lørdag den 25. maj 2013

Støt, se, lyt og lær

Det er det vi har brugt den sidste uge på. Faktisk sker der rigtigt mange ting her i de små samfund og hvor gerne vi end vil, så kan vi ikke deltage i det hele. Noget læser vi blot om. Det kan dog ske at det vækker så stor interesse, at det må undersøgP1100168es nærmere.Pilepissoir
Den lille by, Vålse med godt 200 indbyggere giver massiv modstand til offentlig kloakering, men det falder ikke i god jord, så der kriges. Vålse vil være regnvandsby, og har et forslag til pilerens.
Da en model af projektet var stillet op til offentlig beskuelse, måtte vi forbi og se det. Vi håber virkelig deres arbejde giver bonus. På nettet findes der masser af information, om hele historien, som også har været på tv og i retten. Beboerne kæmper stadig for at vinde.
Mælkebøtte P1100054
Herhjemme er Allan blevet involveret i mit arbejde. Vi har siddet med landkort og Google Maps, for at finde ud af hvor de små flækker som Skast, Husby og mange andre byer ligger, hvilke kommuner de tilhørte i 1920. Det har været lidt af en opgave, ikke mindst fordi kommunegrænserne er flyttet et par gange siden. Allan har også fået æren af at lave ansøgningsskema i Word, efter jeg har tegnet, skrevet og fortalt. Dejligt at der er hjælp at hente når man er presset. 
Svaler P1100108
Allan støttede op om vores egen lille grundejerforening, som havde arrangeret en tur til Danmarks største og eneste klimacenter, Globen i Holeby. I øvrigt findes der kun 5 Glober i hele Europa, så der sker bestemt noget i udkantsdanmark. Jeg kunne ikke deltage, da ja jeg havde meldt mig til et arbejdsrelateret Gå-hjem-møde, som Vordingborg Udviklingsselskab havde arrangeret i samarbejde med Erhvervsforeningen og Change Media. Jeg ville gerne blive klogere på strategi og kommunikation på Facebook for erhvervsdrivende. Det blev også en lærerig aften, selvom en del af det kræver, at man kan programmere selv. Man kunne også vælge at købe ydelserne af de mere professionelle, men med de priser, må vi, der troppede op, vist nøjes med det vi kan selv, kunne jeg hurtigt fornemme. Vi gik alle hjem en del klogere, og vejret var ikke egnet til meget andet end indendørs alligevel. HolddaOP hvor det regnede og blæste.
P1100223 Globen i Holeby
Noget der fylder rigtigt meget i Camillas liv er hundene, og for ikke så længe siden sagde hun, at nu må I altså ikke falde døde om, når I hører mine planer for fremtiden. Det er ingen hemmelighed, at vi ikke deler hendes interesse, men vi støtter nu engang altid børnene i de valg de træffer. Det er en af de ting, jeg gennem opvæksten, har pointeret overfor dem, at de skal mærke efter hos dem selv, når de træffer nogle valg. Det er dem der skal leve med dem, og ikke alle os andre. Camilla er lige blevet farmor, og jeg dermed oldemor.   Jeg har ikke set barnet. Kun på billeder. Den lille pige bor hos sin mor. Der er slet ingen tvivl om at det er hendes børn og børnebørn.
Kosta Kvædetræ
I morges ankom Camilla og S. Jeg har lovet at være barnepige af Kosta hele weekenden til et sted midt på natten mellem søndag og mandag, mens de unge tager til hundeudstilling i Tyskland. Kosta er ved at være gammel. Han er heller ikke udstillingshund, og det ville være en kæmpe hjælp, hvis han måtte være her. Jeg er ikke dyrehader. Dyr siger mig bare ikke så meget. Vigtigst af alt, så er Kosta vældig glad for mig, samt glad og tryg i vores have og hundestue. Det samme er Camilla ved at overlade hele ansvaret til mig.
P1100226 P1100227 
Mor havde inviteret hele den pukkelryggede til fødselsdag i dag til middag. Vi blev ikke fuldtallig, for det er ikke nemt at samle 31 mennesker. Det er nok også godt det samme, for det har hun slet ikke plads til mere. Det er jo bare er en ganske almindelig 76 års fødselsdag. Vi blev “kun” 20 personer i alle aldre og kom hinanden godt ved. Hvor der er hjerterum, er der husrum. Mor havde selv lavet en del i forvejen, men ellers havde hun denne gang fået stor hjælp af det yngste barnebarn.

