onsdag den 23. januar 2013

Glemsom, distræt eller at leve i nuet

Faktisk vil jeg ikke betegne mig selv som glemsom, men det er måske forkert! Selvfølgelig har jeg da glemt ting, som f.eks. indkøbssedlen, når jeg skal handle dagligvarer, men oftest formået at få det hele med hjem alligevel. Jeg har også et par gange glemt at få min tandbørste med på ferie, fordi det sidste jeg gør, er at børste tænderne, og placerer, uden at tænke, tandbørsten hvor den plejer at stå, i stedet for at putte den i toilettasken, der står og venter alene af samme grund. Storstrømsbroen
Jeg har altid ofte gang i tusind mange ting samtidig. Det ene arbejde fører det næste med sig. Bare det, at jeg skal ind med en stak aviser og reklamer i stuen, kan få mig til at rydde op i aviskurven. Når jeg går ud med den sorterede stak i papirbeholderen, får jeg måske øje på noget ukrudt, og får hentet haveredskaber osv. På det tidspunkt har jeg allerede glemt, at jeg har taget gær, mel osv. frem for at bage, og at jeg måske har slæbt støvsuger og rengøringsmidler frem, for den rengøring kan jo klares mens brødet hæver og bager. Jeg ville så bare lige flytte den stak aviser der generede mit øje. Mine gøremål kan i den grad meget let gribe om sig. Har jeg noget på komfuret eller i ovnen, så følger æggeuret mig trofast, ellers går det da helt galt. Ind imellem kan det godt blive sent inden jeg bliver færdig, fordi jeg ikke kan trives, i det rod jeg selv har skabt. Der skal helst være bare nogenlunde ryddeligt og i orden.
Grønnebakken Vester Egesborg Masnedø
Jeg bliver næsten altid så optaget af det jeg foretager mig, at jeg glemmer både tid og sted. Det sker også jævnligt på arbejdet, at jeg glemmer at køre hjem, når det er fyraften. Jeg kan sagtens sidde der både halve og hele timer uden at opdage, at jeg skulle være kørt for længe siden. På min arbejdsplads inde i byen, er det hændt, når jeg havde rigtigt travlt, at jeg har arbejde uafbrudt i 10 timer. Først når butiksfolkene kom for at slukke og lukke, sagde de: “Sidder du her endnu” Så fik jeg hurtigt pakket sammen. På den anden arbejdsplads, kan jeg ikke være sikker på, der kommer nogen og fortæller mig, at det er fyraften, så igen i mandags glemte jeg at holde fyraften. Da jeg opdagede hvad klokken havde slået, ringede jeg til Allan og sagde, at jeg først kørte fra arbejde nu, og at jeg altså ikke hang et sted i snedriverne, men at jeg måske kom til det, for det var godt nok slemt, at komme frem om morgenen. Jeg kom fint hjem, uden problemer.  Billederne er fra en tur til Næstved i tirsdags.

Hele denne historie er udsprunget af, at da jeg mødte på arbejde, kunne jeg ikke finde min mus. Nu ved jeg, at hele chefens familie og husets gæster, både børn og voksne, benytter min  pc, så der sker somme tider mange sjove ting. Selvom der er ledning på den mus, så startede jeg alligevel min eftersøgning i hele det lille hus, inden jeg ringede til chefen. Da jeg endelig fik fat i ham, siger jeg: "Du ved vel ikke tilfældigvis hvor min mus er henne?" Årh, det har jeg glemt. Jeg har lånt den ud, og jeg er ikke hjemme, men jeg vil prøve at få fat i .......  og se om jeg ikke kan få hende til at komme med den til dig. Min mus kom med ekspreslevering, så jeg kunne åbne andet end den post, der lå ude i postkassen og på skrivebordet.

18 kommentarer:

  1. smiler......... jeg kender lidt til det du beskriver, men Du har dog gang i ret meget mere end jeg kan præstere ...smiler, kender. alt for godt det der med
    man lige kan snuppe det og det med på vejen ,og pludselig har glemt hvor man egentlig startede,,,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være en kvindeting, kan jeg næsten læse ud fra alle kommentarerne.

