Ferie og Færøerne

Vores sommerferie bliver altid holdt af to omgange, og den første del af ferien er afviklet for nogle uger siden. Nu føles det pludselig som meget, meget længe siden, vi bestilte den rejse vi har glædet os så meget til.  Jeg har selvfølgelig læst en masse om Færøerne, og vidste at man anbefalede regntøj, vandtæt fodtøj, lag på lag tøj, en varm trøje og en hue, da det kan være rigtigt koldt, især hvis man skal opholde sig på og ved vandet. Da jeg fortalte Allan om vejrforholdene, ville ham partout have sin skijakke på med, hvortil jeg siger, at nu må du altså stoppe. Det er august og temperaturen ligger på 9-16 grader døgnet rundt deroppe, og vi vil da aldrig tage skitøjet på herhjemme før det er vinter. 16 grader betyder jo shorts og bare arme. Vores vand- og vindtætte jakker og en tyk trøje er da godt nok. Han var ikke til at hugge eller stikke i, for han ville i hvert fald ikke gå og fryse. I sidste øjeblik, hvor vi var ved at forlade hjemmet, hev jeg i stedet også min skijakke med, og alligevel var jeg sikker på, vi kom til at svede tran. Bare tanken om at skulle have den på, gav mig hedeture i de 23 graders varme, det var på Lolland.



























I onsdags kørte vi til Kastrup og steg på flyveren. Selvom nogen havde fortalt os, at det kun var små fly der fløj på den rute, sagde vores billetter noget andet. Det var heller ikke noget lille fly. Der var plads til lige så mange passagerer, som når vi flyver sydpå. Der var bare den forskel at vores fly ikke var fyldt helt op. Der var en del tomme flysæder. Benplads manglede vi bestemt heller ikke. 2 timer og 10 min.  skulle man nok kunne klare den uden fast føde, men alle ombord blev beværtet undervejs, med gratis mad og drikke.
Da Færøerne ikke har sommertid, skulle urene stilles en time tilbage, og da vi lagde an til landing, var vi straks klar over at lufthavnen havde en meget kort landingsbane. Vi har før set små bitte lufthavne, og Vágar hører absolut til slagsen. Det hører også til sjældenhederne at man ikke skal stige på en lufthavnsbus og transporteres til lufthavnsterminalen. I Vágar blev vi lukket ud på landingsbanen og gik over flyvepladsen og ind i et lille rum, hvor der var et eneste kuffertbånd.

Når dette indlæg udgives, er vi atter på dansk jord og ferien er slut. Den første udfordring fik vi allerede i lufthavnen, da vi havde fået overdraget nøglerne til udlejningsbilen, men den, og alle de andre oplevelser, vil komme efterhånden, som jeg kan finde tiden til at få skrevet beretningerne. Jeg har en enkelt fridag til lige at få tømt kufferterne, og få vasket lidt tøj inden jeg skal møde på arbejde fredag. Fordelen ved dette, er at det bliver en meget kort arbejdsuge inden det er weekend.