onsdag den 16. maj 2012

Opskrift på svensk brød, Pommes Anna og is-te

Siden vi købte det meget dyre brød i Sverige, har jeg flere gange forsøgt at efterligne det svenske brød. Det er blevet mit favoritbrød om morgenen. Selv Allan, som ellers helst vil have blødt hvidt brød om morgenen, foretrækker det også. Jeg er nået frem til en opskrift, hvor brødet er blødt, og lækkert, men stadig ikke så sødt som det svenske, og det passer godt til min tand. De sidste par gange, har jeg brugt denne opskrift:
  • 4 dl A38  (yoghurt, ylette eller ymer, kan også bruges)
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 dl æblemost   Svensk påskebrød
  • 50 g gær
  • 300 g fuldkorns spelt
  • 200 g fuldkorns hvid hvede      
  • 300 g hvedemel
  • 50 g rosiner
  • 50 g nødder
  • 100 g svesker
  • 70 g abrikoser
  • 50 g solsikkekerner
  • 20 g hørfrø
  • 1 spsk. mælkebøttesirup (fordi jeg har lavet så rigeligt) ellers ville jeg bruge honning eller alm. sirup.
Gæren udløses i det lunkne vand, tilsæt mælkeprodukt og most. Bland resten af ingredienserne i. Fyldet kommes helt i. Lad dejen hæve. Form brødene, og læg dem i en form. Lad dem atter hæve. Hvorefter de bages i 220 grader i ca. 35-45 min.
________________________________________________________________________
Det er meget længe siden, jeg vist lovede nogen, at jeg ville lægge opskriften ud på Pommes Anna, når jeg fandt løsningen. Det er faktisk lige så længe siden, men jeg har bare glemt alt om det. Pommes Anna
  • 1½ kg kartofler snittet i meget tynde skiver
  • ½ liter piskefløde (er mere end rigeligt)
  • Salt, peber og revet muskatnød
Kartoflerne lægges lagvis med krydderrierne i et ildfast fad. Herpå hædes fløden, som ikke behøver at dække kartoflerne, for så får du helt sikket oversvømmelse. Fadet dækkes med staniol, så kartoflerne ikke bliver brune, hvorefter de stilles under et hårdt pres. Hold øje med fadet, for der kan let blive oversvømmelse. Den overskydende fløde hældes fra, inden fadet sættes i ovnen. I modsat fald bliver det flødekartofler. Fløden kan gemmes i fryseren til sovs en anden dag.
Kartoflerne bages ved 175 grader i ca. 1 time, og kan snildt laves dagen i forvejen og blot varmes.
__________________________________________________________________________
Is-te Vi drikker ikke te, her i huset, med mindre vi er rigtig syge. Det er vi heldigvis uhyre sjældent. Inden teen bliver dårlig, har jeg lavet en god portion is-te. Frugt-te egner sig rigtigt godt til det, men jeg bruger hvad jeg har.
Kog en kande te, smag til med lidt sukker, også selvom teen normalt drikkes uden sukker. Afkøl teen og smag til med citronsaft.
Jeg har en enkelt fridag i morgen, og der er nybagt morgenmad, som jeg lige har prøvesmagt.

12 kommentarer:

  1. Herlige opskrifter; tak skal du have. Jeg vil prøve dem tilpasset til én person.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og god arbejdslyst :-)

      Slet
  2. Den brødopskrift skal jeg prøve ,, jeg kan godt huske da du købte det dyre svenskerbrød 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Værsgo :-) Ja, det glemmer jeg vist heller aldrig selv. Et brød om dagen, ville ruinere os :-)

      Slet
  3. Det brød lyder lækkert, det skal prøves, når jeg er over min test af ikke at spise brød til hverdag ;-) Skal kartoflerne holdes under pres i ovnen også? Og hvad bruger du i så fald til at holde dem sammenpresset?
    God dag og tak for opskrifterne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Opskriften løber ingen steder :-)
      Jeg synes kartoflerne bliver bedst, når de bages med pres. Jeg lægger først staniol, så et spækbræt af træ, og til sidst et andet tungt ildfast fad ovenpå.
      Velbekomme, og god aften til dig.

      Slet
  4. Den der kartoffel opskrift ser aldeles lækker ud; den må jeg prøve!
    TAK for den. Min kunnen/lyst i et køkken kan ligge på et meget lille sted, men den her må jeg glæde manden med!

    :-) Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme :-) Vi er selv meget glade for de kartofler og det er jo egentlig ret simpelt, så mon ikke du klarer det :-)

      Slet
  5. Det brød ser lækkert ud, men jeg ville vist blive ret ene om at spise det, hvis jeg forsøgte mig. Så hellere kartoflerne, der nok vil falde i alles smag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brødet kan fryses :-)
      Kartoflerne er også gode, synes vi.

      Slet
  6. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elin
      Tak for tilbudet og roserne, men jeg er stadig ikke interesseret.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)