Smilla havde sin iPad med og ville spille på P1100241den, hvis hun altså kunne komme på Oldes internet. Olde har ikke noget internet siger jeg. Har hun ikke…siger det otteårige barn. Hvordan kan hun dog leve uden? Hendes himmelvendte øjne fortalte deres tydelige sprog om den sag. Heldigvis havde Olde garn, så Smilla kunne fingerstrikke, det er hun ret ferm til, og laver nogle fine tørklæder, men det er også meget lettere end almindelig strik, siger det kloge barn.   

12 kommentarer:

  1. I er bare de bedste forældre ... både med og uden mellemrum mellem de to ord ;-)
    Man skal støtte og bakke op, uanset om man er enig i valget eller ej; det er børnenes valg, det er deres liv, og det er det, der tæller.
    Tænk, at jeg skulle læse, at Allan bevæger sig ud i Word-verdenen! Hatten af for vores hjælpsomme mænd! Det lader dog godt nok også til, at du har fået rigeligt at se til, men det er du nok ikke ked af :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er så heldige at ungerne synes det samme, så vi er et par meget lykkelige forældre :-)
      Faktisk så er det mange år siden, at Allan bevægede sig ind i word- publisher- og powerpointverdenen. Han brugte det da han kom på kontoret i Amtet, og har også været på kursus, så han har igennem tiderne lavet mange forskellige skemaer til mig på arbejdet i disse programmer og sat det ind i et worddukoment, da jeg kun har Word og exel på arbejdet.
      Nej, jeg er ikke ked af det, jeg savner bare lidt fritid, men man kan som bekendt ikke få alt :-)

      Slet
  2. Det er dejligt med hjælp uanset om man får den eller giver den. Og selvom det kan være svært at forstå børnenes valg så bakker man op, det er jo deres liv, og det er nogle skønne hunde Camilla har. :-D

    SvarSlet
  3. Hjælp begge veje er altid godt. Ja, man skal respektere andre menneskers valg, selvom de langt langt fra ens egne værdier. De er de bedste og smukkeste, i hvert fald hvis du spørger hende, men såda synes vi vist alle om vores børn og det manglede da også bare andet :-)

    SvarSlet
  4. Måske skulle vi stjæle ideen. Indenfor få år skal vi kloakeres. Pris ca. 75.000 :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sidder med en masse boligudlejning hvor kloakeringen ER trukket ned over hovedet på os, så jeg ved godt det er dyrt. Det næste er at kommunen tog det billigste tilbud. Arbejdet er elendigt og skal laves om, men firmaet er gået konkurs. Det er spildte skattekroner :-(

      Slet
  5. Dejlig læsning Pia.. :-) morer mig lidt over Smilla forundring over det manglende netværk..
    Rigtig god søndag hos jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ik´ :-) Hendes udtryk fortalte tydeligt, at det var aldeles håbløst at komme mere ind på det emne. Tak og det samme hos jer.

      Slet
  6. Ja, selvfølgelig er det Lolland. Undskyld, det skal ikke ske igen ☺.
    At vore børn vælger anderledes end vi selv gjorde i sin tid, kan man ikke sige meget til. Vore forældre har sikkert gjort sig de samme tanker som vi gør. Men det er altid godt at kunne hjælpe de unge. Vi skal være barnepige på lille Merijn kommende weekend, det bliver spændende hvad han siger til det, han har ikke været her siden i foråret. Men mon ikke nok det skal gå.
    Jeres projekt lyder utroligt spændende, lige noget for en slægtsforsker. En fortsat rigtig god søndag til jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går nok alligevel :-)
      Det har de helt sikkert, men mine har aldrig blandet sig i vores liv, det ser straks helt anderledes ud med min svigerfar. Han ville gerne styre alt og alle, men det gik ikke med mig :-)

      Slet
  7. Jeg skal se nærmere på Vålse (og Holeby m.v.) og pilerens. Der trives mange misforståelser, er jeg bange for, vedrørende grundvand og vandforsyning i Danmark. Grundvand er ikke bare grundvand, der er mange lag og mange måder det samler sig, renses af jordlagene, og så videre.

    Det er spændende at et lille samfund som Vålse viser vilje til at gøre tingene på en anden måde. Meget interessant! :) Tak for kommentar angående blog-træf, jeg tror det næste bliver i København, men det er jo åbent, helt åbent.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør der helt sikkert, ud fra alle skriverierne at dømme. Jeg skal ikke gøre mig klog på området, men pilerens er jo ikke noget nyt fænomen.
      Herude på landet må "vi" kæmpe mange kampe, og det er svært at blive hørt, når vi er så små samfund. Det er svært nok i de store, hvor der er mange der råber op.
      Vi må se hvor og hvornår det næste blogtræf falder og hvordan kalenderen ser ud til den tid.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)