Pinsetur til Sønderborg Slot og Løjtland

Vi elsker slotsbesøg, så når vejret ikke var bedre, var det knapt så vigtigt at være ude og noget lettere at overleve en biltransport. Derfor blev destinationen Aabenraa, hvor vi travede rundt om formiddagen i bygevejr. Derefter tog vi turen til Sønderborg Slot.

Det relaterede gevaldigt meget til mit job i fredags. Det var ikke fordi det havde nogen indflydelse på dagens valg af oplevelser. Det var bare et sjovt sammentræf, jeg kom til at tænke på, da vi gik og så udstillingerne. Det gamle Sønderjylland, altså alt det der mangler på kortet for 1865, i forhold til kortet fra 1863, fylder stadig utroligt meget i sønderjydernes bevidsthed, selvom man umiddelbart nok vil tro, at den yngre generation er hoppet fra for længe siden, så er det stadig et varmt emne, der tales meget om og markeres på forskellig vis.
Jeg kan ikke påstå jeg nogensinde har været historieinteresseret. Nærmere tværtimod. Det har i hele min skoletid og ungdomsår overhovedet ikke kunne fange min interesse. Uanset hvad jeg læse eller fik oplyst, kunne det ikke blive hængende. Det har jeg så mange gange siden ærgret mig over. Er man historieinteresseret, er det absolut et anbefalelsesværdigt sted, men også interessant uden denne interesse. Der er dog ikke så meget 'slot' over stedet.  

Slottet er renoveret og spartansk møbleret, men der der er utallige udstillinger, lige fra legetøj, skolestuer, håndarbejde, værksteder, guldhorn, kister, skellet, plakater, sølvtøj og… ja, jeg kan blive ved. Historien om det hele, slet ikke at forglemme. Der er virkelig meget at læse om, eller lytte til via deres app. Hvad det angår, havde vi slet ikke tid nok.

Allerede i 1590 kendte man til grafitti. Her har kordrengene og pagerne fået tiden til at gå, når de kedede sig under de lange gudstjenester. Og uanset hvor mange gange vi ser træskærerarbejde i møbler og døre, imponeres vi lige meget hver eneste gang over dette fantastiske arbejde, det har været at lave de gedigne og kæmpe møbler.
Når man tager bilen til hjælp, kommer man i sagens natur længere rundt på en dag. Det smukke landskab, Løjtland, Løjt Kirkeby og Barsmark kunne vi, når nu vi havde så god tid, lige så godt opleve fra bilruden på hjemturen, som fra cykelsadlen.

Det er et smukt landskab, ingen tvivl om det, men den skønhed er, efter min mening også at finde mange andre steder i vort land, så jeg tog ingen billeder. De giver alligevel ikke det rette indtryk. Vi nød bare synet over det bakkede terræn, som ville have taget det meste af en dag at udforske på cykel, og som vi helt bestemt ville have nydt en dejlig lun solskinsdag.




















Ved indkørslen til et hus, så vi denne alternative måde at have blomsterkrukker på. Ideen er sjov og hermed givet videre.
Som jeg har nævnt så mange gange før, så er og bliver camping aldrig noget jeg kommer til at holde af. Det er Allans interesse. Absolut ikke min. Bortset fra en frost- og snevejrsdag i marts måned i det svenske, har vi aldrig før haft brug for varme i campingvognen, men nu blev der tændt op, og der blev også dejligt varmt. Alligevel ville jeg allerhelst hjem, og luftede forsigtigt om vi ikke kunne køre hjem i morgen tidlig. Jeg vidste det. Skuffelsen læste jeg tydeligt i Allans ansigt, selvom han intet sagde, og jeg lod emnet ligge.
Vi ville underholde os lidt med vores iPad, men det gratis internet, der kunne have udfald, men ellers virkede på hele campingpladsen, havde vi endnu ikke fået kontakt med. Heller ikke selvom vi stillede os op under masten. (Det kan man da kalde et langt udfald.) Vi har begge internet på telefonen, og ved man kan samkøre andre enheder, men vi har aldrig sat os ind i det. Det gjorde vi så den aften. Sandelig om ikke det lykkedes for os begge. Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.
1. pinsedags morgen, spurgte jeg igen, om vi ikke skulle køre hjem. Heldigvis var han i løbet af natten, tilsyneladende, kommet på mit parti. Jeg behøvede slet ikke den store overtalelsestale. Havde vi haft en lejlighed havde det været noget helt andet, set med mine øjne. I en lejlighed kan man kan få sig et varmt bad, uden at skulle have en hel rejsetaske med til badeværelset, når det er sådan et vejr. Er det lunt i vejret er det noget lettere.   
Som nævnt her, tog vi de sydfynske alper hjem og blev klogere på flere ting. Bl.a. så vi en lille flok mennesker på en mark. Alle med rumpen i vejret. På et skilt stod der hyben.dk. 

Vi ved nu også at der stadig er både avis- batteri- og flaskeindsamling på Fyn. Overalt på hele sydfyn, stod der med jævn afstand skilte om at man skulle huske indsamlingen.


Samtidig nød vi gensynet med den smukke natur i et noget blandet vejr, der spændte fra slud og ordentlige regnskyller til fin solskin. Hjemturen tog 9 timer med indlagte pauser undervejs, til at få strakt benene og indånde frisk luft, men selvom der var lunt i bilen bag ruderne, når solen skinnede, var det koldt at opholde sig ude. Og her dagen efter, (altså 16. maj) er det ikke kun mig der er glad for at være hjemme igen. Allan er et par gange kommet med bemærkningen om, at det vist var godt vi kørte hjem en dag før tid. Vejret er ikke blevet bedre. Det blæser ekstra meget, og der er sikkert også en masse pinsetrafik alle vegne.  
Denne weekend ser vejret til gengæld noget anderledes ud. Sol og varme. Det er noget vi kan lide.