onsdag den 20. november 2013

Det danske æble fra jord til bord

Man taler meget om madspild. For mange handler det ‘kun’ om køleskabets indhold, menP1130386 det stikker langt dybere. Alene i private danske haver, ligger der årligt og rådner for 50 mio. kr. æbler og pærer op, og de danske æbler er desværre på vej ud af supermarkederne. Vi vil meget hellere købe de smagsløse og mere giftholdige udenlandske æbler. Det er nemlig meget billigere end de danske. De udenlandske æbler er smagsløse, fordi de er plukket længe før de er modne. Et økologisk udenlandsk æble er sprøjtet med tungmetallet kobber. Det er et dansk æble ikke, uanset om det er økologisk eller ej, fordi det er forbudt i Danmark. Et plettet æble er langt sundere, end dem der ser sunde ud. Faktisk er skurv i frugten ren medicin for visse rigtige grimme sygdomme iflg. hortonomer, frugtdoktor, som bl.a. forsker i skurv, og hvordan den kan udryddes. I en privathave, kan man overdække træerne, i en kort periode, meget tidligt på sæsonen, men det er ikke nemt i store plantager. P1130366
Denne lille æblehistorie fortæller lidt om, hvordan det er at være æble eller frugtavler i vores eget lille land. De danske æbler er ellers i en særklasse, så det er rigtigt trist, at det er sådan. Lolland Falsters Frugtavlerforening og Dansk Supermarked har nu sammen udviklet et nyt koncept Øhavsfrugt. Der findes også æbler på karton. Det har intet med den kunstige juice at gøre, som altid bliver lavet på ekstrater. Most er den rene frugtsaft, der er presset ud af æblerne og hældt på karton eller flaske. Nogle er blandingsmoste og har forskellig smag, uanset om man altid køber samme mærke, fordi saften presses med de æbler der er i hus. Andre bruger kun de rene æblesorter, så man altid kan være sikker på samme smag, på samme måde, som vi kender det fra vin. Solskinsdage kan vi jo ikke ændre på.   
Alle ‘vores’ æbler plukkes pr. håndkraft, for at skåne dem bedst muligt.
P1130393 P1130399
Nogle æbler kan, efter håndplukningen, tåle at blive lagt på et transportbånd enkeltvis, se billedet af maskinen, for nænsomt og beskyttet at blive kørt direkte ned i de enorme store trækasser.
P1130403 P1130396
Andre æbler er så sarte for stødpletter, at de bliver transporteret pr. håndkraft, hele vejen til de samme store kasser, der igen bliver transporteret til LF Frugt, hvor der af hver levering bliver taget prøver. Der kigges efter stød- og trykmærker, pletter og størrelse. Dansk Supermarked godkender kun en vis størrelse, så de må hverken være for store eller for små. De nægter simpelthen at modtage dem, fordi de påstår, at vi som forbrugere ikke vil købe dem. Fastheden i æblet måles, modenheden og sukkerprocenten bliver også målt, hvorefter frugtavleren får besked, om resultaterne. Han får at vide, hvis de skal hænge et par dage endnu, eller partiet ikke kan bruges sælges som menneskefrugt, fordi det ikke opfylder kravene. 
P1130242 P1130247
Er partiet godkendt, fortsætter næste procedure. Æblerne vaskes og pudses nænsomt, hvorefter de igen sorteres pr. håndkraft.  
P1130264 P1130266
Nogle skal i kasser og andre i pakninger á 6 stk. Bemærk træpladen i billedet nederst til højre. Æblerne skal pase til hullerne i pladen, som ses i øverste højre hjørne. De æbler der er for store eller for små, går videre til mosteriet.
P1130272 P1130273
Hele vejen igennem bliver der værnet om æblerne. Hvert eneste af dem har været berørt af nænsomme menneskehænder flere gange.  
P1130307 P1130312
Der er virkelig blevet kræset om det danske æble fra start til slut.
P1130318 P1130321
Endelig er Øhavsfrugten klar til at blive sendt afsted til Dansk Supermarked.
P1130320 P1130291
Det er ikke nemt at være i leverandør til denne kæde, da de både sætter betingelserne og priserne. Følger man ikke deres krav, ender det hele som dyrefoder, man har ikke andre muligheder. Ved Åbent Landbrug og Frugtfestivallen, er der salg af alle æblestørrelser. Folk tager selv den størrelse de ønsker, og der er salg i det hele. Derfra ved vi, at mange folk spørger efter de små æbler, fordi de simpelthen passer bedre i størrelsen til både de ældre og børnene. Dansk Supermarked nægter bare at modtage disse æbler. Det danske æble fortjener at leve, og kun vi som forbrugere kan gøre noget ved det.

