søndag den 7. juli 2013

Pyh, sikke en uge – og lidt om fejlmedicinering

Mandag morgen startede med den varme linie med Mark angående mor. Senere eller imellem dette, fik jeg med jævne mellemrum en sms fra Camilla, som befandt sig i Kasselbjergene, og pludselig ikke kunne skifte gear mere. Vi passede jo det ene barn. Hvis nu de ikke kunne nå hjem osv. Om eftermiddagen ringede Mads. Han ville da bare lige sige, at han måtte køre hjem fra arbejde, og havde været til lægen, fordi han slet ikke kunne få luft. Han havde hjertebanken og mere. Tirsdag måtte Allan en tur til lægevagten med ham.  P1110149
Da jeg besøgte mor i tirsdags, fortalte hun, at hun ikke anede, hvordan hun var kommet i seng aftenen forinden, og da hun vågnede om natten og skulle på toilettet, tænkte hun: “Hvad er det for et stort hotel jeg er på, helt alene og ikke et menneske at se.” Hun kunne ikke komme ud ad sengen, fordi nogen havde hejst sengegitteret i begge sider, men det lykkedes hende da til sidst at finde smuthullet i benenden, og klare det hun skulle samt at komme tilbage i sengen igen. Da hun står op næste morgen, begriber hun stadig ikke, hvordan hun er kommet i seng, og hvem der har taget tøjet af hende. På sygehuset siger de, at hun har gjort det selv, men det benægter hun, for hendes tøj er lagt så sirligt sammen, på en måde som hun ikke selv gør mere. 
P1100911 P1110130
Historien er den, at Mark og L havde været på besøg, og mens en sygeplejerske prøvede at forklare, hvad de var nået frem til omkring mor, blev mor fraværende og kunne ikke huske hvad der var blevet sagt. Hendes øjne vendte det hvide ud. Hun lignede et godt beruset menneske. Tungen slog knuder, når hun prøvede at sige noget, og mundvigen hang. Mark sagde til sygeplejersken, at der var noget galt, men sygeplejeske forklarede bare videre. Til sidst måtte Mark blive stram i masken og sige, nu må I altså gøre noget, for dette er rav ruskende galt, mor plejer ikke at opføre sig sådan. Han var næsten sikker på hun havde fået et hjerneblødning. Da “vågner” sygeplejersken og prøve at få mor til at rejse sig, med det resultat at hun nær var styrtet om. L. siger, at hun har lige spist sine piller og der var to, selvom hun kun plejer at få en inden sengetid. Sygeplejersken foreslog så at gå hen og tjekke journalen, hvilket Mark synes var en rigtig god ide. Hun komme tilbage og siger. Jeg er vist kommet til at give hende en sovepille, og det er en af de rigtig stærke. Det står der i hendes journal fra 2009. Da hele historien gik op for Mark og L kunne de altså ikke lade være at grine. De lagde mor i seng. L tog tøjet af hende og Mark lagde det sammen. De to unge kørte hjem med ro i sjælen. Vi tror alle mor havde rigtigt godt af den sovepille, men tænk hvis det havde været noget andet. Sygehuset havde endda ringet til søster og fået den nøjagtige medicinliste for at tjekke op, så de ikke gav hende noget forkert, og der står ikke noget om sovepiller. De havde også spurgt mor om hun ville have en sovepille, men hun havde takket nej.
P1110159 Mor besluttede sig derefter for, hver gang at spørge, hvad det var for nogle piller, hun skulle spise inden hun puttede dem i munden. Hele personalet på afdelingen har vist hørt historien, for ved hver en given lejlighed, blev der lavet en lille historie om sovepiller, når de så mor. Som et barnebarn siger. Det er dejligt at høre, at mormor nu også har prøvet, ikke at kunne huske hvordan hun er kommet i seng.
Denne weekend var særdeles tiltrængt og kærkommen hos os. Lørdag fik vi handlet lidt, og så skulle der ellers forberedes lidt til det heldagsarrangement vi stod for i dag. Det gode vejr ville jeg også nyde, og det gik ud over haven. Kartoflerne til i dag kunne jeg passende sidde ude i det herlige vejr i aftes og skrabe, og både mad og kaffe blev indtaget udenfor. Søndag blev en dejlig dag, men det må jeg fortælle om senere, for snart starter en ny arbejdsuge, som jeg håber kan blive lidt mere normal end sidste uge, hvor jeg hele ugen mødte på arbejdet før normaltid og arbejdede længere end normalt. Hvad familien angår er alt igen ved at være normalt, så vi forhåbentlig kan få lidt ro i lejren igen.

18 kommentarer:

  1. Sikke en historie! Morsom og skræmmende på én gang ... det kunne da have gået rent galt, men godt det ikke gjorde det.
    Én ting er pillefejlen, men at sygeplejersken bare plaprer videre, når mor ligger og ligner en der har fået et alvorligt anfald af et eller andet ... så kan jeg godt blive lidt bekymret over fagligheden her.
    Jeg håber virkelig for dig, at det kan snerpe hen mod det normale fra næste uge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også det vi har talt om her i familien. Først ville de bare sende hende hjem med piller for halsbrand, hvis ikke Allan havde strittet imod.
      Det forstår jeg heller ikke, og slet ikke på en hjerteafdeling, hvor de netop skal være opmærksom på disse signaler.
      Arbejdsdagen i dag har været rimelig normal.