      Slet
  2. Aj, altså, man skulle tro, vi var i familie ;-)
    Jeg kan nikke genkendende til det hele - måske lige bortset fra det med at glemme, at jeg er på arbejde ... måske har det noget med min lange transporttid at gøre?
    Men lige præcis det nummer med tandbørsten har jeg lavet flere gange.
    Og det med, at det ene gøremål fører det næste med sig - uhhha - man begynder med A og ender med N. Eller J. Eller Z. Eller ... og jeg får måske aldrig afsluttet B eller K :-) - jeg kører også med beep-alarm, hvis der er noget, der er tidsafhængigt :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er en stor familie :-) Om transporttiden spiller ind, skal jeg ikke udtale mig om.
      Når jeg har været sådan på i 12-14 timer, før jeg er blevet af med roderiet, er jeg lidt træt af, at jeg ikke kan gøre en ting færdig, eller bare begrænse mig en smule.
      På komfuret er ALT tidsafhængigt, selv en gryde vand. Den koger jo også tør på et tidspunkt :-)

      Slet
  3. Hmm, det kender jeg også godt. Det er møg-irriterende, når man har så lidt tiltro til sig selv, at man er nødt til at lede efter ting, som andre så rent faktisk har lånt eller flyttet. Netop i dag har jeg været huset rundt tre gange for at finde mit dørslag, og så viste det sig, at Gemalen lige havde syntes, det skulle placeres NEDE i en gryde for ikke at fylde så meget. Smart nok - især hvis han havde sagt det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ellers fuld tiltro til mig selv... men den mus kunne jo i farten være røget ned i skuffen, sammen med en stak papirer. Der havde jeg nemlig glemt, at den var "fastmonteret" :-)
      Min skærm har også engang været fjernet. Men der lå en seddel: Kommer tilbage kl.X. Alle flytninger skal meddeles, alt andet er spild af tid. :-)

      Slet
  4. Det, du beskriver der, kender jeg kun alt for godt: man starter på et projekt, og en time senere befinder man sig et andet sted i huset i færd med noget helt andet, som så fører en videre, uden at man har gjort det første færdigt:-)!
    Det må være fordi, jeg har tankerne alle mulige andre steder?
    Herhjemme er det Husbonden, der forlægger sine ting. Han er dårligt nok kommet hjem fra arbejde, før han spørger: Hvor er min mobiltelefon?
    Hvordan skulle jeg vide det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er både en god og en skidt model. Man udnytter tiden og får en masse fra hånden, men lidt planlægning og stram styring, kan ind imellem være godt, så ikke projekterne tager overhånd.
      Jeg ved ikke hvad der er galt :-)
      Jeg ved normalt hvor jeg har mine ting, men ikke når andre låner dem uden at spørge. Eller når de ikke lægger dem tilbage på samme plads. Allan har ikke ret mange faste pladser til sine ting, så han leder tit. I 39 år har jegforgæves forsøgt at få ham til at lægge det logiske steder. Altså der hvor han først vil kigge. Mine og "vores" ting skal lægges, hvor de blev tager. Det fungerer for det meste.
      Nej, hvor skulle du vide det fra, de mænd må have styr på deres egne ting :-)

      Slet
  5. Hihi..det værste JEG kan begynde på at er sortere blade og magasiner...så kommer jeg lige til at læse dem endnu en gang, alt for gode til at smide væk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kender jeg også godt. Når den bunke har taget overhånd i aviskurven, ryger de et andet sted hen. Så er der mere gratis læsning :-)

      Slet
  6. Mon ikke de fleste af os kender det, at man lige pludselig har gang i 7 forskellige ting..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det tror jeg. Alle der har kommenteret her, er i hvert fald helt enige :-)

      Slet
  7. Det er en morsom historie om at gøre ting og sager i en lind strøm. Og med de konsekvenser det har. Jeg kunne nok tage ved lære af det, idet jeg snarere tænker jeg skal have gjort det og det senere. Det er ikke så godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan vist se roderiet for dig, og det er knapt så morsomt :-) Du ved godt man ikke skal udsætte til i morgen, hvad man kan nå i dag :-)

      Slet
  8. Jeg kender udemærket det med at man pludselig har 17 ting i gang i weekendens. Men jeg glemmer aldrig at gå hjem fra arbejde :0)
    KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan nøjes med weekenderne :-) Ikke engang i hverdagene kan jeg begrænse mig. Jeg bestræber mig dog på at holde øje med klokken, så jeg kan huske at holde fri til fyraften :-)

      Slet
  9. Jeg kender også det med at have gang i alt muligt på en gang. Det sker især når jeg gør rent og rydder op, pludselig bliver jeg forstyrret af noget spændende og så falder jeg nærmest over støvsugeren for at beskæftige mig med det.

    Som Anette glemmer jeg nu heller ikke at gå hjem fra arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bekræftet blot at det ER et kvindefænomen, og at oprydning kan være en udmærket undvigelsesmanøvre, skønt det måske foregår instinktivt.

      Jeg må få strammet op :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)