Vandretur over Dornæs til Romsø

Dornæs og Romsø ejes af Søholt, og er normalt et lukket område, man ikke har adgang til. Da jeg så, der var en guidet tur dertil, mødte vi op i lørdags og gik med. Vejret så en smule regntruende ud om formiddagen, men det holdt tørt. Vi havde 23 grader, på hele turen. Solen brød af og til gennem skyerne og varmede gevaldigt. Godt jeg havde taget shorts på og den kortærmede bluse. Dog med regnfrakken bundet om livet.
Som man  kan se på dette gamle matrikelkort fra 1842 vist nok, var Romsø en lille ø, man skulle sejle til. I dag er øen vokset sammen med Dornæs, så man kan gå dertil over et fugtigt engstykke. Guiden fortalte meget under hele turen om det hele. Vi fik hele Søholts historie i en kort version. Han fortalte om Maribosøerne og selvfølgelig Søndersøen, som er Danmarks ø-rigeste-ø, med hele 22 øer. Han nævnte også navnene på flere af dem. Jeg husker kun den allersidste, som fik navnet “Kom Sidst”, fordi det ganske enkelt, var den sidste ø der dukkede op.

Han fortalte om dyrelivet og floraen vi mødte.Vi så havørne i massevis, og mange andre rovfugle. Dem med kiggert kunne selvfølgelig se meget mere end os.    
Vi så små brune springfrøer og fik oplyst navnene på en masse planter. Mit hovede kunne ikke rumme alle de nye informationer, så jeg nøjedes med at nyde synet af det hele.
Da vi nåede frem til fiskerhuset på Romsø, drak vi den medbragte kaffe på græsplænen, mens husets “sommerhus”-beboere, sammen med guiden fortalte om stedet. Fiskerhuset har hverken indlagt strøm eller vand. Skal man på toilettet er det en tur i skoven med en spade og en rulle toiletpapir. De eneste modernede fasciliteter er en transistorradio med batteri og en mobiltlf, som oplades på solceller.
Vi fik fortalt, at der var flere snoge, og vi var velkommen til at gå en tur rundt og se det hele. Da kaffen var drukket gik vi en lille tur. Der var vinbjergsnegle i hundredevis, og det ville være synd at træde på en af dem, syntes vi.  
Beboeren var ved at bygge en ny bro, som vi ville ned og se, også fordi der var stor mulighed for at se en af de mange snoge, han sagde, var der. Jeg plukkede lidt vandmynte med hjem, som er hængt til tørre.Mens vi stod og kiggede ud over Søndersø og så på en fiskehejre, kom Anemonen sejlende med et hold turister. En tur med Anemonen er en populær udflugt. Sådan fik vores lørdag ben at gå på. Vi var først hjemme igen til spisetid, og heller ikke her, havde det regnet med en eneste dråbe. Vi har fået en smule vand i juni måned, men ellers er vi stort set gået ram forbi, siden februar, så her er rigtigt tørt. Siden 1. marts har vi kun fået 178 mm vand, hvoraf de 75 faldt i juni måned. 33 mm i april og 41 mm i maj. Resten af de 29 mm skal fordeles på marts, juli og august. 
Søndag aften, hang regnbuen i en hel cirkelbue næsten lige over hovedet på os. I hvert fald så tæt, at det var umuligt at få hele buen med i kameraet på en gang. Jeg løb afsted, så hvis naboerne har set mig, har de nok tænkt deres, da jeg benede afsted. Jeg ville ned til vandet, vel vidende at jeg kom endnu tættere på. Jeg håbede bare jeg nåede frem inden regnbuen forsvandt. Det tog mig 5 min. kan jeg se på billederne. Regnbuen gik fra sydøst til nordvest, fra den ene ende af horisonten til den anden.
Jeg fik set det jeg ville og da jeg vendte mig om for at at løbe hjem igen, så himlen over vort hus sådan ud. Fra billedet er taget i egen indkørsel til det sidste himmelbillede er skudt, er der et interval på 8 min. Jeg kan bare konstatere, at de lange aftener igen er ved at være forbi.