De sidste gensyn, inden vi siger farvel

Onsdag den 28. august. 8. og sidste feriedag. Det var atter en dag med tåge, men det er jo også de dage, der er allerflest af på Færøerne.
Vi har ingen problemer med at være ude af hotelværelset kl. 10, og da vi først skulle være i lufthavnen halv to, havde vi masser af tid til rådighed. Der var ingen grund til bare at sidde i lufthavnen og vente, så hellere se det samme et par ekstra gange. Vi havde den lejede bil, lige til vi skulle flyve

Billedet til højre er den tidligere militærbase. Den falder vældig godt ind i landskabet. I dag er det omdannet til fængsel. Det ligger ret isoleret, men med den bedste udsigt over hele Torshavn.

 
Vi kørte til Kvivik, som Allan bestemt mente vi ikke havde været i. Det er mig, der sidder med landkortet, og har styr på hvor vi er, eller har været.









Da vi nåede frem, kunne han godt genkende det hele, men så gik tiden med det.




Her var der gratis, og høflig selvbetjening af kaffe eller te, men vi havde jo lige drukket. Ikke engang Allan kunne drikke mere på dette tidspunkt. Sidst vi var forbi, sad og stod folk med regntøj, gummistøvler og paraplyer, og nød en tår varm kaffe. 

Da vi nåede Sandavagur på Vágar, havde vi stadig masser af tid, og da vi så et skilt med seværdighed, fandt vi et sted at parkere, og gik på fjeldvandring, ad en pæn lille sti. Hvad der var derude, vidste vi ikke. Vi gik rigtigt langt over vandløb og gennem låger. Hoppede fra sten til sten. Det sidste hop over et bredt brusende vandløb, skulle det rigtige lange skræv i brug, så det undlod jeg, på de våde sten, mens Allan tog den sidste lille tur alene, helt uden at falde i. Serværdigheden var en meget stejl klippe, Trøllkonufingur, som Allan tog billeder af.    
Tilbage i bilen og vi afsluttede ferien med et besøg i Gásadalur, hvor vi faktisk startede. Vi havde talt om, at der måtte være en naturhavn, når båd var den eneste forbindelse til omverdenen, inden tunellen blev indviet. Vi tror også, vi fandt ud af hvor det var, men nu var der ikke tid til at gå mere på opdagelse. Vi ville, som altid, gerne have god tid, til at nå frem til check-in. Efter hjemkomsten, har vi fundet ud af at de stakkels indbyggere, måtte sejle til Bøur, og gå over fjeldet for at komme hjem. 
Da vi landede i Kastrup var det 21° . Normalt står vi og småfryser, når vi kommer hjem fra ferie, men ikke denne gang. Skijakken virkede igen malplaceret, selvom den kun hang på kufferten. Vi nåede at køre lige knapt 1.000 km i bilerne, og gå 88.578 skridt, i snit 11.072 skridt pr. dag.
Vi kørte hjem i det fineste vejr. Varmere end man kan forestille sig, sådan en dag sidst i august måned. Vi nåede Farøbroen tids nok, til at tage et billede mens solen gik ned. Vi skyndte os videre helt ud til Alstrup Strand, for at få de sidste solstråler med. Her 8 dage efter sejlturen hjem fra Mykines, bliver jeg stadig søsyg ved tandbørstningen.
Færøerne er meget mere, end jeg har vist og fortalt i disse 8 afsnit, så jeg har planer om et indlæg mere, der samler lidt andet op.