onsdag den 8. maj 2013

Gode weekendplaner ændres til velvære

P1090934 Det snart meget længe siden vi hentede campingvognen ud af vinterhiet, for at køre til Sverige. Siden har den stået urørt. Det har ikke passet ind i kalenderen at tage på tur, men det kunne det i denne weekend. Især hvis jeg kunne få momsen gjort klar på det nye job, så jeg kunne holde fri fredag, så var der flere dage at gøre godt med. P1090970
Hvis vi kunne slippe af med de dårlige halse og gøeriet, var planen at tage afsted allerede torsdag. Mandag begyndte mine øjne at skabe sig. Tirsdag havde jeg svært ved at se klart, både på skrivebordet og på skærmen. Øjnene var røde, hævede og gjorde ondt, men hvis jeg skulle have fri fredag, var jeg nød til at blive og få lavet momsen færdig. Jeg blev mere og mere overbevist om, at jeg var rendt ind i en gang øjenbetændelse, men jeg kunne da lige se tiden an natten over, mente jeg. I morges var jeg slet ikke i tvivl. Jeg var nød til at have fat i min læge. Jeg ringede og klagede min nød, og selvom lægen kun har set mig få gange til underlivsundersøgelser, sagde hun bare, det lyder som om, du har helt styr på det, så selvfølgelig skal du have noget at dryppe med. Jeg skriver en recept, så du kan hente P1100006dråberne på apoteket. Det var jo nemt. Jeg slap for lægebesøg, og dråberne har allerede lindret, men hosteriet har vi ikke sluppet. Allan har ingen energi til camping, siger han, og det er ellers ham der brænder mest for det liv.
P1100012 I stedet for camping, får jeg nu brugt det gavekort jeg fik i julegave. Jeg satte Allan til at ringe rundt i dag, mens jeg var på arbejde, for at høre om der var nogen, der havde en ledig tid allerede fredag. Jeg havde stillet mulighederne op i ønskelig rækkefølge fra 1 til 5, og var der ikke bid, måtte gavekortet bare ligge en tid endnu. Der var bid, så jeg skal forkæles på fredag, og hvad resten af den forlængede weekend byder på vides endnu ikke, men vi former den helt selv.

18 kommentarer:

  1. God bedring Pia, og rigtig god fornøjelse med velværet.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, nu kan jeg da se igen :-) Tak - jeg har nydt det :-)

      Slet
  2. God bedring - nyd fredagen og pas godt på dig selv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg har nydt hele fredagen :-)

      Slet
  3. rigtig god bedring, håber det wellness må gøre dig godt ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det gjorde godt i hele kroppen :-)

      Slet
  4. Øv med de øjne, det er sikkert ikke rart at have øjenbetændelse.

    Der må da være et eller andet galt med Allan, siden han ikke har energi til at starte campingvognen?

    God fornøjelse med dit velvære. Det er altid dejligt at have sådan et gavekort liggende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, det er ikke så behageligt, men det er på vej væk igen.

      Ja, han er forkølet og gør som bare pokker. Det er jo ikke kun køre med campingvogn, den skal også stilles op, og der, kan være en dagsrejse til bad osv. og så skulle vi jo også gerne rundt på cykel, og kan vi ikke det, så bliver det for kedeligt.

      Det er dejligt at have, og dejligt at få brugt :-)

      Slet
  5. Lidt selvforkælelse er ikke dårligt, og camping det når I nok når I er friske igen. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig ikke, og ja vi skal nok nå at campere senere. På et tidspunkt får vi nok noget sommerferie om ikke andet :-)

      Slet
  6. Rigtig god bedring. Det er altid godt med wellness. Jeg synes, at du har fortjent forkælelse. God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak der ER bedring. Wellness er dejligt. Tak og i lige måde.

      Slet
  7. Herligt med selvforkælelse - hyg dig med det, og så håber jeg I begge har energi til at campere i fx pinsen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønt og jeg har nydt :-) Pinse er jo allerede næste weekend har jeg lige opdaget, og der har vi faktisk noget at fejre, men vi får se.

      Slet
  8. God bedring - og god fornøjelse med forkælelse. Jeg har lukket for den sidste moms i dag. Dejligt at have det overstået for denne gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og det var godt at blive forkælet :-) Det er altid dejligt når det er overstået og det hele stemmer :-)

      Slet
  9. Det er ikke sjovt at have øjenbetændelse, men det er vel væk nu - og hosteriet forhåbentlig også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk så drypper jeg stadig øjne, men jeg har ingen gener af det mere. Hosteriet er heldigvis slut.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)