onsdag den 11. maj 2011

Jeg er flyttet

P5115377Det hænder at livet går lidt stærkt. Sådan er det for mig lige nu, men når bare det er positive ting, betyder det jo heller intet. Planlægning og timing går ikke altid i spænd.
De sidste uger, har håndværkerne godt nok arbejdet på højtryk. Det lille gule hus er kalket og malet udvendigt. Godt det har været tørvejr hele tiden.Taget er afrenset, der er malet indvendigt, og gulvene er slebet ned, men huset er slet ikke færdigt. Der mangler bl.a. lys i loftet og dørhåndtag i alle indvendige døre.


 Alligevel skulle jeg flytte. Jeg har glædet mig til denne dag.  I mandags pakkede jeg ned, slæbte kasser, ringbind osv. til mit nye domicil  og sagde farvel til alt det gamle
P5095360  P5095368
Det var meningen at de nye kontormøbler skulle ankomme, men det er de altså ikke. Der går fire uger endnu. Så håndværkerne har kørt et lille bitte skrivebord og en reol over til mig, så det er lidt trange kår, jeg har på skrivebordet i øjeblikket. Hele mandagen gik med at pakke ned og op igen.
P5095362 P5095370 

Da telefonen og internet ikke virkede, var der heller ikke ret meget andet at tage sig til, ud over at få lidt styr på det hele. TDC ankom i løbet af dagen, men de sidste tekniske ting blev først lavet om tirsdagen. I dag ankom jeg til en helt ny telefon og kopimaskine med scanner og hele molevitten, alt sammen trådløs, ligesom internetforbindelsen er blevet. Teknikrummet er heller ikke færdigt. Så kønt er det ikke, når det hele står spredt rundt omkring, men jeg kan arbejde.  
P5095363P5115375
Jeg har fået indrettet mig midlertidigt, og da chefen i dag kom og spurgte om jeg kunne få det til at fungere, var svaret, at det kunne jeg da bestemt, og at det allerede var rigtigt hyggeligt, lyst og venligt, men at jeg havde det lidt trangt på skrivebordet, og det kunne han sagtens få øje på. Konen syntes også det så sådan lidt “dukkehus-agtigt” ud.  Toilettet er heller ikke sat op, men jeg tager da bare på en lille udflugt til en af de andre bygninger, så det er heller ikke noget problem. Jeg er egentlig godt tilfreds, og kan sagtens leve med tingenes tilstand en måneds tid. Hovedsagen er at teknikken og hverdagen fungerer, og det gør den. Selvom jeg aldrig føler mine arbejdsdage er lange, så følte jeg, at jeg lige var mødt i dag, da det var fyraften.
Noget helt nyt er, at jeg ikke behøver at have lyset tændt hele dagen, året rundt, og at der er masser af liv på den anden side af alle mine vinduer, så jeg klager bestemt ikke.

6 kommentarer:

  1. Tænk at arbejde sådan et charmerende sted. Hvor ser dine nye lokaler dejlige og lyse ud; lyset er alfa og omega i et land som vores, hvor det nærmest er mørkt halvedelen af året.

    Trådløst netværk er en dejlig ting, især når det virker og det lyder som om alt fungerer hos dig. Dejligt!

    SvarSlet
  2. Hanne... Jeg er også godt tilfreds med det hele :-)
    Selvfølgelig virkede telefonen slet ikke i dag, den var helt død, så den blev fejlmeldt. Det andet fungerede fint :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har vist sagt det før, men sådanne arbejdsomgivelser var der nok mange, der ville give en hel masse for at få magen til :-)
    Hvad har bygningen været brugt til før?

    SvarSlet
  4. Ellen... I de rigtige gamle dage, før vores tid :-) var det medarbejderbolig, de sidste mange år har det været udlejningsejendom.

    SvarSlet
  5. Her må være nisser, for i går sendte jeg dig en lang kommentar om dit nye domicil. Kort kan det siges at den handlede om at der der dejligt ud derude på landet, hvor dit nye kontor ligger.

    Noget andet er så, at jeg pludselig også i Firefox får vist kommentar-feltet. Det er dejligt, men jeg sidder og undrer mig noget.

    SvarSlet
  6. Hanne..... Der har været nisser. Jeg har set og læst det du skrev :-) Der er dejligt der hvor jeg færdes.
    Blogger har været gået ned, og har slettet indlæg og kommentarer hos alle der bruger Blogger. Så vidt jeg ved, er alle indlæg etableret igen, men kommentarerne er ikke. Hvor meget vi får igen, er uvist.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)