torsdag den 17. januar 2013

Storm og torden

Overskriften handler om min barndom, som jeg heldigvis har flest gode minder fra, men der er et par ting eller fire, der har fyldt mere end det vist kan kaldes indenfor det normale. Det ene historie har jeg tidligere skrevet om, og her kommer endnu en til samlingen.
Min far har sjældent været rigtige gode venner med vejret, uanset hvordan det har artet sig. En del af forklaringen er måske, at han som håndværker og maler var afhængig af “de rigtige vejrforhold” når han nu havde lovet at udføre et bestemt stykke arbejde. Når det så er sagt, så var han bestemt langt fra glad for stormvejr. Vi boede i et gammelt hus, som mine forældre havde købt på tvangsauktion, og som i mange år var under renovering og ombygning. Det lå højt og udsat, altså uden læ fra nogen sider. Far mente huset var i så dårlig forfatning, at der var risiko for det kunne styrte sammen om ørene på os. Når vindstyrken var af en bestemt kaliber, var det tid at forlade hjemmet. Før “vi” fik bil åbnede naboen dørene for os alle. Senere blev det min moster og onkel. Det hændte det blev til en overnatning.
Barndomshjemmet 1 Barndomshjemmet 2
I efterårsstormen 1967 kom vi hjem og så hele kostalden, som blev brugt som værksted og lager, var væltet. En anden gang, jeg husker ikke året, men vi var alle fem kun lige kommet ind i bilen, da vi så en skypumpe tage hønsehusets tag. Det kom flyvende og landede på bilens tag, som blev trykket ned, men heldigvis kom ingen af os noget til. Selvom huset med årene blev fint og godt, så har far aldrig brudt sig om at være i huset, når det stormede. Vi har et par gange i mit voksne liv, hentet dem til vores adresse til en overnatning. Bl.a. under stormen 3. december 1999. Da vi kørte dem hjem dagen efter, var ikke så meget som en rude i drivhuset ødelagt. 
Barndomshjemmet 3Værre var det nok med mor og tordenvejret, fordi det trods alt oftere tordnede end stormede. Et var dagtimerne, hvor vi fik at vide, at det var farligt at være ude, eller stå tæt ved vinduet inde og kigge ud. Jeg har aldrig været bange for tordenvejr, så jeg elskede, når far var hjemme på sådanne dage, for han var heller ikke bange, og så kunne vi to jo gå ud og se på vejret sammen. Når tordenvejret først indfandt sig efter vi tøser var kommet i seng, blev vi skam vækket af vores søde søvn, beordret op for at klæde os på, for derefter at tage plads i sofaen, klar til udrykning, hvis lynet slog ned. Mor havde altid pakket en taske eller to, med penge og de mest nødvendige papirer, samt ekstra tøj til hele familien. Først når faren var ovre, fik vi lov at gå i seng igen. Der var et par eksempler i familien på at det var gået galt for nogen, og det skulle ikke overgå os. Min fars kusine nåede ikke at redde andet end dem selv og deres børn. De ejede kun det de gik og stod i, så som børn, kunne vi ikke se noget forkert i den måde mor håndterede den sag på, men senere har både mor og far måttet høre for, at de har frarøvet os mange timers nattesøvn. Senest i min tale til dem til guldbrylluppet.
Der er ikke noget vejr i Danmark, jeg er bange for, men jeg har selvfølgelig respekt for hvad det kan forårsage. Vores børn er aldrig blevet hevet ud af sengen, og jeg selv er heller aldrig stået op, men har tit ligget vågen. Ikke fordi jeg er bange, men det er jo ikke til at sove i den larm. Da ungerne var helt små, havde Allan og jeg en aftale om, hvem der tog sig af hvem og hvad, hvis uheldet skulle være ude. Det er hændt, at jeg er faret sammen ved et tordenskrald, når det er slået ned så vinduerne klirrer, og det kan også godt få mig til at stå op for at kigge ud ad vinduet eller døren, bare for at se om alt er i orden, men er det det, så lapper jeg under dynen igen og venter på fred og ro.  
Kun en ud af os fire børn, er i dag bange for tordenvejr, os andre er det hele prellet af på.

12 kommentarer:

  1. Det lyder som om vejret har fyldt en hel del i din barndom; det må være lidt bøvlet med et gammelt hus, som man er bage for styrter sammen.

