Vi har manglet både timer og dage i den forgangne uge. Desværre kan man ikke det hele,
så der må prioriteres, der må der også i dette indlæg. Vi har nemlig gabt over rigtigt meget. Her er et lille udpluk af en interessant uge. I hvert fald set med
mine vores øjne.
GN ReSound havde for lang tid siden sendt os en invitation til en informationsdag, men det er selvfølgelig en hverdag. Selvom det er interessant, så syntes jeg mine feriedage er for kostbare at bruge på det, så Allan måtte tage til Ballerup alene.
I vores lille flække er der stablet et helt nyt tiltag på benene. Første dag var tirsdag aften, og vi havde besluttet at støtte op om det. I første omgang bare for at se hvad det var for noget.
OM det i det hele taget var noget for os. Det er farligt for sådan en som mig, der gerne vil det hele. Det er ligesom at sende børn ind i en legetøjsbutik, og så kun må vælge en ting. Der var jo ikke det man ikke kunne.
Vi jeg tager derop igen på tirsdag.
Mens vi sad der, og hørte på alle mulighederne, havde Camilla ringet. Hendes radiator var gået i stykker, og hun mente hun kendte en vvs-mand, der kunne klare den opgave. Allan hjem og pakke bilen med det nødvendige til næste morgen, afsted til Kbh. kigge på radiator, købe materialer og lave radiatoren mens Camilla var på arbejde.
| |
På min ene arbejdsplads har vi haft besøg af en busfuld iranske landmænd, der gerne ville se vores roer og maskiner, samt høre om vores drift. Vi var faktisk slet ikke klar over at de dyrkede sukkerroer i Iran. De fotograferede flittigt og var forundret over mangt og meget. Det samme var vi. Rigtigt mange landmænd, har deres egen sukkerfabrik. Der findes 40 af dem i Iran. Vi morede os over, at en af de deltagende landmænd havde en Ph.d i sukkerroer, og vi undrede os over, at de sår hver enkelt roefrø med hånden. Deres maskiner er fra 1940erne, så der var en verden til forskel, for os og dem. De lærte noget, og vi lærte noget. Måske har de også lært, at vi har overnatningsmuligheder på både Lolland og Falster, så ikke de behøver at overnatte i Kbh. og tage turen til Lolland flere dage i træk.
I fredags, da jeg kom hjem fra job, sagde Allan, at nu var han kommet på den. Han havde skrabet sig til en gevinst, og vundet et mini-cruise til Oslo. Han vidste på forhånd, at jeg nok ikke havde den store lyst til at tage med. Det har jeg heller ikke. Vi har jo lige
været der. Jeg har set det, der skal ses. Allan tager afsted alene, og så er vi begge glade.
Lørdag var det tid til at hygge med vennerne over lidt god mad. Drivhuset kaster stadig af sig i rigelige mængder, og hvad pokker skal jeg bruge alle de chili til. Det blev til et eksperiment med chilisuppe, og den faldt i rigtig god jord. Vennerne fik en pæn portion chili med hjem, og ville også gerne have opskriften på suppen, men sådan en har jeg ikke. Der blev brugt rødløg, hvidløg, tomater, peberfrugter, chili, bouillon, fløde, og lidt krydderier. Det blev serveret med brunet oksefars og nybagte suppebrød. Hovedretten var fasanbryster marineret med en krydderiblanding, brunet på panden, hvorefter det kom i en stegeso sammen med løg, selleri, champignon, portvin, piskefløde og bacon. Retten blev serveret med saltkartofler. Desserten var hjemmelavet skildpaddeis.
Hele weekenden har der været stor Frugtfestival i Sakskøbing, og
LF Frugt havde åbnet dørene, så man kunne se hvordan arbejdsgangen ser ud, fra æbler i tonsvis bliver leveret, til de bliver pakket og distribueret. Håndplukkede og håndsorterede
danske æbler. Vi så arbejdsgangen i mosteriet. Det hele var virkelig interessant.
Man er vel arbejdsskadet. Der har også været
Åbent Landbrug. Vi var ikke blandt det arbejdende folk, som
sidste år, men nøjedes med at plukke en kasse æbler til os selv, og gå en tur i plantagen..
