Onsdag formiddag hægtede vi campingvognen på bilen og satte kursen mod Silkeborg, og min anden søster sendte en sms om at mor blev udskrevet, og at søster, som havde lovet at tage sig af mor, kom og hentede hende. Efter besøget på Roskilde, måtte mor ikke være alene eller gå på trapper de næste 4-5 dage.
mandag den 29. juli 2013
Endelig ferie, men…
For meget længe siden, havde vi planlagt at tage på camping tirsdag morgen, når min ferie startede. Vi ville udnytte den korte ferie, jeg har i denne omgang. Vi har dog haft så meget om ørene, af ting vi ikke selv er herre over, at vi besluttede at udsætte afrejsen en enkelt dag. I øvrigt skulle mor til Roskilde, hvor hun højst sandsynlig skulle have foretaget en ballonudvidelse. Opgaven med mor før, under og efter, havde søster påtaget sig. Mor fik ingen ballonudvidelse. I stedet skulle hun tage stilling til, om hun ville have en baypass, inden hun blev udskrevet. De kunne imidlertid ikke stoppe blødningen fra lysken, så det trak ud med hjemsendelsen. Til aftens kunne søster endelig køre hjem med mor. Det var blevet sent og alle var sultne, så vel hjemme blev der bestilt pizza. Søster ringede: Nu kom vi endelig hjem, og skulle til at spise pizza, tror du så ikke, at mor begyndte at te sig underligt og det sortnede for hendes øjne. Hun ville ned og ligge på gulvet. Noget hun absolut ikke måtte, så søster ringede 112 og hun er blevet kørt til sygehuset i Nyk. F. og jeg kører derover nu, siger hun. Mor fik konstateret blærebetændelse og væskemangel. Vi ved godt at begge dele har indvirkninger på ens opførsel. Vi har hørt og set det nogle gange med far.
Onsdag formiddag hægtede vi campingvognen på bilen og satte kursen mod Silkeborg, og min anden søster sendte en sms om at mor blev udskrevet, og at søster, som havde lovet at tage sig af mor, kom og hentede hende. Efter besøget på Roskilde, måtte mor ikke være alene eller gå på trapper de næste 4-5 dage.
Sidst på eftermiddagen havde vi slået lejr på Sejs Bakker Camping. Jeg ved godt vi har manglet vand længe, men det første jeg observerede, var det gule græs, der var overalt. Meget karakteristisk for den del af landet, med sandjordsforhold, som ikke holder så godt på vandet. Vi satte os i skyggen og blev kølet lidt af, mens Allan drak en øl, og jeg læste lidt om området. Der skulle være en sti ned til søen, så vi gik på opdagelse, men kunne ikke finde stien, så jeg spurgte en tilfældig vi mødte. Vi stod næsten foran stien. Kan I måske se den i alt det høje grønne! Det var grønt, men det var også mosejord, vådt og sumpet, til trods for at det ikke havde regnet længe.
Det er fast kutyme, at vi den første aften, og faktisk også alle de andre aftener, går en tur rundt på campingpladsen, så det blev sen aftensmad. Heldigvis havde jeg forberedt den hjemmefra. Det skulle bare varmes. En af os påstår, at der ingen nattesøvn bliver uden aftenkaffen, så det måtte også til, inden vi gik i seng. Vi trængte begge to til noget søvn. Jeg fik 8 timers god søvn, og Allan måtte nøjes med 9 timers dårlig søvn. Han havde ligget og frosset i denne sommervarme. Forstå det, hvem der kan.
Onsdag formiddag hægtede vi campingvognen på bilen og satte kursen mod Silkeborg, og min anden søster sendte en sms om at mor blev udskrevet, og at søster, som havde lovet at tage sig af mor, kom og hentede hende. Efter besøget på Roskilde, måtte mor ikke være alene eller gå på trapper de næste 4-5 dage.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tænk at din mor fik væskemangel; det har jeg aldrig før hørt om nogen der fik, jeg har bare lagt mærke til, at de i TV taler meget om, at især ældre mennesker skal huske at drikke meget i varmen.
