- At vi efter at have ventet og rykket utallige gange, de sidste par måneder, endelig fik den ny plade til den transportskadede værkstedsdør. At Allan endelig kunne færdigmontere døren og støbe gulv og trappe omkring den. At jeg er i gang med at isolere og indgangen igen kan benyttes.
- At mor har det rigtigt godt efter sin bypass, for 5 uger siden, men at det stadig kræver assistance fra os søskende, fordi hun et par uger, eller tre endnu, ikke må så meget, men at hun har svært ved at lystre. Hun har været til kontrol i dag og er blevet tilbudt genoptræning, men vi tror ikke hun kan overtales. Gymnastik og motion må være nok, mener hun vist.
- At campingvognen, for ganske få dage siden blev sat til vinteropbevaring. At vi ikke nåede de ekstra ture vi gerne ville have taget. Vi må tage revanche næste år.
- At det går meget bedre med mit syn, men at der stadigvæk er lidt tåge og pletter, samt et lyn af og til.
- At fortælle sjove historier fra Pometet, hvor
pølsernefrankfurterne vokser på træerne, og hvor bilerne får plastre på, samt dele andre spændende træer, buske og viden med jer. - Om vedblivende menneskeskrig, der vækkede mig en tidlig morgen, så jeg røg ud på gaden i natkjole, ligesom en anden genbo. Et par ulvehunde, som vi havde hørt grimme historier om, men aldrig havde set, var ved at gå til angreb, igen, igen på et nyt offer. Vi har nu hørt at hundene er fjernet fra ejeren.
- Om dynekampe. Min sommerdyne var ved at være for kold, så i denne uge blev den udskiftet med
vinterdynenhelårsdynen, med det resultat, at det endnu er alt for varmt, trods det åbne vindue. - Dette og meget, meget andet der er sket i mit liv, ville jeg have skrevet om.
Jeg har indset, at mit bloggeri er landet på et nyt leje, som jeg har det rigtigt godt med. Jeg ville stadig kunne skrive det ene indlæg efter det andet, med hvad jeg foretager mig, men i bund og grund har min hverdag jo ikke ændret sig. Der er stadig meget jeg gerne vil, både af nye og gamle tiltag. Jo mere tid jeg bruger bag skærmen, des mindre tid, bliver der til alt det andet, jeg også nødig vil undvære.
Lige nu er der mere grønt i haven, end jeg bryder mig om, men der er pokkers vådt. Jeg er gået i gang med at klippe alt det visne ned. Drivhuset vil jeg gerne have tømt, selvom det stadig, her midt i november, kaster både ananaskirsebær, peber og chili af sig. Nu har jeg høstet de peberfrugter og chili der var, og hevet planterne op. Tilbage står kun ananasplanten. I den kommende weekend må jeg prøve, om jeg kan lukke øjnene for alle de endnu umodne frugter, der stadig hænger der, og hive planten op. Man kan jo prøve at høste dem, og se om de vil modne færdigt inde i varmen, som tomaterne gerne vil det. En posefuld rødbeder er på vej hertil fra søsters svigerfar, som skal syltes. Altså det er ikke svigerfar, der skal syltes, men rødbederne. I weekenden, skal vi til et lokalt arrangement, hvor Mark og vennen skal synge og spille musik for byens borgere. Vi støtter selvfølgelig lokalsamfundet, som vi plejer, og naturligvis også Mark, som resten af familen også gør det. Der er vist rift om bordpladserne.
Hvad sker der nu, min kommentar er væk.. Nå jeg prøver igen.
SvarSletDet var noget med at der er fuld fart på livet nede hos jer, og at jeg havde overset hvad Pometet var for noget, det ved jeg nu.. :-)
Jeg ved det ikke, du er ikke fanget i noget filter her. Der er vist ikke mere fart på her, end der er hos jer, og man kan jo ikke fordybe sig i alting :-)
SletKomprimeringer er ikke at foragte!
SvarSletDet er bare ikke alt, der kan komprimeres, men så må man jo gøre det, hvor det er muligt.
SletDet er da også kun dig, der kan komprimere otte indlæg ned til ét ;-)
SvarSletDu fortalte jo om den væmmelige ulvehunde, da vi var nede hos jer - godt, hvis det er rigtigt, at de er blevet fjernet fra den uduelige ejer.
Sker der noget ved at vente yderligere en måneds tid med at tømme drivhuset helt? Det fungerer jo fint. Jeg (læs: John) var nødt til at tømme vores, fordi chiliplanterne var begyndt at mugne, men dit drivhus ser da tørt og fint ud.
