Indlæg der aldrig blev skrevet

Jeg har skrevet mange flere indlæg i tankerne, end der er udgivet her. Der er kommet endnu flere til, efter jeg for godt en måned siden, nedsatte aktivitetsniveauet her på bloggen. Nogle indlæg rumsterer stadig, og vil sikkert også komme hen ad vejen. Jeg ville have skrevet om de fliser, jeg havde lovet at lægge for Mark, og hvor hyggeligt vi alle fire havde det de dage. At Mark gerne ville lære at gøre det selv, og også gjorde det. At fyrrummet er færdigt, og Allan og Mads har hjulpet med at få varme i huset for nogle uger siden. At det nu kun er badeværelset, der mangler at blive færdigt. 

• At vi efter at have ventet og rykket utallige gange, de sidste par måneder, endelig fik den ny plade til den transportskadede værkstedsdør. At Allan endelig kunne færdigmontere døren og støbe gulv og trappe omkring den. At jeg er i gang med at isolere og indgangen igen kan benyttes. 
• At mor har det rigtigt godt efter sin bypass, for 5 uger siden, men at det stadig kræver assistance fra os søskende, fordi hun et par uger, eller tre endnu, ikke må så meget, men at hun har svært ved at lystre. Hun har været til kontrol i dag og er blevet tilbudt genoptræning, men vi tror ikke hun kan overtales. Gymnastik og motion må være nok, mener hun vist. 
• At campingvognen, for ganske få dage siden blev sat til vinteropbevaring. At vi ikke nåede de ekstra ture vi gerne ville have taget. Vi må tage revanche næste år.
• At det går meget bedre med mit syn, men at der stadigvæk er lidt tåge og pletter, samt et lyn af og til. 
• At fortælle sjove historier fra Pometet, hvor pølserne frankfurterne vokser på træerne, og hvor bilerne får plastre på, samt dele andre spændende træer, buske og viden med jer.
• Om vedblivende menneskeskrig, der vækkede mig en tidlig morgen, så jeg røg ud på gaden i natkjole, ligesom en anden genbo. Et par ulvehunde, som vi havde hørt grimme historier om, men aldrig havde set, var ved at gå til angreb, igen, igen på et nyt offer. Vi har nu hørt at hundene er fjernet fra ejeren.
• Om dynekampe. Min sommerdyne var ved at være for kold, så i denne uge blev den udskiftet med vinterdynen helårsdynen, med det resultat, at det endnu er alt for varmt, trods det åbne vindue. 
• Dette og meget, meget andet der er sket i mit liv, ville jeg have skrevet om.

Jeg har indset, at mit bloggeri er landet på et nyt leje, som jeg har det rigtigt godt med. Jeg ville stadig kunne skrive det ene indlæg efter det andet, med hvad jeg foretager mig, men i bund og grund har min hverdag jo ikke ændret sig. Der er stadig meget jeg gerne vil, både af nye og gamle tiltag. Jo mere tid jeg bruger bag skærmen, des mindre tid, bliver der til alt det andet, jeg også nødig vil undvære. 
Lige nu er der mere grønt i haven, end jeg bryder mig om, men der er pokkers vådt. Jeg er gået i gang med at klippe alt det visne ned. Drivhuset vil jeg gerne have tømt, selvom det stadig, her midt i november, kaster både ananaskirsebær, peber og chili af sig. Nu har jeg høstet de peberfrugter og chili der var, og hevet planterne op. Tilbage står kun ananasplanten. I den kommende weekend må jeg prøve, om jeg kan lukke øjnene for alle de endnu umodne frugter, der stadig hænger der, og hive planten op. Man kan jo prøve at høste dem, og se om de vil modne færdigt inde i varmen, som tomaterne gerne vil det. En posefuld rødbeder er på vej hertil fra søsters svigerfar, som skal syltes. Altså det er ikke svigerfar, der skal syltes, men rødbederne. I weekenden, skal vi til et lokalt arrangement, hvor Mark og vennen skal synge og spille musik for byens borgere. Vi støtter selvfølgelig lokalsamfundet, som vi plejer, og naturligvis også Mark, som resten af familen også gør det. Der er vist rift om bordpladserne.