SvarSletHvor er det skønt, at I har campingvognen og kan tage jeres hus på ryggen og så af sted. Det frie liv kan jeg også drømme mig til. Det er sikkert skønt at tage en tur rundt på pladsen om aftenen, så møder man sikkert også nogle søde og sjove mennesker.
God ferie!
Mor burde selv kende symptomerne på væskemangel. Hun har nemlig været indlagt af samme årsag for 20-30 år siden, og af samme årsag var hun "efter far" for at få ham til at drikke væske på sine gamle dage.
SletDet frie liv kan vi godt lidt, og der er sikkert mange søde mennesker rundt på campingpladserne. Selvfølgelig taler vi med et par mennesker af og til, men vi passer helst os selv.
Tak :-)
Sikke da en træls måde at starte ferie på, håber din mor er ved at være frisk igen. :-)
SvarSletHun blev udskrevet næste dag, efter de havde tanket hende op hele natten :-) Hun er frisk igen, med de forbehold hun nu skal tage, til hun skal igennem sin baypass. De har fortalt hende, at hun er et omvandrende genfærd, og den har vi hørt før :-)
SletGod ferie til jer, og ja din mor må sørge for at få meget væske, der er rigtig mange gamle mennesker, som bliver indlagt i disse varme dage.
SvarSletMor har også to flasker vand i køleskabet, så hun har normalt styr på sit væskeindtag, men hun var indlagt og måtte ikke bevæge sig i mange timer, og fik intet at spise eller at drikke hele dagen. Ingen på Roskilde har åbenbart sørget for at give hende væske. Det er den konklusion Nyk. sygehus kom frem til, da de fik indlæggelsessedlen søster stak ambulancefolkene.
SletDet er sandelig lidt op og ned med din mor. Øv.
SvarSletFar lærte at drikke nok ved, at 'rationen' blev målt op hver morgen og sat i køleskabet. Han var i starten meget forbavset over, hvor meget der egentlig skulle til udover de par kopper kaffe, han troede var nok :-)
Vi holder også meget af at gå rundt på campingpladserne; især for at studere fastliggerkulturerne de forskellige steder :-)
Men vi passer også os selv ... opsøger aldrig at falde i snak med andre.
Ja hurtigt ind og hurtigt ud heldigvis. Det går stærkt i vores familie :-) Mor målte også af til far, og det gør hun også til sig selv, i hvert fald om sommeren. Se svaret ovenfor til Lene.
SletVi studerer også telte, solsejl og vogne både hos fastliggere og nomaderne. Allan kigger biler, men det gør han alle steder :-)
Vi har ikke noget imod at tale med andre mennesker, men vi er lidt "bange" for at rende ind i personer, der samler på social hygge fra morgen til aften, med alle de møder. Dem er der rigtigt mange af på alle feriesteder, og det har vi ikke lyst til.
Det er godt, at din mor har fået det bedre. Sikke en forskrækkelse. Ja, dehydrering skal man vogte sig for!
SvarSletDet ser ud til at være et dejligt sted, I er havnet.
Rigtig god ferie!
Hun er frisk igen indtil indlæggelsessedlen ligger i postkassen. Så er vi forberedt på endnu et optrin :-) Vi har fortalt hende at vi har fået nok af alt hendes cirkusoptræden.
SletDet var fint nok, men vi forsvandt hurtigt igen.
Tak.
Sikke da enredelighed med din mor, godt i er flere søstre til at hjælpe din mor, ( jeg kunne godt bruge en søster )
SvarSletFint sted i har slået jer ned, dejligt vejret er med jer, fortsat god ferie ,
Flot solnedgang vi havde forleden dag, jeg tror en masse harxskrevet om den ,selv morgenradioen nævnte den,,,,
Vi har også takket hende for at hun har sørget for at få en pæn børneflok, så vi kan hjælpes ad, ellers havde hun ikke fået samme service :-)
SletVejret er i den grad med os, og der har været mange fine solnedgange, som er foreviget af mange.
Tak, og så er jeg igen havnet i dit spamfilter.
