Bryllupsdag uden navn

Alle bryllupsdage har et navn, i hvert fald de første 20 år. Derefter er det kun hvert 5. år. Vi har altså nået endnu en af dem uden navn, da det i dag er 34 år siden Allan og jeg blev viet i Tårs Kirke, hvor jeg både er døbt og konfirmeret. Det var endda samme præst, der stod for alle tre begivenheder. Tre år tidligere, hvor jeg var i lære og fik den svimlende løn af 1.728,- kr. pr. måned før skat, havde vi været ude og se på forlovelsesringe. Allan betalte for nogle helt specielle ringe, som vi kun har set en eneste gang siden. Jeg kunne ikke forlige mig med, at vores ringe bare skulle kasseres, så vi valgte at få dem pudset op og få graveret endnu en dato i. Da vi gik til guldsmeden med ringene, var han helt sikker på, at vi skulle have smeltet dem om, fordi forholdet ikke holdt, men vi ville altså bare gerne have en dato mere i. Det havde han aldrig prøvet før. Vi bærer selvfølgelig stadig de ringe, men de er ret slidte, især Allans, som slet ikke har lignet min i mange år.
Brylluppet husker vi selvfølgelig ganske tydeligt. Det var på det tidspunkt, hvor det stadig var normalt, at brudens forældre betalte hele gildet. Det var en stor fest. Dobbeltbryllup, min søster og jeg, på vor lillesøsters 18 års fødselsdag. Vi blev hørt, og der blev taget hensyn til vores forskellige ønsker, så hele arrangementet og festen, kan vi ikke tillade os at klage over. Men vi ville gerne have deltaget i hele festen, lige til den lyse morgen, ligesom alle de andre, og var derfor ikke meget for at forlade festlighederne, men blev venligt og bestemt bedt om at tage af sted, kort efter midnat, af gæsterne, fordi sådan var det nu engang. Det var vi ikke helt tilfredse med. Da vi kørte hjem - jo vi kørte i bil. Det var nemlig dengang, jeg kun drak et enkelt glas hvidvin for selskabets skyld, og et par sodavand for tørsten. I øvrigt så man også helt anderledes på spiritus og bilkørsel dengang. Nå, men vi ville altså ikke forlade festen, så vi blev enige om at feste videre, os fire, i vort hjem.
Der var pyntet gevaldigt op i hus og have. Mit undertøj var hejst op i vores antenne, som er 7 meter over tagryggen, til stor morskab for hele byen. Vores senge var skilt totalt ad, og der var dækket fint op med gammelt tørt brød. Der var spredt ris overalt. Det så ikke meget anderledes ud hos min søster og svoger. Vi gik til bageren, som der dengang var to af i byen. Bageren starter jo arbejdsdagen senest kl. 2 om natten – så vi fandt bagdøren og købte nybagt brød med hjem, lavede kaffe og hyggede os. Vi skulle hen og samle senge før vi kunne krybe til køjs, så i stedet lagde vi en plan. Vi ville have revanche. Vi startede vores besøgs- og vækkerunde, som gik ud over den nærmeste familie, der boede i en radius af ca.10 km fra os. Vi tog alle på sengen, for når vi skulle snydes for festen, og nogen af gæsterne, oven i købet, havde sørget for, at vi ikke kunne gå i seng sådan lige med det samme, så skulle de heller ikke have lov at sove. Vi ville have vores fest. Det fik vi. Det var en fornøjelse at overvære konerne komme søvndrukne ud og lukke op, når vi ringede på, for derefer at få hevet en endnu mere søvndrukken og forvirret mand ud af sengen fordi der var kommet morgenbesøg. Der blev serveret øl, kaffe og gammel dansk alle steder. De sidste gæster nåede vi dog først op på formiddagen, men alle blev vækket af deres skønhedssøvn, og ikke et eneste surt fjæs fik vi at se, men lutter glæde og latter over vores påfund. 
Vores måde at fejre dagen i dag  på, er et godt måltid mad. Vi skal bare finde et sted at tage hen og spise. Sidste år spiste vi helt fantastisk i på Kongsnaes Seaside, i Stubbekøbing, så i år ville vi bestille bord hos Schou, på Marielyst, men alt var lejet ud til privat fest. Mon ikke vi finder et sted i løbet af dagen.
Læs evt. vores måde at fejre sølvbrullup på.