torsdag den 25. juli 2013

Danmark blev født i Nakskov

Skoleskibet Danmark blev bygget i Nakskov for 80 år siden, og i den anledning vendte Danmark hjem til sin fødeby, og holdt Åbent Skib og det ville vi gerne se.
Skoleskibet Danmark
Onsdag i sidste uge, holdt Allan nærmest klar til afgang i indkørslen, da jeg kom cyklende hjem. Vi havde regnet ud, at vi lige kunne nå at komme derud og gå ombord. Allerhelst ville vi gerne have set indsejlningen og at det lagde til kaj, men det spærrede mit arbejde altså ben for. 
P1110268 P1110267
Da vi ankom, modtog man ikke flere besøgende før næste dag kl. 14:00 og det til trods for at der var en time til alle skulle forlade skibet. Det var vi rigtige kede af. Vi havde godt set der var flere der forsøgte at komme ombord, ind imellem blev afspærringen fjernet og et par stykker smuttede på skibet. Hvis nogen kan få dispensation, så kan vi vel også sagde jeg til Allan. Jeg fik overtalt skibsvagten, som åbenbart syntes det var synd vi var kørt hele den lange vej, for at se skibet, og ikke havde mulighed for at komme igen dagen efter. I kan gå ombord, hvis I kan love mig, at være ude sammen med de sidste flere hundrede på skibet. Det lovede jeg højt og helligt, og takkede pænt, hvorefter vi blev sluset ombord.
P1110274 P1110278
De unge elever, af begge køn og alle nationaliteter, i alderen 17½ til 23 år, stillede med glæde op til ære for alle amatørfotograferne, fortalte gerne om skibet, og svarede venligt og villigt på alle spørgsmål. P1110329P1110284 De fortalte at de havde pudset rigtigt meget de sidste dage, og det kunne man også både se og lugte. Alt skinnede så det var en lyst. Man kunne spejle sig i både messing og træværk.

Da det er mange, mange år siden vi har været i Nakskov, ville vi lige se lidt af byen, når nu vi var kommet på de kanter. Vi gik en tur om på den modsatte havnekaj, for at se Danmark fra den anden side, som øverste billed,fordi der var sort af mennesker foran skibet. LF-Folketidende skrev at det var et tilløbsstykke. At 1507 besøgende havde set skibet i løbet af de første to timer.
Postbåden Nakskov Vindmøllevinger
Vi så Postbåden, som er en oplevelse at sejle rundt med i Nakskov Fjord og ud til de små øer. Vi så vindmøllevinger med en længde på ca. 40 meter. Allan er kun en lille streg på billedet.Nakskov
Vi tog turen tilbage til Danmark og gik en tur op i byen, for at finde et sted at spise, men der var ganske stille og ikke meget liv, så vi gik tilbge til bilen.
P1110323 Rådhuset Nakskov
Ved Halsted Kloster, var vi inde og kigge omkring golfbanen. P1110346 Der var en stor sø med masser af dunhammer og grønne frøer, som sprang i søen en efter en, efterhånden som vi gik rundt om søen.
P1110352 Halsted Kloster
Golfbanen ligger på begge sider af vejen, og der er lavet en tunnel under vejen som golfspillerne skal benytte.
P1110339 P1110354
Da vi nåede Maribo kørte vi i Lollandscenteret og bestilte os en Club Sandwich på Victoria. Der spiser man nemlig godt. Vejret var varmt og solrigt, så vi sad ude og nød den ret sene aftensmad.

18 kommentarer:

  1. Det var godt, du fik overbevist vagten om, at I skulle om bord, men det var godt nok også et overvældende antal besøgende, der var troppet op - hvilket jeg godt kan forstå; det må være smadderinteressant at se sådan et smukt gammelt sejlskib.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal ikke altid lade sig spidse af fordi de andre ikke får lov, og vi havde jo set andre blive sluset ind, mens andre ikke fik lov.
      Det var interessant, og da folk nu var begyndt at forlade skibet, var der bedre plads til os, så det var slet ikke så ringe :-)

      Slet
  2. wow sikke en dejlig tur i der fik ,godt i spurgte pænt om i ikke nok kunne smutte ind på skibet nu i endeligt var nået frem efter endt arbejde , det må ha været ret spændende ......og vejret var med jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var spændende, og ikke noget man har mulighed for hver dag. Vejret var med os, og det er det stadig :-)

      Slet
  3. Fedt at han slap jer ombord, det er et flot koleskib vi har. Min bror har sejlet med det for mange år siden.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Han var rigtig flink overfor os. Jeg skulle ikke engang presse ham, han synes vist bare det var synd, at vi havde skyndt os sådan, og ikke havde mulighed for at komme i morgen.
      Så kender du lidt til skibet :-)

      Slet
  4. Sikke en dejlig tur I havde. Det var super, at I fik lov til at komme om bord, nu I havde kørt hele den lange vej. Det er et meget smukt skib, kan man se på dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var flot, det gamle skib, men det bliver i den grad også passet og plejet.

      Slet
  5. Et smukt skib, og fint at I nåede ombord. ;-D

    SvarSlet
  6. Det var godt, at I fik lov til at komme om bord! En dejlig tur I har været på og masser af skønne billeder. God fredag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er meget glade for han slap os ombord. Tak og god weekend til dig.

      Slet
  7. Man skal ikke tage et nej for et nej, ses man også her. Egentlig er det mærkeligt at alt det der kan pudses stadig holder. Det burde vel snart være slidt op af al den pudsen. Ser ud som det var en god tur. Vi har har her i 28 gr. og lummerhede lige kunnet klare 3 km til fods. Men det er selvfølgelig bedre end intet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg slet ikke tænkt, men det kan du da have ret i. Pudsemidlet må vel give et beskyttende lag trods alt.
      Vandet driver af en, selvom man sidder helt stille, men det giver lidt luft at cykle. Al bevægelse er godt

      Slet
  8. Man kan da altid spørge. Og når det så belønner sig, er det rigtig godt. Det lyder som en god oplevelse, I har haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man spørger pænt, får man som regel også et pænt svar. Det var godt.

      Slet
  9. Sikken en fantastisk billedserie, det må have været en oplevelse at komme ombord på Skoleskibet Danmark. Jeg må have set det som barn, for 60 år siden, og nu er det 80 år gammelt. Og jeg er ... nå.

    Hvordan kan det være at man laver så store møllevinger i stedet for bare at lave flere møller? Det forstår jeg ikke. Den store vinge med stregen foran er jo nærmest frygtindgydende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også, den mulighed måtte udnyttes. Alderen er uden betydning, bare man nyder livet.
      Møllevingernes størrelse er en større videnskab, som jeg ikke er inde i, men det har noget med kapacitet, levetid og miljøhensyn at gøre. Jeg har set sådan en vindmøllepan og der er så meget at tage hensyn til. Afstand, støj, afgrøder, skygger som rækker mange km. Etablering af veje til vindmøllerne, arbejdsplatforme osv. osv.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)