Uh, hvor det trækker i os, hver eneste gang vi hører om camping. Men til næste år... forhåbentlig, for det går faktisk bedre med gemalens øjne. Og den plads I har valgt her, ser da også hyggelig ud.
SvarSletJeg undrer mig nu ikke så meget over, at din mor ikke genkender symptomerne på væskemangel. Man glemmer alt for let sådan noget, eller fortrænger det. Jeg har selv været nødt til at måle mit vand op om morgenen.
Rigtig god bedring med din mor - håber hun holder sig i ro.
Det lyder vel nok dejligt, at mandens øjne har det meget bedre.
SletHun havde været indlagt, og ingen havde givet hende noget, og hun har ikke følt tørst, så har ikke selv bedt om væske. Hun var "bundet" til sengen med slanger. Derhjemme har hun tjek på det, selvom hun nok drikker lige i underkanten.
Mor holde sig i ro.... hehe... Jeg kan godt høre du ikke kender hende :-) Hun farer op som trold af en æske. Både vi og sygehuset er efter hende. Hun har for meget fart på, og kommer der besøgende til "naboen" så rejser mor sig, så de kan få hendes stol. Hun sætter kun tempoet ned, fordi hun får ondt ved hjertet, hvis vi tager hende med på en lidt længere spadseretur. Hun er ikke nem at styre :-)
Hun lyder som dig selv :-)
SletKnus.
Jeg kan godt se nogle af lighederne, men jeg vil ikke kendes ved dem alle :-)
SletKnus tilbage.
Godt I fik styr på din stakkels mor. Kan godt forstå hun skal være sammen med nogle de næste par dage. Håber snart hun er helt ovenpå igen.
SvarSletDejligt I så er kommet afsted ....og hygger jer. Rigtig god ferie.
Kh Helle
Det indgreb de har lavet, først i armen og derefter i lysken, kan springe op, så der SKAL være opsyn på, så egentlig forstår jeg ikke at man sender hende hjem, når det er så farligt. Der skal trykkes med alle kræfter, og hun må ikke gå på trapper, eller løfte over 2 kg eller lave noget som helst, og det har hun svært ved at lystre.
SletVi hygger og nyder det.
SvarSletaltså; i bli'r da ikke forskånet for noget som helst i øjeblikket... Dehydrering er en grim ting og ligeledes blærebetændelse; det hænger ofte sammen hos ældre mennesker, og kan virkelig gøre dem meget mærkelige. Men godt at der er styr på det hele igen.
Her hvor vi camperer, er det også meget tørt; vi har vist fået 3-4 mm vand siden fredag, og det forslår jo som en skrædder i h...... Selvom vi ligger fast, passer vi også helst os selv, men ind imellem falder vi da i snak med nogle andre. Børnene derimod, ser vi ikke meget til, og det er jo skønt at de hygger sig med andre børn og unge.
Fortsat go' ferie; Silkeborg er jo et dejligt område, der er min mand fra ;)
Jeg synes også der er bud efter os og vores familie. Er det ikke mor så er det nogen af alle os andre eller vores børn og børnebørn.
SletDet var ikke meget vand. Vi har ikke styr på mm, men kan se at det gør godt, selvom det ikke dækker behovet. En snak med andre kan også være interessant nok, det hænder også at vi af en eller anden årsag gør det. Det er hyggeligt nok, når bare det ikke behøver at være noget evigt tilbagevendende.
Campinglivet er et eldorado for børnefamilier. Der er altid legekammerater. Silkeborg er dejlig, vi har været der før, men ikke på camping.
God ferie - uden moderlige forstyrrelser - ønskes jer.
SvarSletTak, det håber vi også :-)
SletJeg håber, at din mor snart må skånes for flere oplevelser af den art. I er vidst ved at have fået nok. Fortsat rigtig god ferie...
SvarSletVi er mættet. Det værste er nu den baypass der vinker forude. Lægerne har sagt, at kun 1% af de der har været det igennem mor har, når ud på den anden side med livet i behold. Hun og vi er meget heldige.
SletTak :-)