      Slet
  2. Giiiiiiiiisp siger jeg bare! Både komisk og uhyggeligt...
    Kommer i tanke om min venindes mormor der lå ved døden og hele familien kom tilrejsende fra nær og fjern for, at tage afsked. Så læser datteren i morens medicinliste og opdager at hun er på en medicin hun ikke ka' tåle. Lægerne gør et eller andet trylleri og konen lever i bedste velgående nu 10 år senere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Man hører ind imellem de mærkeligste historier, og din hører da til en af dem. Jeg har i mange år sagt, at med disse elektroniske tider, fatter jeg ikke, at der ikke blinker en advarselslampe så snart patientens navn popper os. Den kunne advare om hjertepatient, allergi, sukkersyge og den slags. For flere år tilbage er både Mads og mor, ved egen læge, blevet ordineret medicin de er overfølsomme overfor.
      Heldigvis er både vores og din historie endt godt, men det gør de jo desværre ikke allesammen.

      Slet
  3. Puha, godt at det "kun" var en sovepille der gjorde hende lidt "skæv" i betrækket, men egentlig lidt skræmmende hvor meget der kan gå galt med medicinen. Håber din uge bliver stille og rolig. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man tænker over det, er det ret skræmmende. Dette kan vi heldigvis grine af. Tak, denne uge ser meget bedre ud :-)

      Slet
  4. Det var godt, at det ikke var "andet" end en sovepille, og at det blev tjekket.
    Jeg håber også for alle parter, at I går ind i en "normal" uge nu, og at der kan blive lidt ro på.
    God mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det viste sig heldigvis at være rimeligt harmløst. Jeg håber ugen holder som den begyndte i dag.
      Jeg havner vist i disse dage i nogle spamfiltre rundt omkring. Den kommentar jeg skrev hos dig for et par dage siden er også væk. Mystisk.

      Slet
  5. Ej altså, det er da bare ikke i orden - hverken at fejlmedicinere eller at plapre videre. Som Ellen skriver, så bliver man da lidt bekymret mht det faglige niveau. Nu gik det heldigvis godt, og så tror jeg, vi alle bør gøre som din mor og spørge ind til pillerne HVER ENESTE gang.

    Hvad var der galt med Mads?

    Og så håber jeg virkelig, at der falder lidt ro over feltet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det bestemt ikke i orden. Det faglige lægeniveau har vi ikke så meget tilovers for her på disse kanter. Hvad skal de stakkels mennesker gøre, der ikke har kræfter til noget. Min fætters kone blev for et par år siden sendt hjem fra egen læge fordi hun ikke fejlede noget. Hun faldt om i armene på sin mand da hun trådte ind derhjemme. Hvorefter hun røg med eskorte til Rigshospitalet og blev opereret øjeblikkelig. Havde han ikke været hjemme var hun død.

      Svaret er som altid en virus, når de ikke kan finde årsagen.
      Det håber jeg også :-)

      Slet
  6. Sikke en oplevelse. Det er da noget bekymrende, at man selv skal tjekke mærkaten på pilleglasset. Jeg håber, at I har fået ro på igen, og at Mads også er ovenpå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja og de er ikke en gang i et glas med mærkat. De bliver serveret i en lille plasticbæger. Form og farve ændrer de også på hele tiden, selvom det er den samme medicin, så det er ikke let, slet ikke for os uvidende personer eller ældre mennesker.
      Mads har det bedre, og har passet sit arbejde nogle dage efterhånden.

      Slet
  7. Pyh ha en hektisk tid du har haft. Godt at din mor er kommet hjem fra hospitalet igen, og at der kun var væske at finde i hende.

    Flere har rejst spørgsmålet om det faglige niveau hos plejepersonalet, når de kan komme til at udlevere meget stærke sovepiller ved en fejl. Det synes jeg også lyder meget bekymrende.

    Håber du har en normal uge nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Først om 14 dage, når hun skal til Roskilde, ved vi om hun skal have en ballonudvidelse eller have indsat en stent.

      På et sygehus er sovepiller mere normalen end undtagelsen, på visse afdelinger og til ældre mennesker, og vel også rimelig harmløse, men alligevel må sådan noget ikke ske. Når det kan ske med sovepiller, kan det vel også ske med andet, som er mindre heldigt.
      Tak, denne uge er mere normal end sidste uge.

      Slet
  8. altså , jeg kunne næsten ikke trække vejret imens jeg læste din beretning Pia,blev altså bange ,, Ja måske en morsom historie nu der ikke skete noget , men helt ærligt det er jo ganske forfærdeligt at personalet er så lemfældige med at gi ´patienterne medicin ,,,,pas nu på dig selv med alt det arbejde du har gang i ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde min bror og svigerinde også. Det var dem der oplevede det. Jeg er helt enig.
      Jeg passer på mig og vil pleje mig selv i aften og forhåbentlig i nat med en god søvn :-)

      Slet
  9. Det er et eksempel på en utilsigtet hændelse, der ender godt, men det gør de næppe altid på hospitalerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det gør de desværre ikke, hører man med jævne mellemrum. Vi fik heldigvis bare en episode vi kan grine af.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)