    I min familie har vi aldrig været bange i tordenvejr (heller ikke selv om vi boede i en stråtækt ejendom), men jeg kan huske, at min mormor stod op og trak fjernsynsstikket ud og lavede 'tordenkaffe' - det var rigtig hyggeligt. Hun havde dog ikke pakket tasken som din mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret har fyldt meget, når jeg tænker tilbage. Jeg tror far har overreageret, han hadede bare stormvejr. Det vejr blev han aldrig dus med.

      Min mor og mormor drak også tordenkaffe. Jeg er ikke opvokset med tv, så det problem havde vi ikke :-)

      Slet
  2. Vejret kan virkelig skabe larm.. Jeg er heller ikke bange for vejret her i landet, men jeg har respekt for de kræfter der slippes løs.
    I Californien har jeg oplevet mudderskred som var virkelig skræmmende, hvor veje og huse bare forsvandt på kort tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vejr kan have enorme kræfter. Det er både fascinerende og skræmmende på en gang. Der sker mange forfærdelige katastrofer rundt omkring i verden.
      Jeg håber du følte du var i sikkerhed ved det mudderskred. Vi lever på mange måder godt beskyttet i lille Danmark.

      Slet
  3. Din mors måde at handle på var jo baseret på andres dårlige erfaringer, så man kan vel næsten ikke fortænke hende i at gøre som hun gjorde. Jeg kan ikke huske, at vi nogen sinde er blevet vækket pga vejret. Men til gengæld er vi tit vågnet af os selv og rendt ind til mor og far, når det tordnede. Jeg er ikke bange for hverken torden- eller stormvejr, men har ikke desto mindre svært ved at sove fra det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, det kan man nok ikke, men set med mine voksne øjne, er det lige dramatisk nok at reagere sådan :-)
      Som teenagere blev vi heller ikke kaldt op mere, heller ikke selvom jeg fik værelse på 1. sal. Eller også har jeg måske bare nægtet at stå op. Det husker jeg ikke.
      Jeg sover meget let, og der skal ikke meget til at forstyrre min nattesøvn, så jeg tror altid jeg vågner ved den slags vejr.

      Slet
  4. uvejr i Danmark , ja det er. jo vand ved siden af de katastrofer man ser rundt omkring i verden , tit har. jeg. tænk hvor er. vi heldige vi bor i Danmark ,og alligevel er. vi sårbare , bare en smule vand kan jo forårsage store skader , torden kan sætte strømmen ud, stormen kan gøre vanvittig stor skade, jeg. må indrømme jeg er. ikke glad i tordenvejr , eller storm , er. faktisk hunderæd, kan ikke sige. hvorfor ,,,,,Men jeg. skal love for i har oplevet. lidt af hver....

    SvarSlet
    Svar
    1. I dette land er vi heldigvis forskånet for de største naturkatastrofer. Dem vi bliver udsat for har kræfter nok til mig, når de folder sig ud i bedste stil.
      Er man bange er der nok ikke så meget at gøre, andet end tale til sin fornuft og tænke på hvor sjældent der trods alt sker noget alvorligt. Det er vist farligere at færdes i trafikken hver dag :-)

      Slet
  5. Det er nok rigtigt, at din fars reaktion måske var mere en lidt irrationel frygt. Din mors reaktion på tordenvejr er hun selv vokset op med, så den er forståelig nok - min mor havde det også siddende i sig, men ikke min far; sikkert pga. at hun kom fra den stråtækte, det gjorde han ikke. Vi er derfor aldrig blevet hevet ud af sengene, og jeg nyder og har altid nydt et godt og larmende tordenvejr - efter danske forhold, vel at mærke ... som andre siger, er det jo ingenting i DK i forhold til andre steder i verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor ved du fra hvad mor er opvokset med, det skrev jeg da ikke noget om :-) Men du har ret. Min morfor tillod heller ikke at deres to børn lå i sengen når det tordnede. Heldigvis er det ikke hele arv- og miljømassen man er belastet af :-)
      Tordenvejr sydpå i bjergene er ellers også godt. Det runger så dejligt i bjergene :-) Jordskælv, Tsunami og orkaner som i Amerika, dem vil jeg nødig opleve.

      Slet
  6. tordenvejr og lyn er smukt, men larmende og jeg vil dog helst opholde mig indendørs når sådan et vejr passerer, men jeg står dog ikke op for at drikke kaffe..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smukt at se på. Jeg har ikke noget imod at være ude, men er det lige op over, er det nok klogt at søge ind. Jeg har oplevet torden, som kom som lyn fra en klar himmel da jeg cyklede gennem skoven. Der tænkte jeg bare, hvad pokker skal jeg gøre, det var ikke det optimale sted at være. Jeg hjulede alt hvad jeg kunne for at komme ud.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)