Chefen gav massage. Knipling, æblechips og andet tidsfordriv

Min nye chef tilbød, at jeg kunne komme ind og få en gang massage. Massage plejer at være godt, så jeg slog selvfølgelig til. Han havde fået en massagestol på prøve. Det er tængt som et gratis tilbud til kunderne, så de kan få massage, mens de venter på vi bliver færdige med det arbejde, de gerne vil have udført. Billedet har intet med det at gøre. I øjeblikket er landskabet bare fyldt med de  gule marker, af enten sennep eller agerkål. 
Det nye tiltag i vores lille samfund, kunne man som sagt alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke brug for socailt samvær, og kan lave det meste af det herhjemme. Jeg havde vældig lyst til at gå med i en læseklub, for så fik jeg da læst noget. Det har været lidt småt med det, de seneste år. Jeg ved bare, at jeg vil føle det som et pres, at skulle nå en bog til en bestemt dato. Selvom jeg har svært ved at lægge den fra mig, når først jeg er begyndt, så er der altså også andre ting der skal passes, og meget andet der også er sjovt. Jeg hader snore der strammer.
Jeg vil helst selv stramme mine snore, så i stedet kastede jeg mig over knipling. Det er noget jeg altid har drømt om at lære, men nu er tiden jo en anden. Man jeg skal ikke have flakoner, jule- og påskepynt eller noget der bare skal ligge i en skuffe. Jeg vil kun have noget jeg bruger, men i og med at jeg kunne låne mig frem til nogle kniplepinde. Vi selv havde flamingo, skumgummi, og de andre remedier i huset, så det koster mig ikke en eneste jante, bortset fra den 10,- jeg måske på længere sigt, skal lægge i klubben hver gang, jeg møder op, så nu har jeg kastet mig ud i kniplingens kunst.  Et bogmærke kan man jo altid bruge. Efter jeg er startet, har jeg så fået at vide, at jeg skal afsætte 3 timer, hver dag, hele ugen i to måneder, for at lære det. Tænk jer. Det er så vigtigt at sno garnet den rigtige vej rundt om pindene. I skrivende stund, har jeg kun brugt de par timer i hygge-hobbyklubben, og lige om lidt er det tirsdag igen. Jeg har ikke 3 timer om dagen til knipling. Nu ser vi hvor langt jeg når.
Strikketøjet kan jeg passe mens morgenkaffen drikkes, og har man 10 min. er det nemt at tage fat i. Jeg faldt over 20 nøgler strømpegarn på tilbud, så nu er der gang i sokkerne. 2. par er på pindene. Haven kalder på mig, hver eneste dag. Der er stadig hindbær, æbler, nødder, og det i drivhuset, at høste.



















Jeg har eksperimenteret med æblechips. Tre aftener i denne uge er brugt på projektet. Det lyder voldsomt, men projektet passer nu mest sig selv. Æblerne skal blot skæres i skiver, drysses med rørsukker og kanel, hvorefter de lægges på bagepapir, og sættes i varmluftovn ved 120° i 2½ time. Det svære i arbejdet var, at finde den rigtige tykkelse for æblerne. Hverken agurkehøvlen eller foodprocessoren havde den rigtige størrelse. Til sidst blev de håndskårne. Så det er håndplukkede æbler der behandles nænsomt fra først til sidst. Efter tredie forsøg blev det rigtig, rigtig godt. Det er helt sikkert noget der skal laves mere af. De er knasende sprøde, og alligevel har de bevaret den rigtige gode æblesmag.
Hele weekenden er afsat til at høste forskellige ting, samt få det tilberedt og hældt på flasker, glas og lagt i fryseren.