I søndag smuttede vi en tur til København, så vi kunne få udnyttet min gevinst en sidste gang, inden guldkortet udløber. Af en ven – en garvet tivoligænger, havde vi fået oplyst, at vi skulle tage derind en søndag, for der var bedst plads, og det lyttede vi selvfølgelig til. Vi havde taget min mor med, og ankom til Tivoli kl. 16. Vi gik lidt rundt og så på juleudsmykningen, som var rigtig flot og hyggelig.
I bilen havde jeg “parkeret” en termokande med kaffe, så vi fik lidt til at varme os på inden turen gik til Lolland igen. Vi fik en sludder med Camilla, som først er kørt hjem i formiddag, tidligere end beregnet, og det var en la-a-ang tur til Kbh, men hun er heldigvis kommet godt hjem. Kæresten derinde, og vi hernede var alle lige bekymret for hende. 40 km i timen, kunne hun snige sig op på, også på de første 10 km af motorvejen.
Vejret ser ikke godt ud her. Da jeg kørte hjem fra arbejde, foregik det med max. 30 km i timen og på følehornene. Der var ingen steder at holde, for at prøve at tage et billede. Himmel, marker og vej var ud i et, og ingen sneplove hele dagen. 200 bilister venter i skrivende stund på assistance fra Falck, i vores region, så vi har droppet dansen i aften. Jeg har tændt op i brændeovnen og lukket soveværelsesvinduet, i hvert fald for i nat, og håber det hele ser lidt lysere ud i morgen tidlig, som på disse billeder.
Ser rigtigt julehyggeligt ud, og godt at I og Camilla kom godt hjem...Fine billeder fra Tivoli..Ingen grund til at køre ud medmindre det er strengt nødvendigt...god aften til dig...
SvarSletAnnemarie, der var også meget hyggeligt i Tivoli, så har vi oplevet det også ☺
SvarSletNu sidder vi trygt og lunt inde i varmen.
Du må også have en dejlig aften.
Det var en lang tur i går - men det var et godt valg i forhold til i lørdags ;-)
SvarSletOg ja... den stærke vind gør, at det virker hamrende koldt. Det var godt, I alle kom godt til jeres respektive hjem.
Hvor meget sne er der faldet nede hos jer?
Ellen, turen var slet ikke lang, det var kun omkring Bårse det var lidt sne på motorvejen.
SvarSletVi har faktisk ikke fået de store snemængder, stadig kun de 10-15 cm, problemet er at det ikke vil blive liggende, men at det fyger, og danner store driver. På udsatte steder er markerne helt sorte, men det er vejene til gengæld ikke. Sneplov (eller saltspreder) bliver ikke prioritet ret højt, selvom det er skolebusruten, man lukker bare skolerne.