28 kommentarer:

  1. YES! Hvor er det godt! Tak for informationen og for indlægget, som fortjener en plads i Samvirke eller et hvilket som helst andet forbrugerblad; det fortjener at komme i ugebladene - det fortjener, at hele Danmark læser dette.
    Jeg køber aldrig udenlandske æbler - jeg vil meget hellere undvære, for de smager, som du siger, ikke af en pind, og så er det altså ligemeget, om de er lidt dyrere - men sådan ser alle desværre ikke på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen dog, man bliver jo helt forlegen ;-) Det er bare en lille bitte, bitte del af min hverdag, men Tak :-)
      Der er ikke noget så godt som danske æbler. Danmark er skabt til at producere æbler. De der ikke køber dansk frugt, aner ikke hvad de går glip af, og så taler man co2 forbrug. Tænk på al det brændstof der skal til før sydens frugter er på de danske hylder.

      Slet
  2. Hørt hørt hørt.. Danske æbler til danskerne..
    jeg elsker æbler, men jeg må altså indrømme at I år kunne vi under ingen omstændigheder komme gennem den enorme høst vores træer bar. Venner, familie, vuggestue.. ja alle der kom i nærheden af os, mens der var æbler, var tvangsindlagte til at tage æbler med hjem. Alligevel har fuglene her på matriklen har æbler til hele vinteren, de skal bare selv hente dem i komposten.:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har man mere end et træ, skal der syltes og fryses en hel del. Har man plads til korrekt opbevaring, hvad ikke mange af os har, så kan danske æbler holde sig vældig fint til januar måned.
      Hvis ikke vi selv havde æbler, ville jeg være ovenud lykkelig, over at kunne aftage lidt fra jer. Fuglene sjal også leve, men her må de nøjes med affaldet i komposten, men de kan lide det ;-)

      Slet
  3. Ja danske æbler til danskere, god artikel du har skrevet som Ellen skriver, den burde offentliggøres!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og den er jo offentliggjort nu ;-) (Jeg ved hvad du mener)

      Slet
  4. Super god artikel og helt sikket offentliggøres!!
    Dansk når det er bedst :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er skrevet meget om danske æbler, men åbenbart ikke nok. "Vi" kæmper videre :-)

      Slet
  5. Jeg ville også skrive: HØRT, HØRT, HØRT - men det er der jo en, som allerede har skrevet.
    Kan alligevel ikke finde andet ord i min begejstring over din holdning.
    Vi køber i det hele taget kun DANSK frugt og grønt. Spiser efter årstiden.
    Det er bedre end udenlandsk - også det økologiske, fordi Danmark har de skrappeste regler. Og det er jo ikke uden grund, at et udenlands æble kan holde sig så længe, som det kan.
    Super indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi spiser også efter årstiden, og der er faktisk meget at vælge imellem. Det behøver hverken være kedeligt eller gammeldags af den grund. Jeg indrømmer dog at appelsiner og bananer altså kommer i indkøbskurven sammen med kål, selleri og den slags ;-)
      Danmark har mange "sjove" regler. Ingen sprøjtemidler, men når bare det hele er sprøjtet inden det bliver importeret, så er det okay. Det er en mærkelig holdning.
      Tak :-)

      Slet
  6. Danske æbler er nemlig bare de bedste. Ja, din viden burde deles ud til mange flere, så vi ikke bare bevidstløst køber udenlandske pink lady (Donnaens yndlingsaversion). Noget der dog virkelig irriterer mig, når jeg nu læser, hvor omhyggelige I er, det er grøntafdelingen i føtex' behandling af de stakkels æbler. De der unge knægte kommer jo bare buldrende ind og tømmer uden videre halvfulde kasser over i andre kasser. Det har vi kunder efterhånden gennemskuet og piller derfor æblerne ud fra de underliggende lag for at redde os pæne,ustødte æbler, men med stor risiko for, at hele bjerget på et tidspunkt tipper. Det er virkelig usmart og faktisk også lidt trist.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pink Lady findes vist alle vegne. Jeg har set dem, men aldrig smagt dem.
      Når mine pluk-selv-æbler slipper op, køber jeg i en lokal gårdbutik og til vinter foretrækker jeg sorten Jonagold.
      De æbler der får væltet de andre ned over sig, får også stød af den behandling. Nogen burde fortælle de unge herrer, hvordan de skal behandle varene. Det er jo ikke kartofler.... eller nu kommer jeg måske galt afsted, men jeg tror de er noget mere robuste :-)

