søndag den 1. juni 2014

Lidt fra hverdagen og 25 års jubilæum

I denne tid fylder vores ferie en del på bloggen, og jeg er slet ikke færdig med at berette. P1010727Det er allerede 3 uger siden at hverdagen flyttede ind her igen. Den hverdag som I vil kunne finde det ene blogindlæg efter det andet om, hvis I går tilbage og læser de foregående år. Til jer der har været med hele tiden, kan jeg fortælle, at intet har forandret sig i den retning, selvom jeg ikke skriver om det.  Der er stadig gang i nørklerier, hus, have, drivhus, bagning, hjælpetjenester og alle mulige andre gøremål. P1010703
Kartofler, rødbeder og løg er kommet op. De første jordbær er høstet, og hver dag er der en lille smagsprøve til mig. Planterne i drivhuset vokser. Noget mere end andet. Desværre er mine hokkaido gået ud, fordi jeg har glemt at vande dem, efter de blev plantet ud i haven. Der er indkøbt et par nye krydderurter og noget persillerod som noget helt nyt. Hyldeblomsterne skal jeg snart have høstet. Ribsene er ved at modnes, og sådan sker der så meget lige nu og de næste mange måneder.
P1010706Vi har investeret i en markise, som Allan har sat op, med en smule hjælp fra Mads. Der var brug for to stærke mænd, til at løfte i hver sin ende, mens der samtidig skulle skrues. Jeg mente ikke jeg var helt stærk nok. Den vejede et halvt ton, eller sådan ca. Nå… måske en kende overdrevet, men en ting var at jeg godt kunne løfte den, men holde den oppe i stiv arm, til den var blevet fastmonteret, var jeg ikke sikker på jeg kunne.
I torsdags, hvor det var helligdag, havde Allan dagen i forvejen læsset bil og trailer, og vi dampede til staden, for at give Camilla en hjælpende hånd. Det kunne have være rart med en fridag dagen efter, men vi har drøn hamrende travlt, så det var ikke muligt. Der kom der noget i vejen på privatfronten, så jeg måtte bede om at gå et par timer tidligere, hvor jeg ellers havde sagt til Allan at han måtte spise selv, fordi jeg ikke kom hjem. Jeg har lovet at tage de ekstra timer på tirsdag.  P1010709
I går, lørdag, ringede mor. Har du meget travlt, spørger hun. Næhh, det har jeg ikke. Kan og vil du hjælpe mig med en opgave, jeg har lovet at klare for Mark, men som jeg alligevel ikke kan udføre tilfredsstillende nok til mig selv. Hun fortalte hvad det var, og ville komme med det samme. Det blev klaret, og hun kørte hjem, så Mark kunne afhente det som aftalt. Jeg smuttede i haven, og Allan fik vasket campingvognen udvendigt og gjort den klart til afgang, mens jeg tog afvaskningen indvendigt.
Ansættelsesbrev I dag er så dagen, hvor det er 25 år siden, jeg startede nyt arbejde, samtidig med jeg passede mit job i det firma, hvor jeg selv havde valgt at opsige min stilling. Da jeg var et ret vigtigt led i firmaet, fordi ingen andre, de 14 år jeg havde været ansat, vidste hvad der skulle laves, og hvordan, til den store kommende termin den 11. juni og 11. december, ville jeg ikke lade dem sidde med håret i postkassen. Jeg førte mit arbejde til dørs de næste 14 dage. De to gange om året, var der altid fast overarbejde, fordi et par tusinde afregninger skulle laves, bogføres, pakkes, alt sammen på ganske få dage, og sendes med posten senest den 10. Overarbejdet deltog jeg dog ikke i denne gang, jeg skulle jo videre til mit nye job. som skulle være oppe at køre helt fra scratch til den 1. august.
Når jeg i dag læser min ansættelseskontrakt, er der mange mangler. Jeg beskæftiger mig med meget, meget mere i dag, og har flere timer. Jeg har fået lavet en ny ansættelseskontrakt et par gange siden denne. På de 25 år, er der sket en rivende udvikling. Især de sidste 15 år, med en masse nye tiltag, køb, salg, samdrift og sammenlægninger af virksomheder. Der er hele tiden nye udfordringer til min hjerne. Ingen blander sig i noget som helst. Jeg har det nøjagtigt, som jeg selv vil have det. Aldrig har jeg mødt en sur mine, kun ønsker og bønner om jeg vil klare dette og hint, og det er virkelig alsidige arbejdsopgaver, som jeg med glæde kaster mig ud i hver eneste gang.

