torsdag den 10. maj 2012

En god handel på Dølle, men jeg er en klovn.

Jeg havde gået og taget en hel del billeder ude på Dølle. Bl.a. en stribe Johnsered motorsave, i alle størrelser, som Allan selvfølgelig lige skulle nærstudere. Der var de flotteste havefigurer. Hestetrailere, der nærmest lignede en hel mobilhome. Der var plæneklippere, alt til dyrene, haveplanter osv. osv. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg havde lagt billederne ind på min pc. Jeg kiggede endda i kameraet, og forvissede mig om hvad det sidste billeder var, inden jeg formaterede kortet. Da jeg lå i min seng, slog det mig pludselig, at jeg ikke havde fået lagt dem over alligevel. De er alle pist væk. 
plakat-2012 kort-2012
Hvis der er noget, der kan trække folk til Lolland, så er det Dølle. Hvert eneste år i St. Bededagsferien, valfarter folk til vores landsdel. Dølle er mange ting, rigtigt mange ting, men først og fremmest er det fire dage medet et solidt underholdningsprogram og et kræmmermarked. Det man ikke kan købe på Dølle, er ikke værd at nævne. Det er et eftertragtet sted. 500 kræmmere fra hele landet, sælger alt fra fødevarer, træsko, frækt undertøj, levende dyr og landbrugsmaskiner. Mange, ca. 1.000 markedsgæster, flytter simpelthen derud, og bor i telt eller campingvogn alle fire dage. Markedet vokser og 120-128.000 besøgende er meget normalt. Bil nr. 400.000 blev fejret i 2006. I år var det 33. gang Døllefjelde-Musse Markedet løb af stablen. Det er blevet en tradition blandt mange familier, at de skal en tur på Dølle, hvert år. Vi selv hører ikke til den gruppe, men vi kørte derud i søndags. Allan var ude efter et par gode og billige træsko, og han prutter altid om prisen, når han handler. Han fandt en kræmmer, der solgte de samme træsko som Bandagisten bygger op på. Der koster træskoen bare over 600,- kr. På Dølle fik han dem til 315,-kr. Det var intet at prutte om. Køb dem eller lad dem stå. Han faldt også over et par arbejdsbukser til 30,- kr. der var så billige, at han ikke engang ville prutte om prisen. Jeg syntes det var billigt, at han skulle købe de to par der var i hans størrelse, så det gjorde han. Han købte faktisk også en lille bæltetaske til sin mobil. Hvad jeg fik! Ingenting, ud over lidt mad. Vi smagte hver en stor markedspølse.

P1050021
Der sker jævnligt nye tiltag på Dølle. For 12 år siden, løb Danmarks største og vildeste kvindeparty, damefrokosten, for første gang af stablen. Det er blevet en gevaldig succes, så stor, at der er rift om pladserne. I 2010 blev 1000 billetter revet væk på 33 min. Mere end tusind kvinder melder sig til denne frokost, og nogle må skuffes, fordi der er udsolgt. Nogle kvinder gør ekstra meget ud af det, ved at bestille limousinekørsel og iføre sig hatte. Alle limousiner på Lolland-Falster og Sydsjælland er ude at køre midt på dagen om lørdagen. Jeg ved, fordi jeg selv skulle bruge en, da jeg ville overraske Allan. Jeg fik den billigere, hvis jeg kunne vente til kvinderne var sat af i Døllefjelde og fordi de var på vores kanter alligevel.
På Døllefjelde-Musse Markedets egen hjemmeside, er der mange flere informationer, og interessant læsning.