Det tror jeg nu ikke, men også her er begrænsningens kunst svær ;-)
SletDet skulle være helt sandt. Allan har det fra pålidelig kilde.
Det gør der nok ikke, men så får jeg det nok ikke gjort før til foråret, og så længe, vil jeg ikke irriteres af synet. Der er tørt fordi det ikke bliver vandet. Det har ikke set en dråbe vand i en måned. Jeg høster kun.
Super opdatering fra dit liv...er enig med Ellen, det er flot kogt sammen :-)
SvarSletTak, måske bliver der mange flere sammenkogte indlæg i fremtiden! Hvem ved :-)
SletVed at blogge, gennemgår man jo lige tingene én gang til, og gør også en form for status over de vigtige ting,synes jeg. Selvom jeg også kunne lave mange andre ting, som jeg brænder for, så nyder jeg nu at ser mange flere små ting i hverdagen, som jeg tænker nærmere over og måske blogger om. Man får også taget mange flere billeder, gør du ikke også det ? Og så følger man lidt med i andres spændende liv, og du har altid meget at byde på. Kh Helle ;O)
SvarSletEnhver lille bitte ting i livet, nyder jeg til fulde til hver en tid. Jeg er meget mere minimalistisk end materialistisk. Før jeg begyndte at blogge var vi begge medlem af en lille fotoklub, hvor der hver uge var et emne vi var på jagt efter, så der tog jeg også rigtig mange billeder, men da havde vi kun et fotografiapparat. For et par år siden syntes Allan jeg skulle have mit eget, så det fik jeg i fødselsdagsgave.
SletBloggeri fører meget spændende med sig. Man får udvidet sin horisont, får gode ideer, indblik i andres liv og nye venskaber. Lutter gode ting. :-D
;-)
SvarSletEt smil og du får to igen ;-) :-)
SletSå fik vi lige den komprimerede udgave. Og hvis vi tidligere har syntes, at du har fart på, så bliver det jo endnu mere hektisk, når du gør sådan her :-) Dejligt, at din mor har det godt. Det med, at hun er vanskelig at styre, er I vist vant til?
SvarSletNæh der er ikke noget hektisk over det. Livet leves i samme tempo. Det er kun et spørgsmål om hvilken aktivitet jeg kaster mig over. Vi er vant til ikke at kunne styre hende, men det ville være rart, hvis hun ville lystre, bare en gang imellem, så det hele ikke trækker i langdrag. Til kontrollen fik hun at vide, at de før havde set patienter fik skåret brystbenet op igen, fordi det var groet skævt samen, så det er vigtigt hun lyster, men mor siger bare ja.ja.. og kører sit eget løb.
SletDejligt med en opdatering fra Jeres gøren og laden. Og jeg skal da love for, at I når en masse, særligt når man får det hele præsenteret på én gang :-)
SvarSletDet der glæder mig mest er, at din mor har det godt.
Og så fortsat held og lykke med alle dine gøremål. Kan godt forstå, det kniber med at nå bloggen - det gør det også hos mig. Men på den anden side, så giver bloggen en god anledning til, at man tvinges til at holde pause og sidde ned lidt.
Denne gøren og laden er jo sket over mange uger :-)
SletDet glæder også os allesammen, hun skal nok få gangtempoet sat op, som før hun blev syg. Jeg var ude at gå tur med hende i sidste uge, og kan tydeligt mærke forskel. Vi gik 50 min. og hun skulle slet ikke holde pause. Før operation ville den tur have taget livet af hende.
Tak, jeg vil heller ikke undvære bloggen, men man kan også holde pause og sidde ned med kniplepinde eller strikketøjet, selvom jeg dog også godt kan finde på at stå op og strikke :-) Jeg sidder jo ned hele dagen, eller en stor del af dagen, så jeg syntes det er rart at stå op. På det ene job, har jeg sådan et hæve- sænkebord, og hvis arbejdet indbyder til det, står jeg gerne op.
Kom lige i tanke om - at her på vejen har vi en kvinde (yngre), som strikker, imens hun går tur. Hun vandrer simpelthen af sted, imens hun strikker.
SletDer bliver tiden udnyttet, må man sige. Jeg tror jeg bliver inde med mit strikketøj ;-)
SletDet glæder mig, at din mor har det godt. Det er en voldsom omgang. Jeg kender godt det med indlægget, der aldrig blev skrevet. En gang imellem er det bare for sent, og andre gange kan de findes frem igen. Bloggeri eller ej, så håber jeg, at der venter jer en god weekend.
SvarSletDet er en stor omgang. Nemlig og søndagen tegner fint. En frisk morgentur i tørvejr. God søndag til jer.
Slet