Jeg kan godt forstå du har brug for flere dage i ugen.. :-) Det lyder som om der har været gang i rigtig meget hos jer.
SvarSletMan går jo glip af meget spændende, når man skal begrænse sig :-)
SletPuha jeg får altså helt sved på panden når jeg læser dine indlæg. ;-D
SvarSletSå må du have en klud indenfor rækkevidde ;-)
SletPia, hvor er du altså heldig at alle har lige meget tid. Det gør det jo nødvendigt for dig at prioritere, som du skriver. Hvad ville der dog ellers være sket? Der er elles gang i ting og sager. Det er godt at få besøg af nogle, der gerne vil lære et eller andet om sukkerroedyrkning og som måske får bare en enkelt ny ide med hjem. Godt at høre om danske, friske æbler - selv om syren måske nok er brændt mere af i dem denne sommer ens ellers. Fri mig for pink lady til 4 kr. stk, når man kan få gode danske æbler.
SvarSletJeg er rigtig heldig, fordi jeg netop har tid til en masse, i modsætning til mange andre, som slet ingen tid har :-) Der ville såmænd bare være sket lidt mere :-)
SletDet er både sjovt, godt, og lærerigt for alle parter. De har deres problemer og vi har nogle helt andre.
Det er et helt perfekt æbleår. Æblerne elsker nemlig sol. Vi skal redde de danske æbler, men desværre vil supermarkederne hellere købe de udenlandske.
Hold da op hvor I har haft travlt (igen). Jeg tør slet ikke tænke på alt det du har valgt fra ;-)
SvarSletAt der også er tid til arbejde, søvn og måske en kop kaffe ind imellem, fatter jeg ikke. Tror døgnet dernede sydpå alligevel har lidt flere timer end her!
Jeg prøver at blande godteposen bedst muligt. Vi har flere lyse timer sydpå, så der er tid til de hele :-)
SletDu har knald på brillen må man sige!
SvarSletSjovt med sukkerroe dyrkning i Iran, hvert land sine måder at gøre det på.
Jeg læser med interesse om dine chili for jeg elsker chili men er allergisk overfor dem, meget endda. Men man har jo lov at drømme, ikk'?!
Problemet for iranerne er, at det er rigtigt svært for dem at handle med Vesten.
SletAllergi kender jeg alt til, med en søn som multiallergiker, men drømme skal man have :-)
Sikke dog en skøn og foretagsom weekend du/I har haft; det er så herligt, når der sker en hel masse. Det var spændende at læse om de iranske sukkerroeavlere - jeg havde aldrig troet, at de dyrkede sukkerroer i Iran, men sådan kan man blive klogere af at færdes i Blogland.
SvarSletDet er dejligt, man skal bare ikke have for mange af de pakkede uger og weekender, for så er det ikke sjovt mere.
SletJeg som har været i frøbranchen/landbruget i 37 år, blev også klogere og det blev chefen også :-)
Du har som sædvanlig haft tæske-travlt! Sådan en tur på æble-pakkeri og mosteri tror jeg nu også, at jeg ville finde interessant, selv om jeg ikke er 'arbejdsskadet'. Tænk, en iraner med ph-D i sukkeroer; så blev jeg så klog :-)
SvarSletJeg har ikke følt travlhed, men ugen og weekenden har været godt pakket, og er der huller, så fylder jeg noget i dem :-)
SletÆbler er en videnskab, som så meget andet, og der var også rigtig stor tilslutning til rundvisningen. Jeg syntes også, at det var 'sjovt' at høre hvor overrasket de fleste blev over hvor meget et æble skal gennemgå, før det ligger i butikken. Det er kun de færreste der ved det.
Jeg gad godt, at nogle af dem, der har så travlt med 'det døde udkantsdanmark' læste din blog og så, hvor meget man kan have gang i ned på sydhavsøerne ;-)
SvarSletMange aktiviteter kræver jo intet, udover at man må letter sig fra sofaen. Når det så er sagt, har vi mange ildsjæle, og hvis ingen støtter projekterne dør de ud, men vi hører altså stadig mange her brokke sig over, at lige deres unikke interesse ikke er på programmet, og når den så er der, kommer de alligevel ikke. Nogen kan bare ikke stilles tilpas : -(
Slet