tirsdag den 8. oktober 2013

Jeg skal have styr på mit liv

Når der er ro og orden i mit liv, både det indre og det ydre, så trives jeg bedst. Lige nu halter det hele lidt. Det ser lidt tåget og broget ud overalt i denne tid. Det gjorde dagens morgenvejr også.Morgenvejr 8. oktober 2013
Hus og have flyder. Masser af ting, bliver ikke gjort og tingene hober sig op. Sådan noget kan jeg slet ikke trives med på længere sigt. Og nu er vi altså kommet rigtigt godt bagud, fordi arbejdet først og fremmest skal passes, for mit vedkommende. Dernæst har vi i lang tid haft booket vores kalender med aftaler, og en aftale svigter vi altså ikke. Jeg vil også meget gerne skrive her på bloggen og fortælle om vores spændende og interessante liv, samt følge med hos alle jer andre. Man kan som bekendt ikke det hele, uanset hvor gerne man vil det. Måske forsvinder jeg helt i en tid, måske kommer der et indlæg, der viser at jeg er i live, det afhænger af så meget. Et enkelt indlæg ligger klar til udgivelse.
Guldsmed Min familie har første prioritet, uden at jeg glemmer mig selv. Jeg bilder mig ind, at jeg er  rigtig god til at mærke efter, hvordan jeg selv har det, så jeg trives optimalt. Jeg har brug for at få orden omkring mig, så derfor skruer jeg ned for aktivitetsniveauet i blogverdenen, og kaster mig i stedet ud i fysisk arbejde og støtte til familien. Vi skal igennem en hård tid igen, hvor vi alle hjælper efter bedste evne.   
Mark har hverken badeværelse eller varmt vand i huset, så vi giver et nap, hvor vi kan. Allan, som er vvs-mand, har taget sin tørn over de sidste par uger. Jeg har lovet at lægge fliser i fyrrum og badeværelse, så de kan få fyret ind igen og få dem et bad i eget hjem.
Mor blev meget tidligt i morges, helt efter planen, indlagt på Rigshospitalet. Hun skal igennem en bypassoperation, hvor bare alene tanken om dette, kunne give hende et nyt hjertestop. Søster er taget med, og skal have en afløser på et tidspunkt. Kryds lige fingre for, at det hele går godt i morgen, og at det hjælper mor på længere sigt. Det har både vi og lægerne nemlig lovet hende. Søster, som overnatter på patienthospitalet, har lige meddelt os, at dagen i dag stadig står på undersøgelser, undersøgelser, undersøgelser og endnu flere undersøgelser, men at både mor og personalet er vældig søde.  P1130640Da jeg nærmede mig byen og dagens arbejdsplads 5 min. efter øverste billede er taget, skulle jeg holde for toget, og her var tågen lettet. Andre steder var den så tyk, at der ikke var nogen sigtbarhed.
Ingen af jer derude, behøver at være bekymret for mig. Jeg har det fint og har fået det bekræftet ved at måle mit blodtryk, som stadig er, som det plejer at være. 110/67 med en hvilepuls på 72. Sidstnævnte kunne dog godt være bedre. Det er der måske en lille chance for det bliver, hvis denne stol og pc-tid bliver udskiftet med lidt mere bevægelse. Jeg starter med at gå mig aftentur.
Opdatering: Onsdag aften kl. 21:00 ligger mor i koma og vil gøre nogle timer endnu. Vi ved først mere efter kl. 9 i morgen tidlig.
Torsdag: Hele familien har fældet et par tårer de sidste dage, men det er glædestårer. Operationen er gået godt. Hele 4 omkørsler 4 dobbelt bypass har hun fået. Hun var oppe og drikke eftermiddagskaffe i dag. Søster har fået lov at lægge et billede på FB, så alle der kender mor kan følge med.  
Lørdag: Lægen siger mor er en sej kvinde. På afdelingen bliver hun kaldt den seje Qvinde, den usædvanlige og sjældne patient. Hun har i dag fået fjernet pacemakeren sikkerhedsforanstaltningen, de sidste tre ud af fem slanger i halsen, overvågningsapparatet, støttestrømpen og indsprøjtningen i maven. Hun er snart en fri kvinde. For som de siger derinde, kan de alligevel ikke holde hende i sengen.  

28 kommentarer:

  1. Du skal nok få styr på dit liv igen, for du har så meget positiv energi! Blogland består og byder dig velkommen igen, når du har atter har overskud. Jeg krydser fingre for din mor i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg heller ikke i tvivl om at jeg får styr på. Jeg skal bare have ryddet op i det der fylder. Tak :-)

      Slet
  2. Vi er her, når du vender tilbage. Jeg håber det bedste for din mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg. Blogland løber ingen steder. Tak.