16 kommentarer:

  1. Herligt at hverdagen fungerer og at der allerede er jordbær i haven. Og tillykke med de 25 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hverdagen og jordbær er slet ikke så tosset. Tak.

      Slet
  2. Tillykke med jubilæet - det må have været skønt næsten at kunne berstemme selv i så mange år :-)
    Det er også dejligt at se, hvor alting bare gror og gror for tiden - det kan næsten ikke gå stærkt nok, men nu trænger vi til lidt vand, synes jeg. Vores regnvandstønde er også tørlagt nu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er guld værd :-)
      Det gror stærkt men det er dyrt i vanding :-) Jeg har lige hørt i nyhederne at der er kommet vand på jeres kanter. Måske var I heldige!

      Slet
    2. Ihja - én sølle millimeter, og der kommer ikke mere ... :-)

      Slet
    3. Æv, så smøg vandet lige udenom jer. Her har vi ikke fået en dråbe siden vi var på Kos, så vi beder til en ordentlig skylle - gerne om natten :-)

      Slet
  3. Tillykke med de 25 år - det er da en slat! Det ses også på "edb"-maskineriet, der blev indkøbt - størrelserne er jo noget anderledes nutildags.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det var en pæn stor kapacitet for maskineri dengang, hvor det var DOS jeg arbejdede med.

      Slet
  4. Bliver altså altid en lille smule misundelig, når jeg ser, hvor meget længere din have er fremme end min. Sådan er det hver eneste gang. Lidt tarveligt. Tillykke med jubilæet! Ja, der er ganske givet sket en hel masse ting på de 25 år. Også mht edb'en :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fordelen ved at bo sydpå ;-)
      Tak. Ja det var et noget mere tidskrævende arbejde at få udregnet og efterregnet fakturaer, som blev skrevet på skrivemaskine eller i hånden, hvorefter de igen skulle tjekkes, inden de blev bogført. Nu foregår det hele i en arbejdsgang og man skal slet ikke regne mere, blot huske at sætte komma det rigtige sted ;-)

      Slet
  5. Hjerteligt tillykke med jubilæet! Der er vel nok sket meget på de 25 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne. Der er sket rigtigt meget :-)

      Slet
  6. Stort tillykke med jubilæet og skønt med ferie beretninger :-) Det var da en rigtig god idé med en markise, det forlænger lige aftenerne og holder duggen væk! En rigtig hyggelig have I har :-) Fortsat god tirsdag - hilsener OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Når solen bager på sit højeste er det dejligt med lidt skygge. Vi har talt om det i flere år. Nu skete det endelig.
      God aften til dig.

      Slet
  7. Tillykke med jubilæet, 25 år, det er flot.
    Og tak for endnu en dejlig ferieberetning.
    Jeg passer have for en nabo i disse dage, de rejste i fredags og jeg har allerede plukket 4 kg. jordbær, det er helt utroligt så mange jordbær de planter giver. Men det gør det jo ekstra dejligt at være havepasser.
    Jeg tror, at I bliver glade for jeres markise, både i sol og i aftentimerne.
    En rigtig god dag til dig i morgen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette, og velbekomme.
      En have kræver ofte lidt arbejde, men det belønnes også i sidste ende. Der er bare ikke noget så godt som nye kartofler og jordbær, så er det for alvor sommer :-)
      Jeg tror også vi får meget glæde af markisen, og er det ikke frygtelig varmt, så kan nogen jo få sol, mens andre kan sidde i skygge. Det er ideelt.
      I morgen bliver en speciel dag, ved jeg. Tak og i lige måde.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)