25 kommentarer:

  1. uha Dølle er noget for sig selv, Har været fast kræmmer der i 4 år, men nu er det slut. Jeg syntes der er gået lidt for meget druk og ung i den. Et markede som vi altid er glade for, Vorrebasse markede som er meget større end Dølle, er helt sikker et besøg vær. Og der får man en på opleveren. der kan man købe ALT, Åkander, tam rotter, musselmalet porcelæn. der er ikke det man ikke kan få. Ha en dejlig dag knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Man hører meget om druk, men det er vist mest om aftenen, og der har vi aldrig nogensinde været der. Om dagen ser det ud til at det mest er familiehygge. Vi så ikke et eneste fuldt menneske i søndags.
      Tak, jeg har haft en skøn dag, chefen gav mad :-)

      Slet
  2. Jeg har aldrig være på Dølle.. det lyder som et rigtig kræmmermarked, med alt hvad der hører til.. :-)
    Øv hvor surt at du ikke fik billederne over inden du formaterede. Utroligt at vi tjekker og tjekker og alligevel så kikser den slags ind i mellem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er alt mellem himmel og jord :-)
      Lidt ærgerligt var det med billederne, men godt det ikke var en ferie der røg. DET ville være rigtig surt.

      Slet
  3. Hvor ærgeligt :-(

    Jeg har aldrig været på sådan et rigtigt stort kræmmer- og hestemarked. Det er vist egentlig en fejl i min opdragelse ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan kan det gå :-(
      Det er da meget sjovt lige at snuse til, så man kan tale lidt med om det, men det er ikke noget vi bliver afhængige af.

      Slet
    2. Har lige læst på jp.dk, at SKAT også havde et rigtigt indbringende marked ............... Man kan godt begynde at undre sig, for er det ikke efterhånden fast rutine, at SKAT tropper op til den slags??

      Slet
    3. SKAT kommer der hvert eneste år, og mange, eller i hvert fald nogle, har helt rent mel i posen. Andre er mere kreative i deres handel og varesortiment. Jeg hørte en historie i aftens. De er snu, de kræmmere.

      Slet
  4. Det kunne være man skulle tage en tur derned. Faktisk er hele min mors familie oprindeligt fra Døllefjelde-Musse og der bor sikkert flere langt-ude-kusiner-fætre som jeg ikke aner eksistensen af endnu i dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har tilsyneladende mange forbindelser her hvor vi færdes :-)
      Folk er generelt vilde med Dølle. Vi er dog ikke de store tilhængere af den trængsel.

      Slet
  5. Jeg formaterer aldrig kortet før jeg har lagt billederne over på et usb-stik, så nogle gange har jeg billederne lang på kortet, bare for at være sikker...;-D Det lyder som et spændende kræmmermarked, supergod ide med damefrokosten og sikkert mægtigt hyggeligt..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det formater heller aldrig før de er lagt ind på pc´en, og lægger ind ad flere gange, men så var der lige en smutter :-D
      Jeg er sikker på de hygger sig til damefrokosten, men jeg deltog ikke, om jeg så fik penge for det :-)

      Slet
  6. Dølle lyder vist lidt som Hjallerup marked, som finder sted i Nordjylland - jeg bliver altid skrub forvirret sådan et sted, med så mange ting og så mange mennesker - men jeg må da nok sige, det var billige arbejdsbukser I fik købt :-)
    Jeg kan se, at du er en af dem, der ikke kommer op på min læseliste for tiden - så jeg tænkte, at jeg da lige måtte ind og se, om du var holdt helt op med at skrive, men det kan jeg se, du ikke er - dejlig tur I var på til Sverige - jeg har set billeder af den hånd med barnet i, men anede ikke, hvor den stod, det gør jeg så nu.
    Det vil være en rar ting med sådan en vifte af mulighed eller "synes om", som der er på facebook.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu kender jeg ikke Hjallerup, men det højst sandsynligt samme slags marked. Bukserne var et røverkøb :-)
      Hvorfor jeg ikke dukker op, ved jeg ikke, har lige tjekket om jeg ikke var tilmeldt som fast læser, men det var jeg :-)
      Vi elsker at udnytte mulighederne når vi er på farten, hvis tiden er til det.
      Endnu en tilhænger af fluebenet :-)

      Slet
  7. Nej hvor er det ærgerligt med alle dine billeder; ufatteligt at det kan gå galt selv om man tjekker og kontrollerer, men det sker altså selv for de bedste!

