Hjemme igen, og jeg vidste det

I går, var det en uge siden, vi kom hjem. Jeg låste døren op onsdag aften, og strøg derefter lige ned i drivhuset og på rundtur i haven. Vi havde sagt til flere, at de bare kunne høste, mens vi var væk. Det er vist kun mor, der har været forbi et par gange.
Aftenen inden vi rejse, tømte jeg drivhuset og stod og kogte tomatsuppe i lange baner til fryseren, fordi det var den hurtigste måde at redde alle mine tomater på. Da vi kom hjem var der bare endnu flere, der skulle have en kærlig behandling, men det måtte vente til dagen efter, hvor jeg havde sidste feriedag. Bemærk ananaskirsebærplanten, som snart fylder hele drivhuset.
700 g ananaskirsebær og 950 g hindbær blev plukket samme aften i halvmørke, og jeg høster stadig.

Næste dag blev de æbler og nødder der var faldet ned, samlet op. Jeg kogte æblegrød i min store suppegryde, og det hele blev lagt i fryseren. Nu er det tid til en omgang mere.
Pærerne hænger på træet endnu. Grenene tynges gevaldigt. Gad vide om de holder til de er høstklare. Fredag var det almindelig arbejdsdag, og weekenden blev brugt på flere sylterier. Mine rødbeder, blev der ikke mange af i år. Meget af det var noget småskravl. Sådan er det, når naturen bestemmer hvor meget vand haven skal have. Vi vander kun drivhus og krukker og nyplantede ting. Rødbederne blev syltet. På Færøerne smagte vi jo den dejlige hjemmelavede rabarbermarmelade, som jeg skulle hjem og afprøve, inden rabarbersæsonen er slut. Min marmeladen fik ikke den sortbrune farve Gjaargardurs havde, selvom jeg kogte den en halv time længere end de 3 timer, han sagde, den skulle have. Jeg håbede det hjalp. Det må være nogle helt andre rabarber de har deroppe.
Jeg skulle ville have plukket brombær inden vi tog afsted, men det nåede jeg ikke, så jeg håbede de stadig hang på buskene, når vi var hjemme igen. Søndag eftermiddag tog jeg på brombærjagt, og fik plukket 1.700 g, som jeg fik lavet brombærmarmelade af.
Til min store overraskelse, så jeg at hyldebærrene også hang sorte og modne allerede, men det er foreløbig udsat. Pudsigt nok, lod vi mærke til, at hylden først nu, var ved at blomstre på Færøerne. Ligesom de små frimærkebede af kartofler i fjeldene, stod med fine blomster. Hybenbuskene ligeså. Alt tager længere tid på Færøerne. Det har vi både hørt og set beviser på. Der følger flere indlæg om vores ferie senere.