Denne gang var det mit blogindlæg om livstestamentet, som den norske journalist, der bl.a. skriver for det norske magasin Sykepleien, faldt over.
Norge har i år fået mulighed for at lave et livstestemente. Ann-Mari havde talt med både Sundhedsministeriet, Ældresagen og Alzheimerforeningen, men ingen af dem hun talte med, havde selv et livstestamente. På min blog havde hun læst, at jeg havde et, og spurgte om jeg kunne tænke mig at få besøg af hende og en fotograf.
Jamen altså, sådan noget spændende noget, kan man da ikke sige nej til. Vi skrev lidt sammen. De havde et andet arbejde på Møn, hvor de var meget afhængig af sol og godt vejr, hun ville ringe dagen før de kom. Vejrudsigten snød dem, så vi fik lavet en aftale om at jeg stod standby nogle udvalgte dage og tidspunkter. Aftalen blev at jeg skulle ringe til Ann-Mari, når jeg var hjemme fra cykelturen i søndags, så ville de komme og tale med mig og tage nogle billeder til en artikel.
Ann-Mari mente at have læst, at ca. 100.000 danskere havde skrevet livstestamente. Jeg har ikke selv kunne finde noget om det, men jeg synes faktisk ikke det er særlig mange. Har du skrevet livstestamente?
Ann-Mari er i øvrigt også selv blogger. Hun rejser meget og har en rigtig fin rejseblog, hvor man kan blive inspireret eller få gode tip til mange steder rundt omkring i verden.
Afslutningen på historien om solsortefamilien, skal I da også lige have. Det hænger fint sammen med ovennævnte historie. Jeg viste nemlig fotografen reden med alle ungerne, så de blev også fotograferet.
I mandags fortalte Allan om aftenen, at reden så tom ud. Han hentede dog ikke den lille stige, for så mange store fugle mente han ikke kunne gemme sig så meget, men måske har der ligget en enkelt og gemt sig i reden? Da jeg tidligt næste morgen var ude for at inspicere, sad der en lille solsort på kanten af reden, som jeg tog et billede af. Jeg hentede den lille 2-trins stige, for at se om der gemte sig flere. Da jeg trådte op på stigen, blev den arme fugl så forskrækket at den lettede, men den kunne ikke flyve, så den faldt til jorden og benede hen over hindbærstykket. Fuglefar og mor, var straks på pletten og skræppede op, kaldte, lokkede og forklarede mens de alle 3 til sidst endte på vingerne i den nærmeste store busk, hvor de kunne gemme sig. Vi ser og hører stadig familien, men de er godt på vej til at forsvinde i mængden af andre solsorte.
NB: Opdatering den 2. juni.
Jeg har i dag fået tilsendt et link til artiklen. Har du lyst, kan du læse den i Sykepleien.
Ja, det bloggeri kan føre til lidt af hvert, har jeg jo også oplevet et par gange, men det gør det bestemt ikke mindre sjovt, som du også er inde på.
SvarSletHyggeligt at følge fugleungerne til dørs, så at sige :-)
Og jo, livstestamentet har været i orden i flere år :-)
SletDet har du jo. Man kan aldrig vide hvad man får rodet sig ud i, men så længe det er sjove og positive ting, gør det kun det hele lidt sjovere.
SletDet tænkte jeg også :-)
Vi to har jo været inde over emnet en gang før, så det vidste jeg godt :-)
Hvis nogen skulle være interesseret i at læse artiklen, så har jeg lige opdateret med et link i bunden af indlægget.
SletDer kan ske meget når man blogger. Det er så dejligt når der bliver fulgt med fra nær og fjern.
SvarSletJa jeg har skrevet livstestamente, og det er mange år siden.
Godt forældrene var der til at hjælpe den lille solsorte unge :-)
Der kan ske rigtigt meget og mange sjove ting. Det er sjovt at følge besøgene, men endnu sjovere at få kommentarer og henvendelser.
SletAf kommentarerne kan jeg se, at vi er nogle stykker, der ikke bare har tænkt tanken, men også fået skrevet livstestamentet.
Ja :-) Det er selvfølgelig naturligt nok, men det var sjovt at være vidne til.
Ja, det kan give sjove kontakter at have en blog eller hjemmeside. Jeg kendte ikke til livstestamenter, men det gør jeg nu - tak :-)
SvarSletJa, det ved du jo også en del om. Det fører meget godt med sig. Man kan også kun blive klogere af at læse med rundt omkring på de mange blogge. Velbekomme :-)
SletJeg skrev mit i 1996, så det er 20 år siden, og jeg har sat kryds i alle tre rubrikker :-)
SvarSletSå er du ikke kun verdensberømt i Danmark, men også i Norge.
SvarSletJeg må hellere se lidt mere på Livstestamentet, men jeg er nu ikke sikker på jeg får gjort noget ved det. Det er egentlig for dårligt.
Der er vist meget langt til den helt store berømmelse, men det gør slet ikke spor. Jeg har det ganske fint med at kunne færdes frit, uden det helt store virak. Dette er bare lidt sjovt krydderi på tilværelsen.
SletFor mig var dette emne så vigtigt, at jeg allerede som 40-årig fik lavet Livstestamentet, dengang var ungerne stadig kun teenagere. Når alle er voksne, er det lettere at tale ned i detaljerne om sygdom og død uden at skræmme nogen.
Tusen takk for at du ville ta imot oss, det var veldig hyggelig å hilse på dere begge to. Du gjorde at artikkelen fikk et menneskelig preg, og det er alltid fint.
SvarSletHa en deilig weekend
Velbekomme og selv tak. I er jo to skønne mennesker, som vi gerne åbner vores dør for, hvis I igen en dag kommer til,Lolland.
SletDu har lavet en rigtig fin artikel, som også er nævnt, som kommentar på min facebookside og du er sørget for at min blog er blevet ekstra besøgt det sidste døgn :-)
Tak, i lige måde, det skal nok blive godt. Vi skal atter på cykeltur med mad og kaffe :-)
Det er sikkert godt at du har skrevet et livstestamente, jeg skal lige tænke en extra gang for at huske hvad det er for noget. Jeg tror ikke jeg kan tage stilling til det, men jeg går ikke ind for livsforlængelse i overdrevet grad.
SvarSletDet er heldigt at der var en solsort tilbage - var de andre også fløjet eller har du fundet små bunker af fjer, som viser at de er spist af skader? Skaderne hærger her og der.
Personligt har jeg det rigtigt godt med at have skrevet det. Det er jo ikke sådan, at jeg overhovedet ikke vil have hjælp, hvis ulykken skulle være der. Jeg skal bare ikke holdes i live for enhver pris. Der skal være udsigt til et værdigt liv.
SletDe andre unger var fløjet. Vi har ikke ser fjer eller døde småfugle. Forældrene ved de skal vogte sig for naboens kat, så ungerne er der blevet værnet om. Og katten, har iflg. ejeren, fået et hak i hovedet (pelsen) af en fugl, men så kan den måske lære det, siger ejeren. Katten er værre end skaderne.