fredag den 19. juli 2013

Hjælp, jeg bliver fanget – og hjælp ønskes

Næsten ligegyldigt hvor jeg lægger en kommentar, bliver jeg fanget af Bloggers eget spamfilter. Sådan har det været de sidste 14 dage. Faktisk er jeg også røget i mit eget spamfilter en enkelt gang, og det er ved at være en smule træls.
P1110238 P1110231
Nogen er blevet opmærksom på at fiske mig fri, hver gang jeg ryger i nettet, men der er andre, der ikke opdager, jeg har lagt en kommentar. Så kære medbloggere, hvis I undrer jer over, at jeg ikke lægger en besked, så prøv at kigge i jeres spamfilter på bloggen og løslad mig. Det er så trist og kedeligt at ligge fanget der. Det er sjovere at være med, der hvor der sker noget. Jeg har skrevet til Blogger, men har endnu ikke hørt noget fra dem. Til jer, som har meddelt at I ikke ved hvordan I finder det spamfilter, er der måske lidt hjælp at hente på dette billede.  P1110358 Når denne side er fundet, trykker du på knappen “Spam” ude i venstre side. Finder du mig, må du meget gerne sætte et flueben ud for mig og vælge ikke spam. Hvis ikke jeg ligger der, er jeg nok røget til Bloksbjerg.
P1110237
Mit andet problem er den manglende Google Reader. Inden de lukkede ned, installerede jeg Bloglovin, men den kasserede jeg med det samme, så prøvede jeg Feedly. Den var jeg heller ikke helt tilfreds med. Så fandt jeg SharpReader. Den er jeg faktisk rimelig godt tilfreds med. Den ligner Google Reader mest,  men alle de blogge jeg følger, skulle lægges ind manuelt. Det har jeg nu fået gjort på min stationære pc, men jeg synes ikke, jeg orker samme fremgangsmåde på den bærbare og på iPaden. Er der nogen lettere måde, at få det hele overført til de andre to medier? Skær det gerne ud i pap, så jeg også har en lille chance for at finde ud af det. Eller er der andre og bedre muligheder? Hvordan læser I andre jeres blogge?
Billederne er fra en spadseretur i vores område.

28 kommentarer:

  1. Jeg har samme problem, når jeg læser via Bloglovin. De kommentarer, jeg skriver, dukker aldrig op. Så nu har jeg også droppet den igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så langt nåede jeg aldrig med Bloglovin. Jeg opgav hurtigt, da læselisten var lige så mangelfuld som bloggers egen, men så kan man jo tænke om Sharpreader opfører sig på samme måde, men en almindelig mail fra mig til en bloggger røg også i spamfilteret. Det er træls at blive dømt skyldig uden grund.

      Slet
    2. Nu har jeg så og lært det! Du lå ganske rigtigt i mit filter...fremover vil jeg huske at tjekke det. Hvor må det være træls, men jeg tror, jeg oplever det samme, da jeg og efterlader masser af kommentarer, der aldrig kommer frem.

      Slet
    3. Tak for løsladelsen :-) Det er rigtigt træls. Du kan jo lave et indlæg i lighed med dette, for der er mange, der ikke er opmærksomme på det filter. Jo flere der råber op, des bedre.

      Slet
  2. Det er altså underligt at blogspot har set sig sur på dig, jeg henter dig ud hver gang, men nu er jeg da opmærksom på det..

    Jeg bruger Feedly, man skal lige vænne sig til den, men den er faktisk lige så god som Reader, og så er den også som App til både Appel og Android, den synkroniserer sig selv på tværs af alle enheder, og når først man har fået sine indstillinger passet til, er det som sagt en rigtig fin Reader.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare jeg vidste hvad jeg havde gjort dem ;-) Tak, det er sødt af dig :-)

      Sikke mange nye ord du disker op med. Jeg er stået helt af. Det er jo en videnskab i sig selv. App, aner jeg dårligt hvad er. Jeg har bare en iPad og en supermoderne og smart Nokia 7500 Prism - eller det var den da jeg købte den ;-) Den kan i det mindste modtage billeder, som ungerne syntes var et must ;-)

      Slet
    2. Hihi.. En app er et lille program du kan hente ned på din iPad, Feedly er lige så god som Google reader, og også lige så nem.. Som overleveren skrev engang, det er readeren bare med en grøn farve.. :-)

      Slet
    3. Jeg har hørt om det, men aner virkelig ikke noget om det. Bruger det (vist) slet ikke. Jeg må kigge lidt mere på den Feedly, for det har jeg altså slet ikke set, men Overleveren skriver jo også at den kan sættes op som Google Reader, og det ved hun vist også noget om :-)

      Slet
  3. Jeg bruger lige som Inge Feedly efter at have prøvet adskillige readere af - synes det er den bedste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske er det bare mig der ikke er kvik nok i hovedet, til at få det sat ordentligt op :-)

      Slet
  4. Så er det derfor du forsvandt. I mit spamfilter lå en anden blogejer, men hende har jeg ikke gjort noget ved, og hun er kommet tilbage af sig selv.
    Nu har jeg afspamet dig hos mig :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, men desværre ser det ud til at være fast arbejde med at befri mig. Håber jeg snart bliver renset :-)

      Slet
  5. Jeg har ingen ide om hvad det går ud på. Håber du får svar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, du bruger vist et helt andet system, som var sort snak (læsning) for mig da du beskrev noget for en tid siden. Nogle af de involverede har nu reageret, men ikke alle. Det er svært at komme i kontakt med dem, når jeg hele tiden bliver smidt i spammappen uden at blive set.

