På tur med mor i en cykelrickshaw

Nogen vi nok mene at vi er en skør, og ikke helt normal familie. Måske har de ret, men vi er friluftsmennesker, og er rigtige glade for at røre os, både til fods, på cykel og i leg.  Mor har stort set altid holdt sin fødselsdag ude i naturen, og hun har altid selv stået for mad, drikkevarer og kaffe til os alle. Det har hun de senere år ikke magtet, så det har jeg eller søster stået for, men mor har dog selv gjort hvad hun kunne. Nu kan hun overhovedet intet mere.
Da vi søskende atter holdt vores kom-sammen i påsken, foreslog søster 2, at mors fødselsdag skulle fejres ved at hele familien tog på en cykeltur. Jo, ja, men hvordan, mor kan jo ikke selv cykle mere. Dvs. hendes ben fejler ikke noget, men hun kan ikke holde på noget. Søster er aldrig rådvild. Vi låner da bare en rickshaw, og så må vi skiftes til at køre den, hvis det er. Mark siger, hvis du kan skaffe cyklen, så skal jeg nok køre den. Det var bare ikke helt så let at finde sådan en cykelrickschaw, som søster have forestillet sig, men det lykkedes.
Aftalen blev at hver lille familie tog den mad og drikke med, som der nu var behov for på en hel dag. Kunne eller ville man ikke cykle, var der mulighed for køre i bil til spisestedet. For de der ville cykle, var starttidspunktet kl. 11 fra søster og svogers adresse. Det betød 11,5 km ekstra for Allan og mig, men efter henholdsvis 1½ og 2 km var vi blevet 6 mere, der fulgtes i samlet trop. I alt 19 personer havde valgt at cykle, eller sidde i cykelanhænger, mens de sidste 7 deltagere stødte til i bil. De 3 af dem er nemlig for små til at cykle 9 km selv. De to af den kan ikke engang gå endnu og den ene er meget nyfødt. Den yngste på egen cykel er 9 år og klarede fint turen ud. Nogle familiemedlemmer måtte vi desværre undvære, da de ikke havde mulighed for at deltage i noget af det denne dag. 
Mark klarede også fint den hårde tur med mor tronende der i ‘kongestolen.’ (Den unge mand havde spillet fodbold 5 timer dagen forinden, og var kommet til skade med sit knæ, så på hjemturen tog hans kæreste over den sidste halvdel af ruten.)







Her er mor og søn fotograferet foran mors fødehjem, Pogemosevej i Radsted. Hvor hun dog kun boede 3-4 måneder.

Da vi nåede til Carlshøjen skulle alle bestige den og se stenen på toppen. To var rigtig, rigtig seje og kom hele vejen op på cyklen, mens andre gjorde et forsøg, men måtte opgive og trække op, for at tage den noget lettere nedtur. De fleste af os lod dog cyklen stå nede og gik op, men alle uden undtagelse fra den 3-årige til den 79-årige kom til tops, helt ved egen hjælp.

Da vi nåede frem 12:15 var alle godt sultne, så der blev hurtigt pakket ud og spist. Der er ro i lejren, når 26 personer bliver affodret, men så snart maden var spist, var der atter røre i geleddene.
Der blev løbet, leget, gået tur og spillet bold. Vandhunde har vi også nogle stykker af. Dog kan selv vandhunde synes det er for koldt at bade. For selvom det har været en udmærket dag, vejrmæssigt, så var der en del vind, og solen var heller ikke konstant fremme.
Nogen havde medbragt brænde til bålet, så der kunne ristes skumfiduser. Bålets varme nød nogle af vandhundene godt af. Søster 2 havde lavet en stor bradepande fyldt med jordbær-rabarberkage med flødeskum. Jeg medbragte en rabarbersmuldrekage med cremefraiche og søster 1 havde medbragt en bradepandekage. Da kaffen var drukket og ingen kunne spise mere, brød vi op. 2 ekstra børn kom i bilerne og blev transporteret hjem af deres far, og 4 andre tog den nærmeste cykelvej hjem, mens Allan og jeg valgte at følge med tilbage til søster og svoger. Derfra var de fleste så godt som hjemme, mens 4 af os havde godt 11 km tilbage før vi kunne sige det samme. Henholdsvis 42 og 44 km blev dagens cykeltur for de 4 cykelglade tosser. Alle, inklusive ‘fødselsdagsbarnet’ har haft en fantastisk hyggelig dag, så Olde kan godt holde fødselsdag på samme måde næste år. 
Hjemme havde jeg en aftale. En rigtig, rigtig spændende aftale, men den historie må I få en anden dag.