tirsdag den 21. maj 2013

Tre skønne pinsedage

Når man ikke kan tage en beslutning, så ender det med det hele flyder hen i det uvisse, men det kan også være vældig rart at have sådan en elastik. I tirsdags vidste vi stadig ikke om vi ville tage afsted med campingvognen og ej heller hvorhen, da vennerne spurgte om vi ville komme og spise her i pinsen. Det tog os ikke lang tid at droppe campingturen, for der var meget andet i tankerne, som i sagens natur ville være udelukket, hvis vi drog afsted. Vi valgte at blive hjemme og fylde dagenen ud med det, vi nu havde lyst til.  
Syren Syren  
Efter at jeg havde set Cecilie og madklubben i tv, hvor Francis Cardeneau lavede citronfromage, har jeg gået og længtes efter at sætte tænderne i sådan en portion. Det er flere år siden jeg sidst har lavet det, så det kom på pinsemenuen. Fryseren blev afrimet, der blev bagt, og når nu vi alligevel var hjemme, kunne mor komme på weekend, så hun ikke skulle sidde alene hele pinsen.
Rabarber P1100207

Det blev til nogle dejlige timer i haven i et fint solskinsvejr. Det er bare så tørt, så tørt derude, så jorden slår revner. Vi har kun fået 5 mm vand i hele maj måned. Jeg fik flyttet en bunke stenmel og spredt det ud mellem bedkasserne, som Allan har malet. Vi sad ude og spiste lørdag aften. Vi gik alle tre en tur. Mor og jeg fik strikket inden vi gik til køjs.
Tidlig søndag formiddag kørte vi en tur i Radsted Gartneri. Nu var jeg træt af at se den tomme balje midt i stenbedet, og ville egentlig have en åkande, men det blev frarådet. Jeg lyttede til eksperten, og købte i stedet en gul vandiris, en hvid kala samt en flydeplante. Der røg også et par krydderurter og blomster med hjem.
P1100212 Kastanjer
Da vi kørte forbi søster 2 og svoger, gik søster i haven, så vi kiggede ind til dem og tog en lille havevandring og nød en tår kaffe og en ostemad på terrassen. Alle mine store fine husløg er gået til under sneploven og hundenes aktivitet. Søster havde heldigvis alt for mange, så jeg fik nogle med hjem, samt lidt liljekonvaller, vibeæg og endnu en vandplante. Det hele blev plantet, noget kun midlertidigt i potter, indtil vi får lidt vand fra oven. Mor forlod os, og vi kørte til vennerne hvor vi grillede og hyggede søndag aften.
P1100221 Pinseløb 2013
2. pinsedags morgen startede jeg med at køre på arbejde, så jeg kunne få lidt lønnet arbejde fra hånden inden vi skulle deltage i det årlige pinseløb, hvor 108 personer var mødt op. Som sidste år kostede det et symbolsk beløb   25,- for voksne 10,- for børn, at få lov at deltage. Der var almindelig løberuter og rulleskøjteløb på 5, 10 og 21 km. Man kunne selvfølgelig også vælge bare at ruten. I år valgte vi de 10 km fra, fordi der nærmest har været lukket, slukket og pakket sammen, når vi kommer i mål. Allan var så også sikker på, han kunne gennemføre turen uden problemer, og hvis vi alligevel skulle gå helt alene, kunne vi jo bare gå vores egne ture, men vi vil godt støtte det gode formål. I år gik vi, sammen med to andre, vores helt egen rute. Den lille tur er nemlig blot at gå i ring et par gange. Det er ikke nær så interessant.  Der er fordele ved at kende skoven, som sin egen bukselomme. En lille time og 7.961 skridt senere, var vi alle fire i mål og sluttede af med vand, kage, kaffe og æbler inden vi gik hjem, sponsoreret og lavet af frivillige. Bl.a. søster 1 er fast kagebager. Alle var glade over den fine tilslutning til arrangementet.  

18 kommentarer:

  1. Oser af skøn og afslappet pinse, fyldt med gode timer og hyggeligt selskab.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var lige hvad det var.

      Slet
  2. Hyggelig - og som sædvanlig vældig aktiv - pinse I har haft :-) Næh, hvem kan tage på planteskole uden at købe mere med hjem end planlagt?

    Dejlig historie om jeres tidlige kærestedage og efterfølgende dobbeltbryllup :-)

    SvarSlet
  3. At forme dagene løbende er ikke så ringe. Nej det er svært, men der er stadig huller der skal fyldes ud, men vi skal have noget regn først, og så skal det fyldes ud med det rigtige, og det er svært :-) nu blev det igen sommerblomster, og det arbejde gider jeg egentlig ikke, men vil jo også gerne have lidt kønt at se på.
    Dejlige historier kan man ikke få for mange af.

    SvarSlet
  4. ua det er farligt at besøge planteskoler,,,, dejlig pinse i har haft,,, det er med at nyde fridagene

    SvarSlet
    Svar
    1. Fristende og dejligt at se de store udbud, og alligevel finde ud af at det allermeste har bedst af at blive udenfor vores matrikel.
      Fridage skal nydes :-)

      Slet
  5. Det lyder til at have været en dejlig, afslappende pinse med mange smukke syn. Skønne billeder!
    God onsdag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en dejlig blandet weekend for både øjne og sjæl :-)

      Slet
  6. Sikken dejlig pinse, du har haft. Jeg skal da lige love for at der er grøde i jorden hos jer; her er alt bare tre uger bagefter - lige bortset fra ukrudtet... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Billederne er både fra haven og gåturen, men smukt er der på Lolland - også lige nu :-)

      Slet
  7. Tre dejlige pinsedage, og masser af frisk luft det er ikke så dårligt. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Absolut, og den friske luft er uundværlig for krop og sjæl :-)

      Slet
  8. Det har været nogle gode dage, fornemmer jeg. Sådan 3 dage med god tid og tid til nærvær er slet ikke så tosset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du fornemmer helt rigtigt :-) det er nemlig ikke helt tosset, men også nødvendigt for at holde et godt liv kørende.

      Slet
  9. Endelig nåede jeg Falster og ved nu hvad du har fået tiden til at gå med siden jul. Det er ikke småting du har haft gang i, men som jeg vist har nævnt tidligere, så er du utrolig ihærdig. I et af dine indlæg nævnte du, at du starter med at ville gøre en ting (så vidt jeg husker fjerne nogle aviser) og derefter har man pludselig gang i 117 ting på én gang. Du kan tro, at jeg kender det og er ved at drive Frank til vanvid mine aktiviteter ☺. Jeg fortæller ham, at det er forskellen på mænd og kvinder ☺ ☺.
    Tillykke med dine nye jobs, også på det område er der nok at se til. Kan du nu have det rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lolland :-) Kvindefænomenet kan ikke drive Allan til vanvid, men af og til kan det godt irritere mig selv, når jeg ser hvilket rod jeg har skabt alle steder. Når man nu ikke kan slappe af før alt igen er nogenlunde i orden, kan det godt blive rigtigt sent og trætheden og ugidelighedn melder sig. Det er svært at begrænse sig :-)
      Tak, ja det har jeg, og lige nu har jeg svært ved at få øje på hvor sommerferien kan placeres.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)