      Slet
  6. Hihi, jeg siger også tak for hjælpen. Jeg var ikke opmærksom på spamfilteret. Nu er du frigivet hos mig :-) Din kommentar var kommet ind på min mail, og ikke i kommentarfeltet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :-) Det er en god ide, at tjekke det af og til og få ryddet lidt op :-) Jeg tænkte det godt :-)

      Slet
  7. Stakkels dig - håber du får løst problemet. Jeg mener ikke, du blev fanget hos mig? Sommetider får udbyderne altså nogle underlige flip, og der sker underlige ting og sager efter en opdatering.
    Jeg bruger også SharpReader og er fuldt tilfreds med den. Feedly fungerede ikke for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er jeg heller ikke (endnu) Du har jo selv kæmpet med det samme på et tidspunkt, så du ved hvordan det er ;-)
      Endelig en der har fundet det samme. Har du også den på din iPad, og slavisk indlagt alle manuelt?

      Slet
    2. Nej, jeg har kun SharpReader på pc'en.

      Slet
    3. Øv. Der er altså ingen hjælp at hente hjælp at hrnte så. ;-)

      Slet
  8. hos mig ryger du også på spam-listen, men jeg fandt dig og slipper dig løs hver gang :)
    Jeg troede, det var min blog, der var skyld i det, men kunne ikke se, der var noget at gøre for at hindre det.
    Jeg bruger bare læser-listen her på blogger. Jeg har også bloglovin, den kommer op på mailen, og det er helt fint, men ellers bruger ejg ikke bloglovin til noget.
    Jeg har et andet problem og det er, at hos rigtig mange får jeg ikke besked, hvis de har svaret på en kommentar fra mig, selv om jeg klikker send opfølgende kommentarer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg kan godt lide at være en fri fugl :-) Der er noget at lære hele tiden, men bare det kommer i små doser, så klarer vi det nok :-)

      Blogger alene fungerer altså fint for dig, kan jeg forstå. Jeg vil gerne selv bestemme hvornår jeg skal bombarderes med en masse mail.
      Jeg synes ikke jeg har oplevet en manglende mail. Kun når jeg har glemt at sætte fluebenet. Nogle steder kan man nemlig ikke sætte det bagefter, med mindre man skriver endnu en kommentar.

      Slet
  9. Jeg har jo også oplevet det, du beskriver. Hvis du figurerer under kommentarer, "frigiver" jeg dig naturligvis. Men hvis du ikke står der, ja så er du måske røget til Bloksbjerg :-)! Det er godt, at jeg får en mail, så jeg kan se, når du har kommenteret.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du jo, og som du kan læse er du ikke den eneste. Tak skal du have, men det betyder desværre ikke, at jeg ikke havner der igen. Ja, så ved du da jeg har været der, men det er ikke alle der bruger den model heller.
      Tak, og rigtig god weekend til dig også.

      Slet
  10. Som feedreader bruger jeg Sage Feed, der er en udvidelse til min browser Firefox. Jeg er mægtig godt tilfreds med Sage Feed (og med Firefox), og kommunikationen sker hurtigt og problemfrit - den viser altid de nye blogkommentarer.

    Du går ikke i spamfilteret hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er måske værd at undersøge!
      Jeg går vist fri hos alle med eget domæne og WP, det er bare ikke dem der er flest af i min verden.

      Slet
  11. Jeg kan heller ikke hjælpe dig med det net du bliver fanget i, men kun opfordre til at man jævnligt kigger i sit spamfilter (noget jeg har forsømt i en uges tid og straks bliver straffet for i form af gamle kommentarer).

    Jeg bruger som bekendt feedly, der med lidt startproblemer er kommet godt i gang.. og den væsentligste grund er at det så er det samme jeg kører på alle platforme. Den kan tilpasses til at ligne google-readeren fuldstændig... så jeg kan ikke helt forstå hvorfor I ikke kan med den.. men det er måske fordi den er lidt "pudsig" at sætte op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tjekke og rense filter jævnligt er en rigtig god ide :-)

      Det kan meget vel være opsætningen der er noget galt med. Jeg installerede bare og intet andet, og det var altså ikke godt nok. Jeg har ingen evner i den tekniske retning.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)