torsdag den 30. maj 2013

Farmor og farfar – 2. del

Jeg har tidligere skrevet en historie om min farmor og farfar, som startede med at bo til leje i et hus på Askealeen.P1100320 Huset hørte under Oreby Gods, hvor farfar, som selvstændig malermester, arbejdede med at male og tapetsere, inden de flyttede til Tårs. Farfar havde også meget arbejde rundt omkring på gårdene. Dengang fik man ikke nødvendigvis løn udbetalt i kontanter. En årsindkomst i 1916 var typisk på 300,- til 600,- kr., men for nogen var kost og logi den eneste løn for at udføre et stykke arbejde. Farfar fik, især på gårdene, en masse slagtekød og andet mad med hjem, så familen sultede ikke. Han fik også en masse aflagt tøj. Farmor var meget sparsommelig, og tjente lidt penge ved at luge roer hos Behnens. Ingen kunne, som farmor, få et blødkogt æg til at række til så mange halve stykker mad. Når ægget var kogt, blev det hakket og fortyndet med fløde.
Farmor var et sirligt menneske. Se bare hendes fine håndskrift i min poesibog. Jeg har altid undret mig over den lodrette og formskriftlignende skrif, på et tidspunkt hvor alle skrev skråskrift, også jeg.  Farmor     Poesibog
Det gik måske nok lidt for stærkt i den lille familie, og på et tidspunkt blev det vist lidt  for meget for farfar. Han blev indlagt på Oringe i en periode. Jeg kender ikke årstallet. Farfar var lidt af en spillefugl. Han lavede tipssystemer, som han udregnede på tapetruller. Han etablerede en tipsklub, og cyklede rundt og opkrævede penge fra de der ville deltage. Til sidst var der dog ikke mere nogen, der troede på hans system. Folk var trætte af ham, og han blev til grin i hele sognet. Man talte om, at det var fuldstændig galt det der. Måske var det derfor, han valgte at blive i sengen, og sige at han var syg, som du kan læse om under det øverste link. P1100308
Det var omkring dette tidspunt, min far endelig fik indfanget mor, men det er en helt anden sød og sjov historie. Da mine forældre skulle ville giftes, jeg var allerede født, erklærede farmor, at det ægteskab aldrig kunne gå, fordi hun mente, at mor ville stille alt for store krav p.g.a. af hendes arbejde på slottet, og de deraf fine vaner, hun mente mor måtte være i besiddelse af. Farmor sagde, at far aldrig ville kunne skrabe de penge sammen mor kunne bruge, så hun tilbød at mor kunne aflevere sine penge til hende, hver gang hun fik løn, så hun kunne forvalte pengene. Mor sagde, at hun altid havde været vant til at passe på sine egne penge, så det skulle hun nok selv klare. Farmor vidste ikke, at Mor var meget sparsommelig og nøjsom og bestemt ikke har noget storhedsvanvid. Når ret skal være ret, så var det far pengene sad mest løst på, måske mere løst end godt var, indtil mor kom ind i billedet. Det er også far, der altid har yndet at fortælle, at vi er født med blåt blod i årene efter Marie Grubbe, farmors aner. Farmor var absolut ikke ud af mere blåt blod end de fleste andre, men jeg har ikke kunne overbevise hverken far eller faster om, at det ikke var sandt. 
Potentilla Hybenrose
Farmor var en lattermild kvinde, og mens jeg skriver dette indlæg, kan jeg tydeligt se hende for mig, og høre hendes milde latter. Jeg husker hende bestemt ikke som noget dårligt menneske, men jeg har senere erfaret, at hun tit satte splid i familien, blandt hendes egne børn og svigerbørn. Det har jeg mange historier på og fortæller måske om nogle af dem en anden gang. Trods dette splid formåede farmor alligevel at blive inde i varmen hos både børn og svigerbørn, men hun blev også jævnligt sat på plads. Det var åbenbart nok, til at alt kunne fortsætte som intet var hændt. 
P1100321
Farmor havde sukkersyge, og allerede i min barndom vejede og målte hun alt sit mad og var på streng diæt. Hun havde næsten mistet synet helt, da hun døde 72 år gammel. Kort efter farmors død, kom farfar på Sakskøbing Alderdomshjem, hvor han var mere oppegående end han ellers havde været i hele det liv jeg havde kendt ham. Han fandt sig en lille veninde, som også boede på plejehjemmet. Farfar læste avis for hende hver dag og de to gamle mennesker hyggede sig sammen. De blev kærester og endda også ringforlovet. Farfar døde i 1978 et par måneder før han fyldte 84 år.

Som nogen af jer allerede ved, fik vi for mange år siden stablet en stadig tilbagevendende fætter- kusinefest på benene. I år bliver det første gang uden et eneste af farmor og farfars børn, fordi de nu alle er døde. Der er dog stadig 2 svigerbørn tilbage.  

6 kommentarer:

  1. Du fortæller så levende om familien, og du ved så utrolig meget mere, end jeg gør om den side af den.
    Jeg var vist ikke klar over, at morfar/farfar ligefrem havde været indlagt.
    Desværre slægtede min mor ham på og gik i seng, da jeg var 16 år, for kun sjældent at stå op igen. Men når hun gjorde det, fejlede hun skam heller ikke ret meget, før hun selv ville være syg igen.
    Nu er jeg ikke sød, men det var sådan, jeg opfattede situationen, og jeg tror ikke, jeg har helt uret.
    Og så ses vi jo i august i Sverige til fætter-kusinefesten :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør jeg, jamen tak. :-) i kraft af at vi boede så tæt på havde vi, som et par stykker mere, vel naturligt nok også mest kontakt, på godt og ondt.
      Den psykiske del er slægtet flere af børnene på. Ikke mindst farbror som skød sig selv og hunden i egen stue. stuen. Far var oppe og i bogstaveligste forstand vaske dem af loft og vægge.
      Ja, vi ses i august, og mor har faktisk bedt om at komme med. Hun er ikke nem at slippe af med ;-)

      Slet
  2. Der kan også gå ild i gamle huse. Kærlighed har ingen alder, siger en der selv har prøvet det.
    Hilsen Aase

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også kun det er dejligt, når ældre mennesker finder sammen. De fleste har vist behov for at dele livet med nogen.

      Slet
  3. Det er en fin lille historie du har skrevet om farmor og farfar og deres måder at reagere på. Jeg synes din formors håndskrift ligner det der kaldtes stejlskrift, altså når skriften var skråskift til den modsatte side. Hendes er dog mere lodret i det. Flot skrift, i øvrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender godt stejlskrift, har selv skrevet det i en periode, hvor jeg syntes det var smart. Da jeg gik i skole blev det pludselig forbudt at skrive skråskrift, som jeg holdt meget af. Nu skulle bogstaverne pludselig stå lodret, nærmest efter vaterpas. Helt upersonligt. Senere måtte vi selv vælge, og så prøvede jeg at samle min gamle skråskrift op, men mestrede det ikke mere, trods masser af øvelse så det jammerligt ud.
      Jeg syntes også altid farmor skrev så fint og læseligt, og aldeles anderledes end alle andre jeg kendte.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)