tirsdag den 14. maj 2013

Allerede skidt igen - Lidt praleri og bryllupsdag

I weekenden kom Mads til morgenkaffe, og fortalte at han var blevet ringet op af en ven, hvis svigerfar ellers er mekaniker og laver både biler og andet småkørende materiel, men alligevel kunne han ikke få svigersønnens plæneklipper til at starte. Mads kommer som regel når nogen kalder, og der gik også kun et øjeblik, så var maskineriet køreklar, sagde han. Sorø Akademi
Når nu du er så klog Mads, kan du så ikke også lave mit fotografiapparat. Jeg har nemlig lige opdaget, at der igen er pletter på billedet. To pletter øverst i hver side, og en stor en i nederste højre hjørne. Det ved jeg ikke, siger han, sådan noget har jeg aldrig kigget på, men jeg vil meget gerne prøve. Jeg ved han elsker nye projekter og jeg havde ingen betænkeligheder ved at lade ham prøve. Garantien var jo udløbet i modsætning til juli sidste år, hvor det kom på autoriseret værksted.
P5110065 P5110067
Allan fandt den mindste stjerneskruetrækker han havde, og så gik Mads forsigtigt i gang med at skille kamaraet ad. Bemærk de mikroskopiske små skruer der ligger i det lille bæger på billedet til venstre. Da det var første gang han kiggede på indmaden i et kamera fik han skilt mere ad end nødvendigt, og jeg fik forklaring på hvad både det ene og det andet var. Hvor pokker ved drengen fra, hvad det hedder alt sammen og hvad det skal bruges til. Jeg glemte hurtigt hvad det hed og hvilken funktion det har. Jeg må indrømme at jeg er imponeret over, at han bare kan lave næsten alt, og at han kan finde ud af at sætte det hele sammen igen. Jeg er forlængst holdt om med at undre mig, og bliver først overrasket, den dag han ikke kan samle skidtet igen, uanset hvor mange løse ledninger og dele der ligger alle vegne.
P1100179Han fandt skidtet, blæste det væk og samlede kameraet igen. Nu er alt igen i den skønneste orden og bedst af alt, jeg behøver ikke undvære mit kamera. 
Brudebuket 36 år senere
Brudebuket 1977
I dag der det 36 år siden Allan og jeg gik op ad  kirkegulvet. Hvor pokker er alle de år blevet af! Det var en god dag at blive gift på, så god at kongehuset også valgte denne dato, men først 27 år senere i 2004.
Brudebuketten ligger stadig på loftet, og ser noget sølle ud. Heldigvis står det anderledes til med vores ægteskab. I bund og grund er der ikke meget der har ændres sig i alle de år, selvom vi har taget nogle rutscheture i livets karrusel. 

18 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke med jeres dag i dag.
    I er heldige at have Mads.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja vi er rigtige heldige. Der er så andre ting, han gerne vil have hjælp til :-)

      Slet
  2. ❤❤ til jer to ,,,og stort tillykke med dagen ,,
    Mads: her fejler hænder ,hoved og viljen intet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ♥ Tak :-)
      Hænderne og viljen fejler intet. Hovedet har måske et par bristede punkter ;-)

      Slet
  3. Til lykke med bryllupsdagen, til jer to ...og Frederik g Mary.
    Da de blev gift. Fik vi ny hoveddør :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ska du have.
      Det var ikke bare en ny hoveddør der kunne fejres den dag :-)

      Slet
  4. Stort tillykke med bryllupsdagen, og dejligt at have en Mads.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er rigtigt dejligt :-)

      Slet
  5. Tillykke med bryllupsdagen :-) Hvor må det være skønt sådan intuitivt at kunne reparere stort set hvad som helst. Alle burde have mindst én person i familien med den slags evner. (Hvilket vi så desværre ikke har).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Det er dejligt, vi er stort set selvforsynet med arbejdsmænd til alt, med mindre lovgivningen forlanger autoritation, og det gør de desværre somme tider. Det må vi så bøje os for.

      Slet
  6. Hjerteligt tillykke med bryllupsdagen - 36 år er sørme da en sjat.

    Hvor er det fantastisk at Mads kan reparere hvad som helst. Jeg synes, man skal være modig for at gå i gang med et kamera. Hvor er I heldige, at I har ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det en pæn sjat :-)
      Han er en meget modig mand, og han ville aldrig sige nej til et projekt uanset om det er en mobiltlf. eller en kæmpe skibsmotor. Det er ikke så tosset at have ham at ty til :-)

      Slet
  7. Lidt forsinket tillykke med bryllupsdagen - maj er en god måned at blive gift :)
    Utroligt, at Mads kunne ordne dit kamera - men nogen mænd kan bare det der teknik - jeg spørger tit min mand, hvor han ved sådanne ting fra -svaret er gerne "jamen det ved jeg da bare" - ja, jeg ved det altså ikke bare :)
    Sikken en dejlig tur I har været på fredags - det er I altså gode til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. det er en fin måned :-)
      Teknik er ikke mig, min hjerne kan ikke fatte det :-) Ind imellem er der gensidig undring over hvor man dog ved dette og hint fra. Vi har jo vores kompetencer forskellige steder allesammen.
      Vi elsker disse oplevelser i naturen, især hvis vi kan få rørt os lidt samtidig.

      Slet
  8. Tillykke med hinanden - og med at I har lavet en Mads. Det har I søreme gjort godt :-)
    Det er sjovt med sådanne evner - min john tør dårlig nok trykke på 'Enter'-knappen, men skille samme pc ad - det gør han bare uden at blinke. Med held, vel at mærke ... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Man skal jo heller ikke gøre noget halvt, vel ;-)
      Det er underligt som vi allesammen kan stå af på et eller andet. Jeg er sikker på jeg kan skille meget, om ikke alt ad, men det betyder ikke jeg kan få det til at virke ;-) Dejligt med forskellige kundskaber i familien, så man kan bytte lidt arbejdsopgaver. Det er ikke så ringe :-)

      Slet
  9. Det er da meget godt klaret at kunne dele kamaraet i stumper, puste og skrue det hele sammen igen - håber ikke der kommer støv i mit.

    SvarSlet
  10. Jeg vil også gerne være fri for mere skidt i kameraet, selv jeg har en gratis reparatør.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)