mandag den 25. juli 2011

De tre prinsesser

Det var den betegnelse mine søskende og jeg gik under i vor barndomsby og tilstødende sogne, hvis ikke det var betegnelsen “malerens piger”. Sidstnævnte er stadig den betegnelse vi bliver omtalt under i kommunen, når folk skal forklare hvem vi er. Tre prinsesser
Mor havde en mani med, at vi altid skulle være ens klædt på, hver eneste gang, vi skulle forlade matriklen sammen. Hvis ikke vi var ens, følte hun vi var beskidte. Skulle vi på en udflugt en enkelt dag, havde mor pakket et par tasker med rene sæt tøj til os alle. Vi blev nemlig let køresyge, alle tre, og hvis én af os havde kastet op, blev der kaldt på de andre, to, så vi igen var ens klædt. Hold da op et arbejde, mas og besvær hun har haft med det foretagende. Selv badedragter, baderinge og hårsløjfer var ens.
Tranekær 3.-7. aug. 1967  Billevænge campingplads Langeland 1967
Mette på ferie 1968 Badetur til Vestermark Nakskov Færgehavn 1968 Søndagstur til Langeland
Da mor syede næsten alt vores tøj, havde hun også mulighed for selv at gå kædt som os, så på ferierne var ingen i tivil om, hvem vi tilhørte, hvis vi skulle blive væk.
Spodsbjerg juli 1969 Hou Campingplads juli 1969
Et år vi var på ferie, blev mor stukket af en hestebrems, og det var ved at gå rigtigt galt, da hun er overfølsom for det. Den ferie husker vi alle sammen. Far var glad, bare vi selv kunne finde ud af at tage tøj på, og mor lå dødsyg, og orkede intet. Vi tre tøser, nød at vælge det mest spraglede tøj vi overhovedet kunne finde, som mor trods alt havde pakket til os i nødstilfælde. Helt ærligt, er det ikke det kønneste syn, kan jeg godt se i dag, men valget var vores.
PA283136Jeg glemmer heller aldrig den dag vi skulle ud af døren, og vi alle var klædt i hvide kjoler. Min søster på 3 år, havde set sit snit til at smutte udenfor, og havde fået fat i cykelpumpen. Den havde hun brugt flittigt. Den hvide kjole, med det blå hulmønster, var kommet i klemme, så den var smurt ind i sort olie overalt. Der blev vi plantet på køkkenbordet, efterhånden som vi blev færdige. Sjovt nok, så har vi alle 3 gemt lige nøjagtigt den kjole, uden at have aftalt det. 
Da jeg fyldte 13 år, og fik fast arbejde i Brugsen, efter skoletid, fik jeg mulighed, for at købe noget af mit eget tøj. Der nægtede jeg at gå glædt som de andre to. Da jeg blev konfirmeret to år senere, var de andre to stadig klædt ens på.
I mit voksne liv, har jeg ikke undladt at fortælle mor mange gange, at hun var lige hysterisk nok, og at hun bestemt ikke har gjort det nemt for sig selv. Hun griner af det, men indrømmer aldrig, at det er at være overhysterisk.

18 kommentarer:

  1. Hej Pia.
    3 ens klædte piger, hold da op.
    Jeg kan nikke genkendende til det at gå ens klædt.
    Min søster er 5 år yngre en jeg, og vi gik ens klædt mange gange, ikke altid.
    Jeg gav mange gange som barn udtryk for at jeg var træt af at gå klædt som min søster - og jeg har som voksen også mange gange sagt til min mor at det at hun klædte os ens havde været træls.
    Ha´en god mandag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  2. Sikke et arbejde, hun har givet sig selv, din mor!! Søster og jeg var også ens i de "unge år", men jeg blev vidst et nummer for selvstændig og vrissen allerede i 9-års alderen....

