mandag den 21. januar 2013

Vores dåbskjole var forsvundet

Når jeg skriver vores, er det en sandhed med modifikationer. Min har det aldrig været. Jeg er ikke engang døbt i den. Da jeg kom til verden, tilbød min farmor, at jeg, som alle de andre, eller i hvert fald mange af hendes børnebørn, kunne blive døbt i denne kjole. Der var ikke noget mor hellere end gerne ville. For det var en meget fin dåbskjole. Men min gudmor, mors tante Maud, som også var den der agerede jordemoder, ikke bare for mig, men for hele sognet, havde det princip, og satte en ære i, at sørge for dåbskjolen, til alle de børn hun selv bar til døbefonden, det var rigtigt mange. Hun bar også selv udgiften for lejen af kjolen. Mor prøvede at bryde dette princip, men det gik ikke. I dag siger hun, at hun åbenbart ikke kunne stå for gudmors tårevædede ansigt, så derfor blev jeg ikke døbt i den kjole. Jeg har haft en fantastisk gudmor og gudfar, men det er en helt anden historie.  
Dåbsbillede 1959 Håndbroderet dåbskjole Gammel familiedåbskjole

Min to søskende er har båret den forsvundne dåbskjole. Mor pyntede hver gang kjolen med små montbretia. Da Mads, som var mor og fars første barnebarn, skulle døbes, sagde mor, at det kunne være sjovt, hvis han blev døbt i den flotte håndbroderede familiedåbskjole. Jeg synes umiddelbart det var en god idé. Mor forhørte sig hos et par af fars søskende, men ingen af de adspurgte vidste noget om hvor den befandt sig. Derfor syede mor en ny familiedåbskjole, som jeg fortalte om her. Havde jeg ikke skrevet et indlæg om dette, så var dåbskjolen nok ikke fundet. Lidt billeder via privat mail med indehaveren, førte til at da vi var i Sverige for at se traner, fik jeg dåbskjolen med hjem.
Jeg vidste, at vi i vores familie havde et bevis for, at det var den helt samme dåbskjole, vi talte om. I mit barndomshjem havde billedet nemlig altid stået fremme, lige til mor flyttede i lejlighed. På det tidspunkt blev billedet pakket ned i en kasse, og sendt til  opbevaring hos min søster, og der står det stadig. Det billede er ellers fint koloreret af far. Et erhverv han beskæftigede sig meget med, før det blev muligt at få taget farvebilleder. Nu må I nøjes med det sort-hvide billede jeg fandt i mors fotoalbum. Hvordan den sidste ejermand så ud, da hun blev døbt kan du se her.
Edel og Dorthea 1Desværre kender jeg ikke hele dåbskjolens historie, og mor gør heller ikke. Mors gæt er, at min farmors søster, Dorthea, som var syerske, og ses til højre i billedet, har syet kjolen, men hvornår og til hvem, må stå hen i det uvisse. Måske blev den syet til hendes egne børn? Måske er min far og alle hans syv søskende døbt i den? Eller den er syet til farmor og farfars første barnebarn i 1939? Mor har forhørt sig hos et af farmors søskendebørn, som stadig lever, men de har aldrig hørt om dåbskjolens eksistens. Historien forbliver desværre uopklaret, men jeg vil passe godt på dette klenodie.

18 kommentarer:

  1. Hvor er det en fin dåbskjole.. Dejligt at du fandt den igen.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er på flere måder rigtig fin. Den er helt silkepapirstynd i stoffet :-) Det var både godt og sjovt :-)

      Slet
  2. Hvor er det en smuk dåbskjole. Det er godt, at I har fået den tilbage. Vi har også en familiedåbskjole.
    Den er vore egne 2 børn og 2 af børnebørnene døbt i. Det er vældig hyggeligt med sådanne traditioner. God mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu er jeg "ejer" af to familiedåbskjoler, men om der nogensinde bliver døbt flere børn i dem ved jeg ikke. Mine søskende har fået børnebørn, og de har flere gamle familedåbskjoler i omløb. Traditioner er hyggelige :-) Ind imellem kan det være en svær beslutning, når der er frit valg på alle hylder.
      Tak i lige måde.

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for, at den er tilbage hos de rette ejermænd ... jeg var jo helt overbevist om, at den stammede fra min fars del af familien, men denne lille krølle om dens forsvinden og tilbagekomst gør nok ikke historien ringere for de kommende generationer :-)
    Jeg kan dog kun, efter at have læst dit indlæg her, undres endnu mere over, at mor aldrig sagde noget, for hvis dine søstre er døbt i den, har den jo været sendt en del frem og tilbage mellem din mor og vores mor dengang i 50'erne, for så åbenbart at være endt hos os, da B blev døbt i 1961 ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var du jo. Det er en rigtig god og sjov historie :-)
      Mor ved, at børnene af både B&L, H&S, G&P og K&L er døbt i kjolen. (G&B glemte jeg at spørge om.) Det eneste hun ikke kender noget til er "svenskerne" men hvorfor skulle alle de der er født her i DK ikke også være døbt, når alle vi (jer andre) er det)? Der må have været god trafik mellem Lolland og Sjælland dengang, for vi er mange, der er født der i 50erne.

