tirsdag den 12. oktober 2010

Oldemor - Slægten på min fars side

Det er nu ikke så tosset at have et par fortællelystne i familien. Min far, og en af mine fastre, har bidraget med mange slægtshistorier. Jeg har så sat mig selv på den opgave, at følge op om de kan bære. Mange kan, nogen kan ikke, nogen er der pyntet lidt på, og så er der jo også dem, der hverken kan be- eller afkræftes.
Der har været stor opstandelse i det lille landsbysamfund sidst i 1800 tallet. Dengang fik man jo ikke børn uden at være gift, i hvert fald ikke officielt. Det blev i de fleste familier tysset ned, når sådan en ”ulykke” ramte, men ikke i oldemors tilfælde. Det var en kendt historie i hele byen. De to fortællelystne, vidste også godt, at oldemor havde født 4 børn uden for ægteskab og aldrig blev gift.
Jens, Anna, Marie, Poul “Farbror” Poul og hans hund, en pekingeser, så vi en del til i mit barndomshjem. Poul kunne slikke sig selv under hagen og på næsen.
Kirkebogen bekræfter, som jeg altid har fået fortalt, som noget familien nærmest var stolt af, i modsætning til dette dette her, at oldemor helt rigtigt døde ugift og fik 4 børn uden for ægteskab, og det endda med 4 forskellige mænd. En smed, som rejste til Amerika før barnets fødsel. En tjenestekarl. En sømand som foretrak søen. Det har virkelig været interessant. Jeg har læst hver eneste retssag, der har været, for at få min farfars faderskabssag klarlagt. En ”fin” gårdmand der nægter faderskabet. Han er i forvejen far til 8 børn og venter nr. 9 med konen. Det har givet et godt indtryk af hele historien, og har virkelig været sjov og givende læsning. Min Farfar var den eneste, af de søskende han voksede op sammen med, der fik en uddannelse.
NæringsbrevNæringsbrev 2
.
Min oldemor, Dorothea, ret flink, står der i kirkebogen ved hendes konfirmation, blev selv født som et ”uægte barn” i 1870, og helt unormalt for den tid, blev hendes egen mor først gift da oldemor var 9 år. Oldemor flyttede ind på husmandsstedet hos stedfaderen, da moderen døde.
Min farfar fik 14 halvsøskende, og så har jeg endda ikke forsket yderligere i smeden, sømanden og tjenestekarlen, så der er sikkert endnu flere.
For ca.10 år siden, var jeg oven i købet så heldig, at få arrangeret et møde med en gammel åndsfrisk kone på næsten 100 år. Hun var helt vild med at fortælle alt om min oldemors bedrifter. Hun kendte både min mormors mors søskende med familie, som hun faktisk selv havde giftet sig ind i, og hun kendte min oldemor med flere på min fars side, så der fik jeg nogle historier, de fleste var slet ikke nye i mine ører, men det var interessant alligevel. Hvis flere mennesker, uafhængigt af hinanden, kan fortælle den samme historie, er der vel også lidt om den snak, der hverken kan be-eller afkræftes.

6 kommentarer:

  1. Ih hvor spændende og en interresant familie du har....men et eller andet sted har vi vel alle det....min mors familie kommer fra Sverige, og min mor har papirer/dåbsattester der går helt tilbage til 1680 ca....kunne være sjovt at undersøge familien den vej....

    SvarSlet
  2. Annemarie, der er slet ingen tvivl om vi alle har nogle meget interessante familier.
    Med de papirer din mor er i besiddelse af, er du hjulpet rigtigt godt på vej, de er guld værd.
    I Danmark er det gratis at slægtsforske, det er det ikke i Sverige. Både Allan og jeg har en masse svenske aner.

    SvarSlet
  3. Hehe, min første tanke var, at ham til venstre da ligner min morfar helt utroligt :-D
    Det var så ikke så underligt...

    Din oldemor må have været helt enestående. Hmmm. På flere måder... Det var ikke ment som et forsøg på at være morsom... men at vælge et liv, som det hun valgte, vil jeg tro må have været mildest talt usædvanligt. Men lidt har det åbenbart også ligget i generne.

    SvarSlet
  4. Thi.hi.. nej det er ikke så underligt Ellen.

    Jamen det er da også din oldemor ☺ Ja, hun var på mange måder et unikt menneske og en arbejdshest... også en nødvendighed med hendes valg. Hun var tilsyneladende fuldstændig ligeglad med hvad andre tænkte og sagde.
    Ang. gener, så er vi fuldstændig enige. Kig dig omkring blandt efterkommerne, måske nogen har arvet bare lidt af hendes gener. ☺

    SvarSlet
  5. NÅJA! Hvor er jeg dog dum... Men det er jeg glad for, for det var en umanerlig sej kvinde, som jeg lige er blevet ret stolt af at være beslægtet med :-)
    Er der en eller flere bestemte, du tænker på af efterkommerne? Ih altså, hvor har vi meget at snakke om til næste fest... der er bare alt for længe til ;-)

    SvarSlet
  6. Næhh.. Ellen dum er du vist ikke :-)blot lidt fraværende et øjeblik ☺
    Jeg tænker på mange forskellige personer, generation efter generation. Dertil kommer oldemors krative evner, i alskens ting og sager, som findes hos rigtigt mange efterkommere. Selvfølgelig vel vidende, at det ikke nødvendigvis handler om gener - men tanken er der.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)