onsdag den 8. juni 2016

Et sjovt og noget overraskende fund fra 1641

Det er i den grad blevet sommervejr og jeg nyder duften fra vejkanten og hegn. Jeg nyder også at temperaturen er faldet nogle grader. P1070236








På arbejdet har vi længe ventet på regn til de nye planter, der skulle plantes. Regnen lader vente på sig, men planterne kunne ikke tåle at vente længere.
P1110209Ca. ½ meter nede i jorden, stødte medarbejderen på noget hårdt. Han var ikke i tvivl om, at det var en sten, og at det måtte være en kæmpe en af slagsen.
Der måtte tages nogle større hjælpemidler i brug.  Da han så, hvad det var for en sten, kontaktede han chefen.
Stenen viste sig at være en gravsten fra 1641. Ekspertisen, museumsfolk, kulturhistorikere og arkæologer blev straks kontaktet.
P1110207 P1110208

Du kan evt. klikke billederne større og selv prøve at læse hvad der står, om ikke andet, så for at se den noget specielle stavemåde og måske lidt uforståelige ord, som giver et fingerpeg om, hvor svært det er at slægtsforske efter de meget gamle håndskrevne gotiske skrifter. Denne gravsten er ‘let læselig’ da det udelukkende er trykte bogstaver. Gider du ikke tygge dig igennem det, kommer det gengivet her:
HER LIGGER BEGRAFNET TVENDE HED……(skrift mangler) ÆRLIGE OG GUDFRYGTIGE PERSONERS LEGEMER, SOM VARE H RASUS LAVRITZSON KIERTEMINDE, FORDUM SOGNEPREST TIL STADAG OG KIRCKBYE SOGNER SALIGEN HENSOFVIET I HERREN DEN 15. MARTH 1641 ÆTAT 59. OFF 26. SAMPT HANS K HUSTRU BODILDT JOHANS DAATER, HVILCKEN GUDS OG HENKALLEDE DEN 16. EFTER AT HUN HAFDE LEFVET MED SINS HUSBONDE I ECTESKAB 28 AAR I SIN ENCKE STAT __  28 AAR OG HINDIS GANDSKE ALDER HAFDE VÆRET ___   AAR. HVES SIELE ER I GUDTS HAAND, HAND OG DENNEM OPVECKE TIL LIFSENS OPSTANDELSE.
Stenen og inskriptionen er nævnt i historiebøgerne. Så det er ikke ny viden. Man ved stenen lå i koret i 1756. Da kirken blev renoveret omkring år 1800, har man formentlig prøvet at flytte stenen, hvorved den er gået i stykker.
P1110397På et tidspunkt er stenen blevet fjernet fra selve kirkegården, hvorefter den er gravet ned, men hvorfor lige der og til hvilket formål? Det står hen i det uvisse og mysteriet vil næppe nogensinde blive opklaret.
Hvad der skal ske med stenen vides i skrivende stund ikke præcis. Man mener umiddelbart, at vi kan gøre med den, hvad vi vil. Vi afventer dog mere besøg og det endelige svar.

18 kommentarer:

  1. Fascinerende - der går så meget tabt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uanset hvordan denne historie ender, vil stenen blive bevaret.

      Slet
  2. Tjah, selv om du har gengivet teksten, er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der skete med præstekonen. Døde hun dagen efter præsten, eller var hun enke i 28 år?? Hvis I kan gøre, hvad I vil med stenene, kan du jo få dem med hjem ... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er heller ikke nemt at forstå. På den tid regnede man ikke kvinder for noget. De blev normalt ikke opført med navn, hverken når de blev født, gift eller døde. Det var altid Peder Hansen datter eller hustru i en eller anden by. Her er præstefruens navn nævnt, men det er en sjældenhed. Præsten døde i en alder af 59 år, efter 26 års embedsgerning. De nåede at være gift i 28 år, men hvem der døde først, har jeg svært ved at blive klog på.

      Det kommer aldrig på tale ;-) Chefen har en fin plan, hvis han får lov at beholde dem.

      Slet
  3. Jeg håber I finder et godt og varigt sted til stenen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pladsen er fundet. Vi afventer bare svar på om det er danefæ :-)

      Slet
  4. Man synes jo den må være bevaringsværdig og jáhve krav på en bedre plads en under mulde! Spændende hvad det ender med.
    Der er så mange dufte i luften (også nogle lidt for landlige) og blomstrende grøftekanter og hegn. Jeg suger det til mig.
    Fin spætte. Nu undrer jeg mig over at "min" spætte tilsyneladende ikke har den røde plet på hovedet, men den har den røde undergump...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den får en fin plads over jorden, hvis vi får lov at beholde den.
      Landluft er godt, selvom nogle til tider kan være lidt for markante.
      Den røde plet er fordi det er en han, så din er en hun ;-)

      Slet
  5. Ej, hvor spændende - jeg elsker sådan noget. Jeg håber chefen får lov at beholde stenen, hvis han har fine planer med den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er vi flere der synes :-) Chefen har en fin plan, men vi må se hvad de når frem til.

      Slet
  6. Jeg er/har været ivrig slægtsforsker og vil sige, at det er en drøm at finde sådan en sten. Historien taler til os på (næsten) nutidsdansk. Fantastisk! Jeg synes, det lyder meget sært, hvis I må gøre med stenen, hvad I vil. Men som du skriver, afhænger det måske af, om det er danefæ eller ej. Jeg fandt dette på Natmus' hjemmeside om definitionen på danefæ:

    Danefæ er genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder danefæ eller får danefæ i sin besiddelse, skal aflevere det, idet danefæ tilhører staten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg, og det samme her ;-) Det var hvad flere museumsfolk mente. Der er netop om det er danefæ eller ej, der er det afgørende, fik vi at vide.

      Jeg kender det godt. Jeg har for nogle år siden haft flere lange samtaler med en arkæolog, og fået vist lige så mange sjove fund. Han kan tale i timevis om sit Museumsjob. Faktisk har jeg fået en hel cd med hans sjove fund. Selvom det er sjove og interessante fund, findes der ofte 'alt for meget' af det, til at det katagoriseres som danefæ.

      Slet
  7. Det er nu lidt morsomt med et fund af denne art. Stenen er velbevaret omend itu. Utroligt så læsbar teksten er. I hvilken kirke var pastoren præst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den næsten 400 år gamle sten, er utrolig velbevaret. I Stadager og Nørre Kirkeby på Falster.

      Slet
  8. Denne sten kunne jo blive et tilløbsstykke som Holger Danske er blevet i Skjern/Vestjylland. :-)
    Det med kvinder blev tituleret med Peder Hansens datter/hustru hang ved i min barndom, dog var mandens titel også en del af det, og her taler vi om 1960´erne, først 1970´erne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske ;-)
      Det kendet jeg også til. Vi søskende har aldrig været omtalt som andet en malerens piger, men i kirkebogen ser det anderledes ud, der har alle kvinder og pigebørn haft et navn de sidste par hundrede år

      Slet
  9. Spændende!
    Husk venligst at skrive om det, når der findes en endegyldig løsning på stenens fremtidige placering.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi venter stadig i spænding på resultatet. Ingen af de beslutningstagende har endnu været forbi, selvom de lovede at komme for flere uger siden.
      Der bliver næppe noget at skrive om, da det forbliver 'gemt væk' på privat grund, hvis den ikke skal afleveres, men jeg skal prøve at huske at nævne det, eller opdatere her på siden, når vi er blevet klogere.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)