      Slet
  4. Åh ja, familiedåbskjoler - en evig kilde til glæde, men også oprør i en familie. Godt den er tilbage hos dig, så den er klar til brug næste gang, der skal holdes dåb.....Tak for inspirationen, tror jeg vil lave et indlæg om vores familiedåbskjole, som er tilbage fra min mormor blev døbt i 1913 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæden kan jeg nikke genkendende til, men oprør lyder lidt voldsomt. Lidt skuffelse kan måske forekomme :-) Jeg vil dog aldrig gøre mere end foreslå, at familien kan benytte en af kjolerne. Nag og skuffelse vil jeg overhovedet ikke beskæftige mig med. Det undrer mig ikke det fjerneste, hvis de kommer til at hænge "ubrugte" her, til der skal ryddes op efter mig.
      Velbekomme, det lyder som en spændende historie :-)

      Slet
  5. Fin dåbskjole, godt du fandt den igen :-) Vi har ikke nogen familie-dåbskjole, så Donnaen blev døbt i en kjole, som jeg lånte af en veninde, jeg den gang så meget til. Nu ser jeg næsten aldrig. Sådan er der så meget. Til gengæld har vi en familievugge, som rigtigt mange på min mors side af familien har ligget i. Hvor den er nu, ved jeg ikke, og det bliver også sværere og sværere at holde styr på, når den nu skal bruges af fætre og kusiners børn. Hvis ikke nogen (læs: jeg) får den opsporet, tror jeg ikke den eksisterer den dag, hvor Donnaen kunne drømme om at putte børn i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. I vores familie, blandt os søskende, er der forskellige traditioner og årsager til at vælge andreledes. Og når næste generation fødes, er der endnu en familie og dens traditioner at vælge imellem. Nogen af dem igen, skaber deres helt egen, og sådan vil Donnaen måske alligevel også foretrække til den tid, selvom du fandt dåbskjolen. Bare historien om at den evt. dukker op en dag, kunne da være interessant i sig selv.

      Historien om vuggen er da bestemt ikke ringere, men jeg synes alligevel, du skal sætte en eftersøning igang :-)

      Slet
  6. Godt at den blev fundet igen og at Ellen har passet godt på den..;-D

    SvarSlet
  7. Fin historie om den gamle dåbskjole .
    Jeg tror mange familier har en dåbskjole der går i arv,
    Det har vi ikke i vores familie,,, Jeg fik min mands tante til at hækle en dåbskjole til vores eneste datter, da mine børnebørn skulle døbes, blev de døbt i deres fars familie dåbskjole, helt fint for mig, kjolen var bedårende og så slidt og gammel at man dårligt turde røre ved den.... ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigtigt mange familier der har traditioner, og hvis der er på begge sider, skal man jo træffe et valg, og sådan noget skal vi som forældre ikke mugge over. Vi har truffet vores valg,og børnene må træffe deres.
      Selvom der er passet på denne gamle dåbskjole, så er den jo godt brugt, og om den tåler en vask eller rensning, må komme an på en prøve, hvis nogen ønsker at bruge den en dag.

      Slet
  8. Sikken fantastisk historie om den smukke dåbskjole. Hvor er det godt den endelig er kommet frem igen og at du passer på den.
    Vi har ikke i familien haft nogle traditioner, men jeg har fået min brudekjole syet om til dåbskjole, som mine 4 børn alle er døbt i. Om mine kommende børnebørn skal bruge den må tiden vise; der kan jo være traditioner i svigerbørnenes familier ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder af gode familiehistorier :-)
      Jeg ved der er mange der får syet brudekjolen om til dåbskjole. jeg overvejede det også, men jeg havde selv syet den, og synes det var lidt tidligt at klippe den i stykker. Senere blev den afleveret i en genbrugsbutik.
      Ja og hvem ved om vi får børnebørn, vi skal måske nøjes med at beundre kjolerne :-)

      Slet
  9. Se det var en rigtig slægtsforskerhistorie! Godt at du fandt dåbskjolen igen. Den er jo et familieklenodie, der skal passes godt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo sådanne historier der er guld til samlingen :-) Desværre er der, som altid løse ender, selvom man gør et godt researcharbejde :-) Du kan tro der bliver passet på.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)