Mit forslag til en opskrift, ses nederst på siden, så har du mulighed for at springe direkte dertil ☺
Da vi var inde og se Mamma Mia, spiste vi på Restaurant Paafuglen i Tivoli, hvor vi fik serveret en meget anderledes kartoffel, end jeg tidligere havde set. En firkantet ”kage” som lignede hvidkål. Kartoflen var rigtig lækker, og ved forespørgsel om hvordan den blev lavet, fik vi svaret af den venlige tjener. Skivede kartofler, lagt i pres i fløde og derefter bagt. Mit eksperiment stod sin første prøve i lørdags. Det smagte godt, men det lignede ikke helt, og smagte også for meget af fløde i forhold til det vi fik serveret. Jeg må forsøge mig igen en anden dag. Allan syntes det både lignede og smagte ens. Vennerne havde intet at sammenligne med og spurgte om de skulle være skuffede.
Jeg var klar over, at kartoffelskiverne skulle være tynde som papir, så det foregik på agurkehøvlen, da jeg ikke er ejer af et mandolinjern.Skiverne blev lagt i en bradepande, ikke én og én, men alligevel sådan rimeligt pakket i flere lag. Hvert lag blev krydret med salt, peber og revet muskatnød. Derefter blev der hældt piskefløde over. Jeg var i tvivl om hvor meget jeg skulle hælde på. Det dækkede slet ikke kartoflerne, men jeg kunne jo bare hælde mere på senere. Kartoflerne skulle i pres, men om de skulle direkte i ovnen, eller de skulle stå en tid først, meldte historien ikke noget om. Jeg valgte det sidste, da jeg tænkte i rullepølse-presse-baner. Hvad har jeg så lige der er tungt nok til dette pres??? Oven på kartoflerne lagde jeg stanniol, en bagerist så jeg havde mulighed for at stille noget ovenpå til at holde presset jævnt. Et spækbræt af træ, men det var ikke tungt nok. Et fad ovenpå igen hjalp heller ikke nok. Allan kom med vort gamle strygejern, det hjalp. Sådan fik det lov at stå 3½ time. Da det skulle i ovnen var det oversvømmet af fløde. Det skulle jo ikke være flødekartofler, så fløden hældte jeg fra, og brugte til sovsen.
Kartoflerne var ikke presset helt nok, måske for tykke skiver! Nej, jeg tror snarere, at de ikke var lagt fint/systematisk nok i fadet, så der blev små overlapninger, som ikke kunne presses godt nok sammen. Det var dovenskab fra min side, jeg sprang over hvor gærdet var lavest, selvom jeg ofte har set, og været med til at lægge skivede kartofler o.l. én efter én i fine snorlige rækker. Kartoflerne blev også lidt for mørke ovenpå, men det skyldes at krydderierne havde givet kartoflerne farve, det er jeg slet ikke i tvivl om.
Til Anna kartoflerne, brugte jeg flg.:
1½ kg kartofler snittet i meget tynde skiver
½ liter piskefløde (som viste sig at være alt for meget)
Salt, peber og revet muskatnød
Bages ved 175 grader i ca. 1 time
NB: Hvis fløden minimeres, kommer ”den rigtige” smag måske mere frem!
Det lyder lækkert, kunne man jo godt lave til en lørdagsmiddag....det må forsøges....;-D God tirsdag til dig..
SvarSletBliver da helt lækkersulten - den opskrift skal hvis lige afprøves :)) altid dejligt, at blive præsenteret for noget nyt :D Tak for det
SvarSletJeg fik det 2 gange inden for samme uge, for et par uger siden, og der var stor forskel på smagen, jeg har ingen anelse om hvordan det laves, men det kan vel googles.. :-)
SvarSletHej igen Pia
SvarSletJeg blev lidt nysggerig og googlede det lige selv, og fandt en opskrift her..
http://www.maduniverset.dk/opskrift.php/8135/Andet-opskrifter/pommes-anna
kh Inge
Annemarie, det kan man sagtens, og når forarbejdet er gjort, passer det jo sig selv ☺
SvarSletHighOnLife, jeg kan også godt lide at prøve noget nyt ☺
SvarSletInge, efter jeg har forsøgt mig med en hjemmestrikket opskrift, har jeg også prøvet at google, både opskriften og billedet, men jeg har ikke fundet noget billede der lignede, og ej heller en opskrift med fløde. Der der sikkert lige så mange opskrifter på at lave det som der er på alt muligt andet, som dit første svar til mig også indikerer.
SvarSletHaha - jeg googlede også og blev ført til præcis den samme side som Inge :-)
SvarSletJeg tror det handler om at prøve sig frem og efterhånden finde frem til det, man synes smager bedst.
Jeg kommer også lige igen...
SvarSletHer kan du købe special'gryde' til Pommes Anna :-D
http://www.greatknives.com/Copperware/pomme_anna_pan.htm
Sjovt nok er der ikke nogen af opskrifterne, der nævner fløde - alle siger, at kartoflerne bare skal pensles med smør mellem lagene, presses, bages, presset fjernes, bages færdig.
Jaja - der er plads til at eksperimentere...
Tak for linket Ellen, men jeg klarer mig uden ☺ Der er grænser for min køkkenskabsplads, og jeg gider ikke have en masse jeg ikke rigtigt bruger. Men flot det er gryden.
SvarSletMåske skal jeg prøve uden fløde næste gang, og lave den dagen før, og så bare varme den op næste dag når gæsterne kommer, som der også står i nogle opskrifter. Nemmere kan det næsten ikke blive.
Noget tyder på at opskriften med fløde, enten må være Paafuglens egen, eller også har tjeneren bundet os noget på ærmet :-)
Sikke da et "tivoli" I havde med at få lagt kartoflerne i pres.
SvarSletJeg kender godt Pommes Anna, men ikke med fløde, derimod usaltet smør i stedet. Flødekartofler er da lækre, men som du skriver er det jo dejligt at afprøve nye retter.
Ha.ha Manna, den var god ☺
SvarSletDet har været et "tivoli" i mere end en forstand ☺ og nyt er altid spændende at sætte tænderne i.