    Døllefjelde-Musse Markedet lyder rigtig spændende, og som en rigtig folkefest. Jeg er desværre ikke så god til arrangementer med rigtig mange mennesker og bliver lettere klaustrofobisk, hvis der er for mange folk omkring mig, så det er desværre ikke et sted, jeg kan sætte mine ben - ja det skulle da lige være lige omkring lukketid, hvor de fleste er gået hjem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis var det kun dem fra Dølle. Dem fra Sverige var sikret :-)
      Der går mange år imellem, at vi kommer der, i snit vel 6 år. Vi vil egentlig hellere ud hvor der er mere luft omkring os, men må også lige følge med i alt det folk mener vi går glip af :-)

      Slet
  8. jeg smiler af den damefrokost ,1000 billetter på 33 min ? hold da helt op...Jeg må indrømme jeg har aldrig været på Døllefjelde-Musse Markedet.Jeg er ikke så meget for så mange mennesker samlet, jeg tror der er for meget bægerklang til mig .....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad mener du :-) og så 1000 kvinder i et rum. Sikke en hønsegård :-)
      Normalt flygter vi nærmest fra de store folkemængder, også når vi rejser på ferie, selvom vi ikke er menneskesky.

      Slet
  9. Jeg tror byen blev udødeliggjort, da navnet blev titlen på en dansktop-sang, som vist levede meget længe.
    Det minder vist meget om kræmmermarkedet i Roskilde, som vist er i den kommende weekend - og mange af kræmmerne er helt sikkert også de samme. Roskilde er bare blevet for stort til os - vi gider ikke holde i kø ½ time eller mere for at få lov til at parkere - for derefter at stå i kø i lige så lang tid for at komme ind. Sidste gang opgav vi simpelthen og kørte vores vej igen.
    Rigtig ærgerligt med dine billeder, men det må jo bøde lidt på det, at Allan fik sig noget billigt arbejdstøj :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den sang blev vist genoplivet, da Dølle startede, og måske er det derfor ikke bare kræmmere, men også markedsgæsterne kommer fra hele landet!
      Roskilde har jeg så heller aldrig været på, men det er sikkert det samme. Vi gider heller ikke holde i kø, og gå og stå i kø. Men det gør folk åbenbart gerne. I lørdags startede køen i Sakskøbing, og det tog en time at komme ca. 7-8 km. Havde de ord lydt i radion i søndags, havde vi foretaget os noget anden.
      De billeder var heldigvis ikke de værste at skulle undvære, men jeg ville da have brugt et par af dem :-) Arbejdsbukser fås i hvert fald ikke billigere :-)

      Slet
  10. Pia, det med at du ikke kommer op, tror jeg er et problem, der er på min blog - jeg er også tilmeldt hos dig - men jeg har også problemet med nogle af de andre blogge, jeg følger, men lige for øjeblikket kommer der faktisk nogle frem, som i en lang periode ikke er kommet, men så skal jeg altså være opmærksom på, at andre forsvinder - går der for lang tid, så kigger jeg efter dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm, det lyder mærkeligt. Hold du bare øje og kig så meget du vil :-)

      Slet
  11. hej det er godet nok mange år siden, men kan du huske de træsko du købet, hvem var det der forhandel dem, jeg var også på market det år og købet et par, nu er de ved at være færdig, har prøvet nette men uden hel, hvis du kan huske det vil jeg blive glad

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonym.
      Desværre husker jeg ikke hvem der solgte de træsko. Allan har sine endnu. Vi mener at kunne huske det var dansk håndværk. Lette og behagelige at have på. Helt afgjort kvalitetstræsko.

      Slet
    2. Til Anonym igen :-)
      Vi er kommet i tanke om, at det vist er de samme træsko bandagisterne bruger, så prøv at forhør dig hos dem.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)