Det lykkedes at komme rundt om Silkeborgsøerne

Lige siden sidste år, hvor vi måtte afbryde ferien, fordi Allan blev dårlig, har cykling rundt om Silkeborgsøerne stået på hans ønskeseddel.   
Fra Sejs Camping gik turen ad Trækstien mod Silkeborg. Forbi “De små Fisk” som er en stor skøn gratis telt- og kanoplads med børnevenlig badested.
Her var TV2OJ ved at lave en optagelse med et par landevejsriddere.
Da vi nåede Silkeborg, gik vi gennem gågaden, hvor der også blev interviewet og filmet.

Turen fortsatte rundt om Langsøen, hvor der lå massevis af store palæer villaer. Alle havde egen bro og båd eller kano på den anden side af cykelstien. Ikke et eneste sted, havde vi mulighed for at komme helt ned til vandet, og spise vores medbragte klemmer, da det hele var privat. Godt vi sad højt til hest, så vi havde udsyn over søen, som var godt skærmet af de smukke vilde blomster. Det er stort set kun muligt at komme ned til søerne, der hvor alle turisterne færdes, og stiger på kanoer, Hjelen, Tranen og hvad de ellers hedder allesammen.
Der var til gengæld frit udsyn til den nye bro, de er ved at bygge over Gudenåen. Der blev vi sendt ud på en omvej. Lige nu er dette byggeri langt fra noget særligt smukt syn, men det skal nok blive flot med de pyramideformede bropiller
Tilbage over Hattenæs med udsigt til flere søer. Bl.a. Brassø, hvor bådene lå tøjret, så langt øjet rakte til begge sider. Forbi Borre Sø og Julsø inden vi var hjemme på campingpladsen efter godt 34 km på cykel.
Da vi havde siddet et øjeblik, gik vi os en tur for at bestige et bakkerne Sindbjerg og Stoubjerg i Søhøjlandet. Vi startede med det, der lå nærmest, som så ud til at være det højeste af dem. Det var det dog ikke iflg. skiltet. Stoubjerg er kun 99 m.o.h. og Sindbjerg er 103. Det var som sædvanlig bagende varmt, og vanddunken gad vi ikke slæbe på, så på toppen besluttede vi, at nøjes med dette ene bjerg da vi mente at udsigten stort set måtte være den samme. Vi måtte hjem og have lidt væske.
Jeg købte internetadgang, som campingpladsen lige havde investeret 61.000,- kr. i, så det virkede rigtigt godt, sagde de. Jeg fik dog en helt anden opfattelse, da vi blev udstyret med en lang og udførlig manual, om hvad vi skulle gøre, og hvem vi skulle ringe til, hvis det ikke virkede. Efter at være blevet smidt af 4 gange på ½ time uden at nå andet end at taste koden, gik jeg op og bad om at få refunderet mine penge, og det fik jeg. Vi fik set det vi kom efter og lidt til, så vi besluttede at finde et nyt sted at udforske efter en gang nattesøvn.
Vi havde egentlig planlagt hjemmefra, at vi ville opholde os flere dage i Silkeborg, inden vi ville flytte til Blommenslyst, bare for en enkelt nat eller to. Vennerne siger det er en oplevelse. Vi havde ikke nogen alternativer på listen og intet internet. Vi har tidligere kørt rigtigt meget rundt i Jylland, så de gamle kendinge gad vi ikke vade rundt i. Vi ville opleve noget nyt. Fredag morgen satte vi kursen mod Juelsminde Strand Camping. Da vi nåede frem tiltrak det os ikke rigtigt, så vi kørte mod Vejle ad små smalle og snoede veje i et meget bakket terræn, hvor der næsten ikke var plads til modkørende. En meget smuk tur, måske ikke beregnet til en campingvogn på slæb. Turen blev uden billeder, da det var umuligt at kaste vogntøjet ind til siden og komme ud.
Normalt ser man campingpladser overalt, så vi regnede med at møde nogen på et tidspunkt. Fru Garmin foreslog nogle undervejs, men hun kunne ikke selv finde dem. Til sidst opgav vi og styrede direkte mod Assens. På ruten dertil mødte vi et skilt mod Ronæs Strand Camping. Sikke en idylisk perle. Her ville vi gerne være, og stedet kan varmt anbefales. Vi ankom ved kaffetid om eftermiddagen, og selvom det blev en bildag, nåede vi alligevel at gå over 11.000 skridt i løbet af eftermiddagen og aftenen.
Aftenkaffen blev nydt på en bænk ved vandet, for at se solnedgangen. Der kom en lille byge og en smule vand om natten. Vi vågnede op til en diset morgen, men inden længe var solen brudt igennem.