Endelig ferie, men…

For meget længe siden, havde vi planlagt at tage på camping tirsdag morgen, når min ferie startede. Vi ville udnytte den korte ferie, jeg har i denne omgang. Vi har dog haft så meget om ørene, af ting vi ikke selv er herre over, at vi besluttede at udsætte afrejsen en enkelt dag. I øvrigt skulle mor til Roskilde, hvor hun højst sandsynlig skulle have foretaget en ballonudvidelse. Opgaven med mor før, under og efter, havde søster påtaget sig. Mor fik ingen ballonudvidelse. I stedet skulle hun tage stilling til, om hun ville have en baypass, inden hun blev udskrevet. De kunne imidlertid ikke stoppe blødningen fra lysken, så det trak ud med hjemsendelsen. Til aftens kunne søster endelig køre hjem med mor. Det var blevet sent og alle var sultne, så vel hjemme blev der bestilt pizza. Søster ringede: Nu kom vi endelig hjem, og skulle til at spise pizza, tror du så ikke, at mor begyndte at te sig underligt og det sortnede for hendes øjne. Hun ville ned og ligge på gulvet. Noget hun absolut ikke måtte, så søster ringede 112 og hun er blevet kørt til sygehuset i Nyk. F. og jeg kører derover nu, siger hun. Mor fik konstateret blærebetændelse og væskemangel. Vi ved godt at begge dele har indvirkninger på ens opførsel. Vi har hørt og set det nogle gange med far.
Onsdag formiddag hægtede vi campingvognen på bilen og satte kursen mod Silkeborg, og min anden søster sendte en sms om at mor blev udskrevet, og at søster, som havde lovet at tage sig af mor, kom og hentede hende. Efter besøget på Roskilde, måtte mor ikke være alene eller gå på trapper de næste 4-5 dage.
Sidst på eftermiddagen havde vi slået lejr på Sejs Bakker Camping. Jeg ved godt vi har manglet vand længe, men det første jeg observerede, var det gule græs, der var overalt. Meget karakteristisk for den del af landet, med sandjordsforhold, som ikke holder så godt på vandet. Vi satte os i skyggen og blev kølet lidt af, mens Allan drak en øl, og jeg læste lidt om området. Der skulle være en sti ned til søen, så vi gik på opdagelse, men kunne ikke finde stien, så jeg spurgte en tilfældig vi mødte. Vi stod næsten foran stien. Kan I måske se den i alt det høje grønne! Det var grønt, men det var også mosejord, vådt og sumpet, til trods for at det ikke havde regnet længe.
Det er fast kutyme, at vi den første aften, og faktisk også alle de andre aftener, går en tur rundt på campingpladsen, så det blev sen aftensmad. Heldigvis havde jeg forberedt den hjemmefra. Det skulle bare varmes. En af os påstår, at der ingen nattesøvn bliver uden aftenkaffen, så det måtte også til, inden vi gik i seng. Vi trængte begge to til noget søvn. Jeg fik 8 timers god søvn, og Allan måtte nøjes med 9 timers dårlig søvn. Han havde ligget og frosset i denne sommervarme. Forstå det, hvem der kan.