Når regnen stilner af, og tågen letter lidt igen

Tirsdag den 27. august og 7. feriedag.
Der fandtes snart ikke en eneste vej, af de bro- og tunnelfaste, vi ikke allerede havde kørt på mere end en gang.
Hjemmefra Lolland, havde vi planlagt, at vi ville gå over fjeldet til Kirkjubuør, men med gårsdagens regn og turen på Mykines i erindring, var det vist alt for farligt. Det var også regnvejr i dag, men dog nogenlunde klart i vejret. 
Vi manglede kun en vej syd for Torshavn, og det kunne ikke tage mange minutter. Der var også to små bitte afstikkere på Eysteroy, som vi var sprunget over. Det var godt nok en lang tur for at se de par km vej, men nu var vi jo kommet til Færøerne, så skulle vi da også have det hele med, når vi havde masser af tid til det. Derfor valgte vi at tage turen til Elduvik og Hellur med en omvej over Eidi, i håb om at få mulighed for at se, hvad der gemte sig i tågen, da vi skulle flytte til Gjórgv.
Vi havde ikke kørt længe, før den første regnbue viste sig på himlen, og har du et skarpt øje, kan du se en dobbelt regnbue på det allerøverste billede. Disse regnbuer forsvandt, men lidt senere så vi endnu en. 



Det var et meget skiftende vejr med regn, tåge, skyer, sol og blæst. Vi kom til endnu en naturhavn, hvor vi gik helt ned, og så det flotteste klare blå vand inde i ‘gryden’. En farve man ellers kun ser sydpå.
Vi gik en tur rundt i den lille bygd Elduvik. På mange måder meget anderledes end de andre. 
Tilbage ad de små snoede bjergveje og op til Hellur. Et par rigtige dejlige små ture, som vi sprang over i første omgang, den dag vi var på Ø-hop, fordi vi regnede med det lignede alle de andre små bygder
Men den der eftermiddagskaffe, var stadig ikke til at købe sig til, så jeg foreslog, at vi kørte til Gjáargardur, hvor vi have boet. Der vidste vi, der var åbent, og vi vidste at de serverede nogle lækre lune pandekager med rabarbermarmelade. Alt hvad de serverer er hjemmelavet og godt. Ikke noget industriproduktion her.
Efter kaffen, kørte tilbage til Eidi igen, for at prøve at se det hele fra en anden synsvinkel. Den anden mulige vej, havde vi kørt på masser af gange, så skulle vi nyde den samme udsigt en gang til, eller skulle vi satse på, at der også var noget smukt at se den anden vej. Heldigvis var der det. Selvom det var tåget kunne vi godt se Kæmpen og Kællingen, som vi på grund af regnen ikke kunne se fra Tjørnuvik i går. Læs et af sagnene her.

Nu var der ikke mere at udforske der nordpå, så vi satte kursen mod Kirkjubøur syd for Torshavn. Ud fra landkortet at dømme var der en anden vej, der gik udenom tunellen til Torshavn, og den fandt vi denne gang. Skiltning er mangelfuld, men lige borset fra Torshavn, er der så heller ikke så meget at tage fejl af. Man opdager hurtigt, at man er havnet på en blind vej.  
Kirkjubøur er også en fin lille plet, med glasmosaik på kirkelågerne. En lille bitte butik med strik og kunsthåndværk. Der var også lukket, og det lille hus, trænge til en kærlig hånd, med maling og den slags. Om aftenen gik vi vores sædvanlige aftentur i Torshavn. Billederne nedenfor viser henholdsvis et smalt stræde i byen, og kommunens bygning.
Jeg tog 330 billeder den dag, så det har virkelig været svært at udvælge dem, der bliver vist her. Landskabet ændrede sig fra det ene knips til det næste, bare fordi solen og skyerne flyttede sig hen over fjeldene og omgivelserne. Det var slet ikke så tosset at tage den lange vej til Eysturoy. Vi fik set alt det, vi gik glip af for nogle dage siden og lidt til.