    SvarSlet
  3. Jeg tror det var meget tidstypisk - vi skulle også tit være ens, men kun når vi var 'fint' klædt på. Nu er forskellen mellem os tre piger jo også 4 år mod jeres 2, så måske derfor var vores mor ikke lige så 'hysterisk' som jeres var :-) Heldigvis... - jeg var ikke særlig begejstret for at have det samme tøj på som min lillesøster...
    (Og nu er jeg på en anden pc, så Googlekontoen genkender mig ikke hos dig - kun hos andre. Det er altså meget underligt.)
    I dag gør man vist oftest mere ud af at understrege, at hvert barn er et selvstændigt individ.
    Det er i øvrigt pudsigt: I dag ligner vi to nok ikke hinanden særlig meget, men at se dig på det øverste billede er fuldstændig som at se et billede af mig selv i den alder - vi lignede dengang hinanden mere, end jeg lignede mine søstre :-D

    SvarSlet
  4. Det er altså en imponerende ihærdigehed din mor lagde for dagen, i dag synes jeg det er sjældent man ser søstre ens klædt..
    Min mor forsøgte også ind i mellem at sy tøj af ens stof til min søster og jeg - Der er 4 års forskel på os, så modellerne var heldigvis ikke ens.. Da vi var mindre gik det nogenlunde med at få os i det, men jeg gjorde meget tidligt oprør mod at vi skulle være så ens.. Og heldigvis gav min mor op, hun fortsatte med at sy til os, men accepterede at jeg under ingen omstændigheder ville have noget på der lignede det min søster skulle have på.. :-)

    SvarSlet
  5. Hold da op. Hun har da magtet at holde sig selv beskæftiget din mor. Men man må sige, at hun har gjort det med stil. Mor
    Min søster og jeg gik også meget i hjemmesyet tøj. Men hvor min søster var vild med rødt, så var jeg mere til de blå farver. Så tit var vi i ens modeller, men i forskellige farver. Det er sjovt at se dine billeder.

    SvarSlet
  6. Det er sjovt det du skriver, det var åbenbart noget man brugte før i tiden. Min søster og jeg skulle også altid gå ens klædt i fine stritkjoler:-)det var min mor der ville ha det selv om der var 6 år imellem os:-)

    SvarSlet
  7. Hanne Bente...Vi er åbenbart mange der har været igennem den tur :-)
    God mandag aften til dig

    SvarSlet
  8. Lavendel... Nå, du har også været det igennem :-)Jeg har tit sagt til mor, at hun ikke har gjort det nemt for sig selv

    SvarSlet
  9. Ellen... At det var tidstypisk, kan jeg næsten læse ud af disse kommentarer, men det var bestemt ikke typisk i vort lille samfund. Jeg har aldrig set to børn ens klædt, og det havde det lille bysamfund heller ikke.
    Mærkeligt med din propfil her.
    Jeg kan heller ikke se ligheden mellem os to i dag, og dengang vi som børn nødtes hos farmor (mormor) så jeg dig næppe, du ville ikke lege med mig. Du fik som den eneste lov til at være hos de voksne. Jeg blev sendt ind og lege med de små :-)

    SvarSlet
  10. Inge.... nå også dig :-) Vi er åbenbart mange i den klub :-) Der er kun 5½ år mellem ældset og yngste af os så det har vel nok lidt at sige også.

    SvarSlet
  11. Susanne... Det er nemlig det hun har :-)
    Jeres måde har måske været lidt mere tålelig så! Hjemmesyet gik vi nok næsten alle i, tror jeg.

    SvarSlet
  12. Prikker i luften.... De der stivede skørter, dem husker jeg også, og jeg var den eneste der havde så stivet et skørt. Mindet har jeg i form af et klassebillede :-)

    SvarSlet
  13. Nej, hvor har jeg været strid! Jeg var da kun to år ældre... har jeg ikke bare været genert, mon?
    (Smiley med glorie)

    SvarSlet
  14. Nok ikke mere genert end mig :-)

    SvarSlet
  15. Den med ens tøj, kan jeg godt nikke genkendende til, dog fik vi ikke begge skiftet tøj når det gik galt og tøjet var kun ens til de lidt finere lejligheder.:o)
    Hvor må hun have stresset sig selv, din mor.

    SvarSlet
  16. Lone... Det tøjskift var også lige i overkanten :-) Mærkeligt nok har hun aldrig været stresset. Hun har kunne magte utroligt mange ting før hun blev syg.

    SvarSlet
  17. Sjove minder. Sådan nogle har jeg ikke, da jeg er enebarn.
    Men jeg kan godt huske, at tvillinger tit var ens klædt på.
    Det var jo også nemmere (og billigere), at købe stof til 3 ens kjoler ;0)

    SvarSlet
  18. Kari... Økonomi har bestemt også været noget der skulle kigges på, men om så det havde kostet det dobbelte, havde det ikke ændret mors syn på sagen :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)