror, jeg fortrækker sydvest eller udvidet bøllehat, hvis det er høreapparater og briller, der skal i læ.
    I sparer ikke jer selv for at få et godt billede! Godt ingen skvattede undervejs. Smuk vejbelægning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er spøjs, og under alle omstændigheder, er det nok ikke et decideret smukt syn, uanset hvilken hovedbeklædning man foretrækker.
      Vi tager jo billeder alle vegne, og kunne nok have fundet mere fotogene steder, men det var en fin tur uden uheld. Det er et fantastisk arbejde med den vejbelægning.

      Slet
  9. Tak for den levende beretning, især om turen op til og ned fra Monte. jeg forstår sandelig fint, at man skal iagttage en vis forsigtighed, når vejen er glat som et sæbeindsmurt badeværelsesgulv. I har sandelig fået bevæget jer noget i løbet af ferien!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid godt at fare med lempe, og når vi er på ferie, har vi intet kissejav. Ja, det gik ret godt med at gå denne gang. Det er jo en af de forholdsregler vi må tage, selvom vi begge gerne vil det. Vilje er ikke altid nok, når skroget værker.

      Slet
  10. Tusind tak for en dejlig tur i ord og billeder.
    Super ide med denne paraplyhat :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme.
      Rigtig god ide, og lidt opsigtsvækkende ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)