      Slet
  7. Jeg er ikke specialist på æbletræer, har købt tre billige træer på tilbud, og de dækker mine behov, men især jeg er glad for Ingrid Marie æbler, som kan bruges til grød når de er umodne (syrlige og friske!) og til at spise, når man kommer hen i december. De er ikke spildt, selv om en del faldt ned under stormen, for fuglene elsker dem også. De kan holde sig på en papbakke oppe under spærene i skuret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er intet i vejen med billige træer. Hvilke æbler der er bedst er jo en smagssag og det afhænger også af årstiden for æblespisning. I Danmark findes der 700 forskellige sorter at vælge imellem, så der er lidt for enhver smag. Nogle er tidlige og skal spises med det samme, mens andre er sene og kan opbevares rigtigt længe.
      Fuglene skal også leve, og spildet er i mine øjne bare helt uacceptabelt, hvis du ikke brugte af dine egne æbler, men hellere ville købe de udenlandske i stedet.

      Slet
  8. Jeg siger som jer andre, danske æbler til danskere, og det er en rigtig god artikel, du har skrevet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis alle i Danmark havde den holdning ville problemet være løst :-) Tak.

      Slet
  9. Og både æbler og kartofler skal behandles ordentlig ;-) Jeg bliver deprimeret af at se butikkers behandling af kartofler, nu vil jeg også tænke over æblernes behandling, tak for god artikel :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig og her i huset smider vi ikke rundt med nogen fødevarer overhovedet. Bemærkningen om kartoflerne kommer af, at jeg helt fra barndommens dage har hørt ordene. "det er jo ikke en sæk kartofler" hvis der blev taget lidt for hårdt på tingene.
      Og så kan æbler og pærer slet ikke tåle at ligge ved siden af hinanden, og det er det første der sker, når de kommer ud i butikkerne. Dette til skade for begge frugter. Velbekomme :-)

      Slet
  10. Spændende læsning Pia, ja det er da utrolig, at de udenlandske øko æbler er sprøjtet med tungmetaller, det får ihvertfald mig til, at tænke mig om inden jeg køber dem igen, men der er jo rigtig mange af de ting vi spiser, der er behandlet så det kan holde sig rigtig længe...... Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Den sprøjtning er der vist ikke mange forbrugere, der er bekendt med.
      Der er kemikalier i alt, også vores tøj, børnenes legetøj, køkkenredskaber, shampoo osv. osv. Det gælder om at undgå alt dette i videst muligt udstrækning. Derfor er det dejligt med egen have og naturen, og alt dette gør det selv, her er varen helt fri for gift.

      Slet
  11. Ih, hvor har du ret! Der er masser af spild inden maden rammer forbrugeren, men det taler vi ikke så meget om.
    Personligt gider jeg ikke investere i de kedelige og alt for søde importæbler, næh giv mig et sprødt og saftigt, syrligsødt hjemmegroet et af slagsen - der er intet så godt som de danske æbler. Heldigvis synes jeg der så småt er ved at ske noget. For ti år siden kunne jeg ikke opdrive danske æbler i de lokale butikker, men det er heldigvis ændret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi ikke, og det er der det allerstørste spild er.
      Der er også nogen der arbejder meget hårdt på sagen. Der er skrevet mange artikler om: Red det danske æble.

      Slet
  12. Sikke et spændende indlæg Pia....Selvfølgeligt er der masser af gode grunde til at danske økologiske æbler er dyrere end alle de smagsløse, men det er nu meget godt at få det ridset op ind imellem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv de ikke økologiske danske æbler indeholder langt mindre sprøjtemidler end de udenlandske. I udlandet er økologi ikke det samme som i vores land. Vi burde have samme holdning til hvad varene må indholde, når vi importerer, men sådan er det bare ikke.

      Slet
  13. Jeg så dette indlæg, men kom fra det igen. Nu har jeg læst det nøje - og tak for det. Det burde enhver kunde i Bilka og tilsvarende steder have læst højt før indkøbet af æbler. Her har vi været selvforsynende et par måneder og der er stadig et par kasser tilbage.
    Jeg kunne aldrig drømme om at købe 6 pink lady til 24 kr., men vil også gerne have danske æbler eller i alle tilfælde nordligt dyrkede af hensyn til smagen.
    Jeg kan godt lide steder hvor man køber frugt efter vægt - så ville man være fri for Danske Supermarkeds ulidelige indstilling. Kunne de da ikke bare indrette sig med en vægt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. De har nogle regler og dem vil de ikke ændre på. De alene har magten. I lang tid er der kæmpet i flok, og med dette tiltag er man nået et lille skridt, men der er stadig lang vej. Vi andre mener jo ikke, de behøver at gøre det så vanskeligt.
      At købe efter vægt eller mængde, ville være godt at få igen. Nøjagtigt som det var i min barndom. Vi er også godt selvforsynende.

      Slet
  14. mange tak for denne tekst, meget brugbar.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)