      Slet
  3. Du skal passe på dig selv Pia, og blogland løber ingen steder. Det virkelige liv er det vigtigste, og når du får ro og orden på alle fronter, ses vi igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. det er netop det jeg prøver på. Jeg elsker nemlig mit liv og vil passe på det, så vi kan ses igen :-)

      Slet
  4. Blogland vil altid bestå, og vi er her også bagefter.
    Og jeg kan forsikre dig om, at jeg forstår dig. Når man simpelthen er nødt til at finde noget (mere) at skære ned på, så må det blive på bloggen. Senere vil det vise sig, hvad fremtiden vil bringe.
    Husk at lade tingene tage den tid, som ting tager.
    Held og lykke med det hele - god arbejdslyst. Og som det vigtigste ønskes god bedring til din mor. Jeg forstår sandelig godt hendes angst.
    Hils Allan :-) Og så skulle jeg hilse fra Manden her i huset. Du kender min mail-adr. hvis du skulle få lyst eller brug for det.
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du forstår både mig og mor. Jeg vil være der for mine nærmeste, men jeg vil også prøve at have et liv ved siden af, ganske som jeg plejer. Der er bare ikke plads til det hele, så der må sorteres med grovfilen.
      Ja tak, jeg har din mail, og jeg ved du mener det godt, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg bare får skabt mig selv et nyt arbejde, jeg skal passe.
      Hils Manden igen og et stort knus til jer begge.

      Slet
  5. Faktisk mener jeg det ganske alvorligt, når jeg siger det er nødvendigt at passe på sig selv. Jeg har i mit arbejde mødt alt for mange, der havde brugt flere ressourcer end de havde. Det lærte mig bl.a. at det er vigtigt at passe på sig selv og økonomisere med kræfterne eller gøre lidt mindre end man kan. At give sig nødvendige pauser til at lade op igen er nødvendigt. Det er faktisk forudsætningen for at det lader sig gøre at gøre alt det du skal. Så ... Har jeg ret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det, og jeg mener at jeg kender, eller kan mærke når min grænse er nået, og jeg plejer ikke at have problemer med at sige fra og trække mig i tide. Jeg har også læst masser af psykologi og NLP da Allan røg ned med flaget, for at prøve at få forståelse og indsigt, også set fra 'patientens' verden. I øvrigt kan jeg slet ikke trives, uden at have mine pauser, som måske bare ligger langt fra mange andres pauser. Når jeg er presset, er det vigtigt jeg får noget frisk luft. Der er intet der er så helsebringende, som en dejlig lang spadseretur. Så... Jo, du har fuldstændig ret.

      Slet
  6. Åhhh, er det nu? Det er det åbenbart, og jeg husker, at du fortalte, hvor nervøs hun er for den operation. Jeg krydser, hvad jeg kan og håber og ønsker, at alt går godt.
    Det gør det selvfølgelig, men jeg kan godt se, at I får en lidt hård tid, fordi I skal køre lidt langt for at besøge mor.
    Dine billeder er supergode - især det første :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var Rigshospitalets dygtigste professor, der opererede hende, og iflg. ham er det hele forløbet fint, stille og roligt.
      Ca. 3 timers kørsel frem og tilbage, men det er de efterfølgende måneder, der bliver hårde. Hun skal bo hos nogen, så der er opsyn med hende. Det tager 6-8 uger før brystbenet er vokset sammen, og den tid vil hun have mange smerter, som hun får morfin for. I den periode, må hun ikke løfte, have skæve vrid, køre bil, strække arme osv. osv. Hun må meget gerne gå nogle ture, når hun har kræfter til det. Jo før des bedre, men hun skal lytte til sin krop, men den har hun altid sagt, at den aldrig fortæller hende noget. Lægerne påstår at hun har haft ondt i bryst og ben, men hun har aldrig mærket noget påstår hun hårdnakket.
      Tak, jeg kan også bedst lide det øverste :-)

      Slet
  7. Pøj Pøj med din mor, er sikker på at det nok skal gå godt, og få du styr på det virkelige liv, vi er her stadig i næste uge og næste uge igen. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er gået fint indtil videre, så vi satser på det fortsætter sådan :-)

      Slet
  8. Held og lykke med din mor, og god arbejdslyst hos Marc og med alt det andet. Jeg melder mig i køen af ventende medbloggere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det går heldigvis i den rigtige retning med det hele :-)

