Lørdag aften endte med indlæggelse

Som jeg skrev var mor hos os i lørdags. Det peb og ralrede i hendes bryst. Det havde det gjort siden hun kom hjem fra sin ferie i Rügen. Jeg syntes hun skulle blive tjekket hos lægen, men det mente hun ikke hun var dårlig nok til. Jeg var “bange” for hun havde raget sige en lungebetændelse til. Da vi var færdige med aftensmaden, var mor blevet overbevist om, at det var en god ide at jeg ringede til lægevagten, så hun kunne blive undersøgt. Fejler din mor noget, spørger lægen, nej…  Altså bortset fra hun har haft et nogle blodpropper, et hjertestop og får et helt måltid medicin hver dag, hverken hun eller vi, regner hende jo for syg. Der var ingen tvivl. Vi skulle komme med det samme, så hun evt. kunne blive røntgenfotograferet.
Camilla og S… kunne ankomme hvert øjeblik det skulle være med Kosta, som jeg havde lovet at passe et par dage. Allan ville hellere have ansvaret for sin svigermor end for hunden, så sådan blev det. Det blev en lang aften. Da mor, som er meget overtroisk, og nok ikke helt uden grund, sad i venteværelset, sagde hun, at hun ikke kunne lide at være der, fordi det var fars dødsdag.
Da hun hverken havde feber eller ondt, bortset fra lidt svien i halsen, når hun tog dybe indåndinger, ville lægen bare sende hende hjem med nogle piller for mavesår. Det mente Allan nu ikke var nogen særlig god ide. Han ville have de røntgenfotograferede hende. Det kræver en indlæggelse sagde lægen. Det var mor ikke vild med, men lægen skulle have en afgørelse nu, så hun indvilligede. Det var godt, for der blev hun virkelig dårlig, nøjagtig som vi så hende efter hendes hjertestop. Hun fik lagt kateder, slanger og måleapparater.  Hun fik medicin, og ilt, men intet hjap. Først da hun fik morfin, faldt der lidt ro over hende igen. Mor har vand i lungerne og i hele kroppen. Lige før midnat blev hun kørt til røntgen, og Allan tog hjem. Jeg har ikke lukket et øje i nat. Hunden har småpebet og holdt mig vågen, og tankerne om hele virvaret ligeså.

Hele søndagen gik med at ringe rundt til søskende, hente tøj i mors lejlighed, ringe og aflyse hendes aftaler. Hun er jo stadig en forfløjen dame. Der skulle hentes gave hjem, som nu bliver Allans lod at få bragt ud til fødselaren i morgen mandag. Jeg og mine søskende har, med overlap, alle været på sygehuset, så der var mindst en af os med ved stuegangen, som de sagde ville ske om formiddagen, men først skete hen på eftermiddagen. I mogen skal mor til ultralydsscanning, og så må vi se, om vi bliver klogere på, hvad der mere skal ske. Om hun kan nøjes med at blive reguleret i medicin eller hun skal igennem en større operation, og sidstnævnte er hun panisk angst for.
Mit arbejde kræver stadig nogle ekstra timer af mig, og det jeg i dag skulle nå herhjemme er udsat, så der bliver nok lidt stille her på bloggen, men jeg vender tilbage, når der er faldet lidt ro i lejren igen. Får jeg en ledig stund holder jeg øje med, hvad der sker hos jer andre. Jeg bliver nød til at skal have lidt nattesøvn nu, hvis jeg skal hænge sammen i morgen.