      Slet
  9. Håber alt går godt med din mor. At blogge tager meget tid, men kan også give en energi tilbage. Selvom du har nok om ørene, kan jeg se, du har taget et smukt billede her fra morgenstunden, og lige reflekteret over livet. Det er netop dét, der giver én engergien tilbage. Jeg er selv blevet meget mere bevidst om de små detaljer i livet...både på skrift og billeder, ved at blogge. Håber du kommer godt igennem alle jeres projekter, og så er bloglivet her jo stadig, når du får tid og overskud igen.
    Kh Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Iflg. lægerne går det fint, og mor klager heller ikke. Hun er rigtig stærk, når først det gælder. Kun 2% overlever det mor har været igennem, inden denne baypass, og til daglig kan en ganske alm. lægetjek eller en hvid kittel få hendes blodtryk til at stige til faretruende højder.
      Blogland er et godt sted, men også tidskrævende, men de små detaljer i livet har jeg nu altid værdsat meget mere end så meget andet. Jeg bliver ikke rig af gaver, penge og den slags. Jeg har kun brug for de basale ting til overlevelse til stor irritation for min familie, når det er jul og fødselsdag. De siger alle, at jeg er vanskelig :-) Jeg ønsker mig kun et godt liv og at min lille familie har det godt. Hvis de har det godt, stortrives jeg.
      Tak, jeg skal nok komme igennem :-)

      Slet
  10. Jeg forstår godt, at du har behov for at skære lidt ned på alle ikke absolut nødvendige aktiviteter! Du har jo et energiniveau uden lige. Men det er vigtigt at passe på sig selv og tillade sig nogle pauser ind imellem, og som de andre bloggere siger, så løber vi ingen steder ;-)!
    Jeg håber det bedste for din mor i morgen. God onsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke mistet energien, den skal bare fordels lidt anderledes. Pauser er mange ting. En lille rask gåtur tømmer hovedet for tanker, der ikke skal være der. Samtidig giver det energi og en bedre søvn.
      Tak skal du have, og det gik heldigvis godt :-)

      Slet
  11. Håber det er gået godt med din mor i dag og at alt er som det skal være. Jeg kender godt til det med at være bagefter, det er ikke så rart, men der findes en løsning på alt og blogland skal nok bestå til du kommer igen, familien kommer i første række. Det er rigtig smukke billeder du har taget Pia :-) Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er gået godt. Bagefter kan man hurtigt komme, og ja der findes løsninger på alt. Nogle gange er løsningerne ikke så lette at få øje på, men her er de ret indlysende. Tak skal du have :-)

      Slet
  12. Krydser fingre for din mor. Har en mand, der var gennem samme operation som 44-årig ... for 14 år siden :-)
    Knus og på gensyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det går indtil videre over al forventning. Det var en tidlig alder at gennemgå det. Det har selvfølgelig også fordele, fordi man generelt kommer sig hurtigere, men der er jo ingen rettesnore for noget som helst. Vi har i dag stiftet bekendskab med flere unge - meget unge - omkring 20 år, der har været igennem hjerteoperationer. Det sætter altså nogle tanker i gang.
      Tak, vi ses :-)

      Slet
  13. Pyha Pia, jeg bliver helt forpustet af at læse med. Godt at du "lytter" efter dig selv og din fysiske tilstand. Selvfølgelig har familien første prioritet, det giver sikkert en masse igen.
    Jeg vil håbe det bedste for din mor, og vil følge med her og se hvordan det videre går dig og din familie.
    De bedste ønsker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lytter altid til mig selv, men er også til andre. Hvis ikke jeg er i balance med mig selv, kan jeg ikke være noget for andre heller. Man er jo ikke Vægt for ingenting. Vægtskålen skal altid stå lige ;-)
      Tak, og det ser rigtigt fint ud. Vi mangler bare en læges sidste vurdering og lidt snak om genopgræning og livet efter en bypass, på mandag

      Slet
  14. Jeg havde en kollega, som fik en hjerteoperation. Han havde haft svært ved at gå op ad trapperne på den skole vi arbejde på, men efter operationen følte han sig som "ny" (men det var ikke bypass, det var en "klap"operation.)

    Håber du ikke tænker for meget på at alting flyder. Jeg vil tro at tingene bliver liggende og venter tålmodigt (ligesom de gør her).

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender også et par stykker der har fået nye hjerteklapper. Efter hvad jeg har fået fortalt, så skal vi være glade for at mor er tilbudt en bypass, fordi det giver hende endnu større chancer, for at få et nyt og bedre liv, end de der må "nøjes" med stenter, pacemakere osv. Så vi skal nok være glade for, at hun var for tilkalket til stenter (ballonudvidelse) og alligevel ved så godt et helbred, at hun kunne tåle en bypass.
      Det er ting der altså SKAL gøres, og der er ting man kan hoppe over, og bare rydde væk i hovedet. Haven (ukrudtet) får lov at løbe i vejret, for det kan jeg alligevel ikke stoppe. Det andet bliver flyttet lidt efter lidt.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)